Klima og bæredygtighed

Opgave 1: USA trækker sig fra Parisaftalen

Hør Præsident Donald Trumps tale om at USA trækker sig fra Parisaftalen ved at søge President Donald Trump On Paris Climate Accord Withdrawal (Full) | The New York Times på YouTube (vær opmærksom på at den første del af talen omhandler et terrorangreb i Manila, Filippinerne). Læs en transskription af talen (transskription kan søges frem på nettet ved at skrive 'Statement by President Trump on the Paris Climate Accord').

1. Hvilke argumenter giver Donald Trump for at trække USA fra Pariasaftalen?
2. Hvad er hans argumenter baseret på? Videnskab, økonomi, politik, ideologi, eller? Vil du mene at hans argumenter er valide?
3. Hvilken betydning vil det få for den globale kamp mod klimaforandringer at USA trækker sig fra Parisaftalen? Søg eventuelt på nettet og se på, hvilke konsekvenser det allerede har haft (positive og negative).

Opgave 2: Hvorfor er det så svært for verdens lande at blive enige om at redde klimaet?

1. Quiz og byt med læsespørgsmål til FN-afsnit (afsnit 3.1).

Lad eleverne bruge 10-15 min. på at gøre sig klog på deres spørgsmål. Efterfølgende går eleverne sammen to-og-to og beder den anden om at besvare spørgsmålet. Når spørgsmålet er tilfredsstillende besvaret, byttes. Der rokeres rundt ind til man har mødt alle spørgsmål.

• Hvornår begyndte klimaforandringerne at komme på dagsordenen i FN?
• Hvad er IPCC og hvilken betydning har deres rapporter haft for international klimapolitik?
• Hvilken konvention blev vedtaget i 1992 i Rio?
• Hvilke mål og midler indebærer Kyotoprotokollen og hvilken kritik har den modtaget?
• Hvad er Parisaftalen og hvorfor opfattes den som ambitiøs?
• Hvad er ulempen ved mellemstatslige aftaler i forhold til overstatslige?

2. FN’s rolle i kampen mod klimaforandringerne - fordele og ulemper

Se DR Deadline 21. december 2019, minut 20:22-33:20, hvor Theresa Scavenius (Alternativet) og Claus Kragh (redaktør) diskuterer hvorvidt FN’s klimatopmøder kan bidrage til at frelse verden fra en klimakatastrofe.

a. Undervejs i klippet skal I tænke over nedenstående spørgsmål

• Hvorfor mener Theresa Scavenius at FN-sporet har spillet fallit?
• Hvad er ifølge Claus Kragh problemet med COP-processen?
• Claus Kragh siger, at alle lande må forstå at det er i deres interesse at bekæmpe klimaforandringer. Hvorfor er det så svært for nogle lande at se fordelene for dem selv?
• Hvorfor fremhæver Claus Kragh EU som et forbillede?
• Hvori består de to debattørers uenighed ift. markedets vs. politikernes rolle i at bekæmpe klimaforandringerne?

b. Efter klippet opstilles et skema, som lister hvilke argumenter der er for og imod at FN spiller en væsentlig rolle i kampen mod klimaforandringer

3. Dialogcirkel om FN’s rolle i kampen mod klimaforandringerne

Dialogcirkellæringsmetoden kan der læses om i Michael Bang Sørensen og Mikkel Risbjerg, 2018: “Dialogbaseret undervisning”. Forlaget Columbus. Bogen kan downloades gratis. Herunder er spørgsmål, som der kan diskuteres ud fra.

• Hvorfor har landene haft så svært ved at blive enige om en fælles front mod klimaforandringerne via FN?
• Hjælper det noget at Danmark går foran internationalt fx med målet om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030?
• Hvad er de gode argumenter for at markedet skal løse klimaproblemerne globalt set?
• Hvad er de gode argumenter for at det er politikerne der på globalt plan skal løse klimaproblemerne?

Opgave 3: Var EU-parlamentsvalget 2019 et grønt valg?

1. Undersøg, om I ligger over eller under gennemsnittet i Danmark med denne CO₂-beregner.

2. Sammenlign jeres og Danmarks CO₂ aftryk med de andre europæiske lande. Anvend figur 1.16 i sammenligningen

3. Undersøg ud fra Europaparlamentets hjemmeside, hvordan det er gået den grønne partier (gruppen ‘Grønne/EFA’) ved EU-parlamentsvalget i 2019, og sammenlign med tidligere lovgivningsperioder. Lav eventuelt procentvise stigning/fald for de enkelte grupper i Parlamentet for at tydeliggøre udviklingen

4. Redegør for hvilken funktion EU-parlamentets udvalg har ved hjælp EU-parlamentets udvalgs hjemmeside (kan søges frem på nettet ved søgeordet ‘EU-parlamentets udvalg’), og forklar ved hjælp af figur 3.13, hvilken rolle resultatet af EU-Parlamentsvalget har haft på udvalgsstørrelser?

Opgave 5: EU’s nye klimaaftale 11. december 2020

Den 10. og 11. december 2020 mødtes Mette Frederiksen med de andre EU’s statsledere i Bruxelles for at forhandle EU’s nye klimaaftale på plads. Det lykkedes med en bindende aftale der lyder på at EU-landene tilsammen som minimum skal reducere deres CO₂-udledning med 55 procent i 2030 i forhold til 1990-niveau. Dette er en opjustering i forhold til det hidtidige 2030-mål på 40 procent reduktion. Med udgangspunkt i artiklen fra dr.dk, 12.12.2020: “Det er jo historisk: EU-landene skruer op for klimaambitionerne” bedes I besvare følgende spørgsmål:

1. Forklar ved hjælp af figur 3.6: “EU’s opbygning”, hvem der er mødtes i Bruxelles den 10. og 11. december 2020 og forklar hvilken rolle disse aktører har ift. EU’s klimaaftale.
2. Forklar med inddragelse af figur 3.6: “EU’s opbygning”, hvilken EU-institution der skal behandle aftalen og hvad der i hovedtræk karakteriserer denne institution.
3. Forklar hvad der videre skal ske i henholdsvis EU-regi og i de enkelte medlemslande for at komme frem til opfylde aftalen.
4. Hvilken udfordringer forventes at være forbundet med den nye klimaaftale og hvilken rolle kan 'Fond for Retfærdig Omstilling' spille i at løse udfordringerne?
5. Undersøg på nettet hvorfor netop Nordjylland er kommet på listen over regioner der kan søge penge til at den grønne omstilling.

Artiklen kan søges frem på nettet.

Opgave 6: Aftale om klimalov af 6. december 2019

1. Redegør for hovedpunkterne i Aftale om klimalov af 6. december 2019 (Tekstboks 3.8).
2. Redegør for den proces, der har ført lovgivningen frem til dens nuværende status. Søg efter oplysninger om, hvor i lovgivningsprocessen Klimaloven er lige nu.
3. Hvilke forslag har Klimarådet til politikerne for at opnå et 70% reduktionsmål? Se bl.a. Klimarådets rapport, marts 2020: "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion" og artiklen "Klimarådet: Ny rapport om vejen til 70-procentsmålet i 2030" fra Klimarådet 09.03.2020. Artiklerne kan søge frem på nettet.
4. Læs artiklerne "Klimarådet foreslår kæmpeafgifter: Oksekød, mælk og benzin skal være dyrere" fra www.dr.dk 09.03.2020 og artiklen "Klimarådet har ét hovedforslag. Og det får halvhjertet modtagelse hos Folketingets største partier" fra www.politiken.dk. Diskuter på baggrund af artiklerne, hvordan Danmark kommer i mål med reduktionsmålet og om målet er realistisk set i lyset af politikeres og brancheorganisationers reaktion på Klimarådets forslag. Artiklerne kan søges frem på nettet.

Opgave 7: Danmarks klimapolitik og CO2 udledning

1. Hvilke CO2-reduktionsmålsætninger har Danmark vedtaget i Klimaloven 2019?
2. Identificer en række tiltag, som S-regeringen og Folketinget har vedtaget for at nå målsætningen
3. Redegør hvordan det er gået med Danmarks CO2 udledning de seneste 20 år hvad der forklarer reduktionen i 2019. Inddrag pointer fra artiklen af Morten Øyen, 2020: “Danmark skærer på et enkelt år kraftigt i CO2-udslippet (artiklen kan søges frem på nettet)

Opgave 8: Hokeystaven - en argumentationsøvelse

Eleverne deles op i seks grupper, således at to grupper har spørgsmål 1, to spørgsmål 2 og to spørgsmål 3. Elevernes besvarelse skal skrives ind i skemaet neden for.

1. Forklar hvad S-regeringens Hokeystavs-model går ud på og identificér hvilke argumenter S-regeringen bruger for at forklare Hokey-modellens virke. Anvend DR Explainer klippet (5.30 min.)
2. Læs uddraget fra artiklen: “14 ngo’er få dage før Klimarådets dom: Regeringen lever ikke op til klimaloven” og identificer hvilke argumenter der opstilles i kritikken af S-regeringens Hokeystavs-model.
3. Klimarådet præsenterede den 26. februar deres statusrapport på S-regeringens foreløbige klimahandlinger. Klimarådet skal hvert år - ifølge klimaloven - give deres faglige vurdering af udsigten til at nå klimamålene. I 2021 er første gang det sker. Læs artiklen fra DR, 26.02.2021: “Klimarådet dumper regeringens klimaindsats”. Hvilke argumenter bringer Klimarådet frem i deres vurdering af S-regeringens klimaindsats? (alle artikler og klip kan også søges frem på nettet)

NGO’erne
S-regeringen
Klimarådet
Argumenter

1. På baggrund af skemaet diskuteres fælles i klassen følgende:
   • Har S-regeringen ret i at de gør det så hurtigt de kan og at vi godt kan regne med at teknologien vil sikre at vi når i mål med 2030-reduktionsmålet på 70 %?
   • Har NGO’er en pointe, når du argumenterer at de økonomiske hensyn vægtes for højt i forhold til klimaet?

Opgave 9: Lav dit eget borgerforslag

Gå ind på www.borgerforslag.dk og se, hvordan man laver et borgerforslag. Her er det vigtigt at se på de formalia, der skal til for at lave borgerforslaget. Brug samme format som de rigtige borgerforslag. Opgaven er individuelt eller i mindre grupper at udforme et borgerslag. Borgerforslaget skal være et forslag som har følgende kriterier:

• Det skal være realistisk at implementere i samfundet
• Det skal være et forslag, som har med klima at gøre
• Det skal være et forslag, som gør borgere, virksomheder og/eller Danmark mere klimavenlig

Eleverne skal nu præsentere deres forslag for holdet. Alle oplæg printes og hænges op på væggen i lokalet. Holdets medlemmer kan nu gå rundt og genopfriske borgerforslagene og vurdere hvilke de vil give en stemme. De forslag, de vil give en stemme, sætter de en post-it på. Et Borgerforslag skal i virkeligheden have 50.000 stemmer i befolkningen for at kunne blive behandlet i Folketinget (se tekstboks 3.9). I denne øvelse kan læreren vurdere, hvor mange stemmer et forslag skal have for at det kan viderebehandles.

Opgave 10: Borgerforslag - en demokratisk narresut?

I skal nu diskutere, hvorvidt borgerforslagsmodellen er et brugbart demokratisk redskab i kampen mod klimaforandringerne. I skal klædes på til en diskussion igennem et klip, læsning af tekstbokse og et borgerforslag (a, b, c). Undervejs skal I på grønne post-it notere, hvad I ser som fordele ved borgerforslagsmodellen, og på røde post-it notere, hvad I ser som ulemper. Efter processen a, b, c sættes alle post-it op på tavlen, gerne grupperet i de to farver. Inden diskussionen (1), kan eleverne gå op og læse de forskellige argumenter.

a. Se indslag DR Deadline 03.04.2018 (minut 6:22-19:39) om borgerforslagsmodellen. Under afspilningen af klippet noterer eleverne fordele og ulemper ved borgerforslagsmodellen.

b. Læs tekstboks 3.11 og tekstboks 3.12.

c. Læs Danmarks første politisk vedtaget borgerforslag om 'dansk klimalov nu'. (Det kan søges frem på Folketingets hjemmeside: www.ft.fk). Forslaget blev vedtaget i Folketinget den 14. maj 2020. Forslaget blev vedtaget med et stort flertal, hvor 92 stemte for (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, IA, SIU og UFG), og 4 imod (NB og LA), hverken for eller imod stemte 0, 83 var fraværende.

1. Diskuter fordele og ulemper ved borgerforslagsmodellen, og om modellen har potentiale til at være en folkelig forankret og effektiv metode til en grøn klimavenlig opstilling.

Opgave 11: Skal vi have et klimaborgerting?

1. Vurder ud fra figur 3.20 hvorvidt det repræsentative demokrati er i krise.
2. Redegør for forskellen mellem et repræsentativt og et aleatorisk-repræsentativt demokrati. Inddrag figur 3.24.
3. Diskuter hvorvidt et klimaborgerting er en demokratisk mulighed og forstærkning i kampen mod klimaforandringerne. Inddrag figur 3.21 og 3.22 i diskussionen.
4. Diskuter hvorvidt et klimaborgerting bestående af tilfældigt udtrukne borgere (aleatorisk-repræsentativt demokrati) kan være en del af løsningen på krisetegnene i det repræsentative demokrati og kampen mod klimaforandringerne. Inddrag eventuelt figur 3.25 i diskussionen.

Opgave 12: Det nationale klimaborgerting

I juni 2020 fik Danmark sit første nationale borgerting ‘borgerting på klimarådet’. Borgertinget består af 99 tilfældigt udtrukne medlemmer, som over en periode på to år skal diskutere dilemmaer og løsninger forbundet med klimaudfordringerne. Dette tiltag analyseres i artiklen

af Martin Bahn: “Nu kommer Danmarks klimaborgerting: Det vil gøre os bedre og klogere, siger Dan Jørgensen”. Information 27. juni 2020 (artiklen kan bl.a. søges frem på www.information.dk og Infomedia).

1. Forklar på baggrund af artiklen, hvordan sådan et klimaborgerting kan ses som en udvidelse af borgernes demokratiske muligheder. Inddrag figur 3.24
2. Forklar hvilke begrænsninger for demokratisk deltagelse der ligger i klimaborgertingets indflydelse
3. Forklar med inddragelse af figur figur 3.25 hvilke fordele og ulemper der er ved at klimaborgertingets medlemmer udtrækkes ved lodtrækning
4. Hvordan adskiller den danske klimaborgertingsmodel sig fra den i Irland, og hvorfor kan disse forskelle være væsentlige?

Opgave 13: Er klimalovens klimadialogforum en demokratisk fornyelse?

Den 6. december 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget “Aftale om klimalov”. Blandt mange ting indeholder aftalen en nedsættelse af et såkaldt ‘klimadialogforum’ (se tekstboks). 35 aktører blev i marts 2020 inviteret til dette forum (disse kan søges frem på nettet med ordene ‘bekendtgørelse om Klimarådets klimadialogforum).

a. Redegør for klimadialogforummets konstruktion og tiltænkt rolle.

b. Diskuter hvorvidt der er tale om en udvidelse af folkets deltagelse og en demokratiske fornyelse.

c. Sammenhold dette klimadialogforum med ideen om et klimaborgerting, og diskuter hvilke fordele og ulemper der er ved henholdsvis klimadialogforummet og et klimaborgerting. Inddrag figur 3.21 og figur 3.22 i besvarelsen.

Tekstboks: Klimadialogforum (uddrag fra 'Aftale om klimalov', 6. december 2019)

Aftaleparterne er enige om, at der etableres et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet. Klimadialogforummet mødes i tilknytning til, at Klimarådet udgiver deres årlige anbefalinger og i forbindelse med øvrige udgivelser fra Klimarådet. Medlemmerne af forummet har mulighed for at afgive skriftlige kommentarer til Klimarådets anbefalinger og øvrige udgivelser. Klimarådet indkalder til møder i forummet. Medlemmerne af klimadialogforummet udnævnes for en 3-årig periode. Klimadialogforummet sammensættes af repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke, grønne organisationer, arbejdstagerorganisationer og ministerier. Listen over organisationer og institutioner med indstillingsret til klimadialogforummet aftales med aftaleparterne. Listen udmøntes efterfølgende af klima-, energi- og forsyningsministeren i en bekendtgørelse. Inden udløbet af hver 3-årig periode reviderer aftaleparterne listen over, hvilke organisationer og institutioner, som kan indstille medlemmer til den næste 3-årige periode.

Opgave 14: Partiernes holdninger til klimaafgifter

1. Placer partierne i figur 1 i henholdsvis rød og blå blok og identificer om der er en tendens til at partierne i de to blokke har samme holdning til klimaafgifter på tøj.
2. Forklar med udgangspunkt i din viden om ideologier, hvorfor nogle partier mener som de gør om klimaafgifter på tøj.
3. Diskuter om figur 3.29 kan anvendes til udfordre Enhedslistens og Socialdemokratiets argument om ‘at en afgift ikke må ramme socialt skævt’.

Opgave 15: Dansk Folkepartis partiadfærd omkring klimaspørgsmålet

1. Hvorfor gik DF med i aftalen om klimaloven i december 2019, når partiet ikke tidligere har haft en klimapolitik og prominente DF-politikere har kaldt folk for ‘klimatosser’? Anvend Kaare Strøms typologi, figur 3.31, og Molins model, figur 3.33, til at forklare partiets adfærdsændring i forhold til klimaspørgsmålet.
2. Diskuter på baggrund af artiklerne fra henholdsvis Ritzau, 23.01.2020: “Messerschmidt: Klimakampen er en frihedskamp mod socialismen“ og Jyllands-Posten, 03.04.2020: “DF vil skrue ned for Danmarks 70 procents-klimamål i lyset af coronakrisen”:

• hvad Morten Messerschmidt mener med, at ‘klimakampen er en frihedskamp mod socialismen’
• hvad er det for vælgere, partiet appellerer til i deres løsningsforslag til kampen mod klimaforandringerne og som argumentation for at reducere ambitionsniveauet til den kommende klimalov?

Artiklerne kan søges frem på nettet.

Opgave 16: Klimapolitik er (også) værdipolitik

1. Forklar med udgangspunkt i afsnit 3.3.7 og figur 3.34 hvorfor klimapolitik kan siges både at være fordelingspolitik og værdipolitik
2. Forklar med udgangspunkt i artiklen: Claus Kragh, 2021: “S fører klimakamp med skarp gul profil”, 10.02.2021 (se tekstboks), følgende:
   • Hvad menes med at Socialdemokratiet har en ‘gul profil’?
   • Hvad er det Socialdemokratiet vil opnå ved at lave gasledninger på Lolland, og være tøvende overfor at gribe ind på landbrugsområdet i jagten på at nå klimamålsætninger?

Tekstboks: S fører klimakamp med skarp gul profil (uddrag)
Af: Claus Kragh, 2021: “S fører klimakamp med skarp gul profil”, www.altinget.dk 10.02.2021

Farven gul spiller en central rolle i regeringens bestræbelser på at gøre klima-, energi- og erhvervspolitikkerne til drivkræfter i den socialdemokratiske værdipolitik, der er regeringspartiets centrale ideologiske projekt.

Den gule farve bruges som bekendt både om det politiske danmarkskort efter valget i 2015, hvor Dansk Folkeparti gik massivt frem, og om de folkelige protester, der opstod i Frankrig i 2018 som reaktion på planer om at øge klimabeskatningen på fossile personbiler.

Begge disse begivenheder har fuld opmærksomhed i regeringstoppen, og det udmønter sig i, at regeringen nu næsten demonstrativt tilrettelægger klimapolitikken på en sådan måde, at man får ros for pragmatisme i provins- og produktions-Danmark, mens nogle ministre nærmest synes at fryde sig, desto højere klimaprotesterne bliver blandt radikale klimaforkæmpere i de store byer.

Regeringens to seneste udspil om at knytte Lolland-Falster til det europæiske gasnet med en 150 kilometer lang rørledning fra Sydsjælland til Nakskov og om at udsætte regeringens længe ventede klimaudspil på landbrugsområdet rammer begge plet i forhold til regeringens værdipolitiske klimaoffensiv.

En offensiv, der har fået ekstra kraft med tilgangen af det radikale folketingsmedlem og tidligere miljøminister Ida Auken, der i forbindelse med sit partihop i sidste uge udtalte, at hun anser ’Socialdemokratiet for at være det parti, der kan flytte hele Danmark og binde by og land sammen’ og få erhvervslivet med i den grønne omstilling.

Jubel på Lolland og i landbruget

Mens de to ’klimabomber’ blev mødt med vantro og hårde ord hos Enhedslisten og De Radikale og i medier som Politiken, Information og DR, var reaktionen den stik modsatte i landbruget og lokalt på Lolland og Falster.

”Hvis det var endt med en elektrificering af sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing, ville vi være endt som en blindtarm på det europæiske gasnet,” siger Mikkel Wesselhoff, der er administrerende direktør i Business Lolland-Falster.

”Nu bliver gasledningen rygraden i vores fremtidige erhvervsudvikling med biogas, bioøkonomi og med mulighed for at blive en del af udviklingen med Power-2-X,”siger Wesselhoff, der roser de lokale folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og SF, som efter hans opfattelse har arbejdet godt sammen om et projekt, han kalder ’en milepæl’ for Lolland-Falster.

S vil undgå traktordemonstrationer

Fødevareminister Rasmus Prehns begrundelse for at udskyde regeringens klimaudspil på landbrugsområdet skriver sig som sagt meget præcist ind i den nye socialdemokratiske fortælling om at være partiet, der genopretter balancen mellem by og land.

Prehn taler om, at Danmark skal have et nationalt kompromis om landbrugspolitikken – et kompromis, der tager hensyn til den voldsomme gældsætning i landbruget.

”Hver landmand skylder i gennemsnit 27 millioner kroner, og der er mange af dem, der sidder og ryster i bukserne over, hvad vi finder på inde på Christiansborg … Derfor skal vi ikke have en debat, hvor vi har traktordemonstrationer på den ene side og unge klimaaktivister på den anden,” siger Prehn i det interview med avisen Danmark, hvor han offentliggjorde sin nye plan for klimaforhandlingerne i relation til landbruget.

På de indre linjer i regeringen synes holdningen at være ret klar:

Socialdemokratiet står sig bedst med at lave klimapolitik med brede flertal hen over midten, hvilket styrker partiets og statsministerens popularitet i provinsen og i produktionsdanmark.

Og der er for tiden ikke den mindste grund til at frygte, at Enhedslisten og slet ikke De Radikale skulle begynde at rejse tvivl om deres støtte til regeringen. Hvis der er ét parti, der er klar til at tage et valg nu, er det Socialdemokratiet, der ifølge Altinget står til at få næsten en tredjedel af stemmerne.

Opgave 17: Hvad kendetegner Kommuners klimapolitik?

Klassen inddeles i grupper af 3-4 personer. Hver gruppe vælger én kommune og arbejder med følgende spørgsmål:

1. Redegør for hovedindsatsområderne i kommunens klimapolitik, find inspiration på kommunens hjemmeside og i kommunens seneste kommuneplan, der også findes på hjemmesiden.
2. Giv konkrete eksempler på kommunes både fysiske og adfærdsmæssige klimatiltag. Her er kommunens hjemmeside og kommuneplan også anvendelig, ligesom Kommunernes Landsforening (KL) også har en række eksempler på deres hjemmeside. For de kommuner der er Klimakommuner, kan der også søges eksempler på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.
3. Forbered en ca. 10 minutters Power Point præsentation, hvor gruppen fremlægger sine resultater af ovenstående spørgsmål for resten af klassen.