Klima og bæredygtighed

Opgave 1: Det økonomiske kredsløb

1. Undersøg, hvad der sker i det økonomisk kredsløb, hvis:

• Folketinget beslutter at indføre en CO₂-afgift på benzin
• Folketinget beslutter at fjerne registreringsafgiften på elbiler
• Danskerne får tiltro til økonomien efter Corona-krisen og begynder at købe flere huse, biler og andre forbrugsgoder
• Regeringen sænker indkomstskatten til 32 %
• Regeringen vælger at give støtte til nye virksomheder, som er CO₂-neutrale

2. Tegn dit eget diagram, der inkluderer, at der skal en række naturressourcer til for at holde kredsløbet kørende, samt de naturmæssige omkostninger (eksternaliteter), som er knyttet til produktion og forbrug.

Opgave 2: Vækstens dilemma, fællesgoder og ulighed

1. Redegør for, hvad den engelske økonom Tim Jackson mener med ’vækstens dilemma’. Inddrag figur 1.20.
2. Redegør for, hvad der menes med ’fælles goder’, og at disse er rivaliserende.
3. Hvad betyder det at være free-rider? Inddrag figur 4.8 i din besvarelse.
4. Forklar hvilken sammenhæng der er mellem klimaforandringer og ulighed, og diskuter den franske sociolog Bruno Latours påstand om at uligheden i levevilkår mellem fattige, klimaudsatte lande og velstående klimamæssigt mere begunstiget lande vil øges og fremtidens klassekamp være geosocial.

Opgave 3: Naturkatastrofer og BNP

1. Forklar hvad figur 4.12 viser.
2. Anvend og giv eksempler på figurens tre scenarier: 'Kreativ ødelæggelse', 'Tilbage på sporet' og 'Ingen genopretning'.
3. Diskuter med udgangspunkt i bl.a. artiklen: "Alternativet: Krig og katastrofer er positivt for BNP" fra Berlingske Tidende 4. juni 2015, hvilke faktorer, der er med til at bestemme, hvorvidt katastrofer fører til en stigning eller et fald i BNP. Inkluder begreberne 'udbudseffekt' og 'efterspørgselseffekt'. Artiklen kan søges frem via google.

Opgave 4: Corona-krisen og scenariet “Tilbage på sporet”

1. Forklar hvad figur 4.12 viser.
2. Diskuter hvorvidt scenarie-modellen “Tilbage på sporet” kan forklare hvad der er sket med den økonomisk udvikling i forbindelsen med Corona-krisen.
3. Diskuter med udgangspunkt i bl.a. denne artikel fra dr.dk, 30.04.2020: “Få svaret: Så meget batter corona og tomme lufthavne for klimaet”, hvad Corona-krisen betyder og forventes at betyde for CO₂-udledningen i Danmark og på globalt plan. Artiklen kan søges frem via google.
4. Diskuter hvad Corona-krisen kan fortælle os om muligheder og begrænsninger i forhold til kampen mod klimaforandringer. Kom fx. ind på følgende:

• Er nedsat forbrug en mulig løsning på klimaforandringerne?
• Er fortsat forbrug, men et grønt forbrug, en mulig løsning på klimaforandringerne?

Opgave 5: Markedsfejl - kan en klimaafgift gøre markedet til en medspiller i kampen mod klimaforandringerne?

a. Redegøre for figur 4.14 og forklar begrebet efficienstab

b. Giv en faglig forklaring på at en klimaskat vil kunne afdække effecienstabet

c. Redegør for begrebet markedsfejl og forklar med udgangspunkt i tekstboksen, afsnit I, hvordan en klimaafgift vil kunne korrigere for et markedssvigt

d. Diskuter hvordan markedet ellers kunne blive en medspiller fremfor modspiller i kampen mod klimaforandringerne

“299 forskere i opråb til Folketinget: Danmark bør indføre en klimaskat nu”.

Politiken 13.12.2020

Den 13.12.2020 skriver 299 forskere fra danske universiteter en erklæring til Folketinget, hvor de anbefaler klimaskatter nu. De fremlægger følgende politiske anbefalinger:

I. En afgift på udledning af drivhusgasser er et omkostningseffektivt virkemiddel til at reducere drivhusgasudledningerne i den skala og hastighed, der er nødvendig. Ved at korrigere et velkendt markedssvigt vil en sådan klimaafgift sende et kraftfuldt prissignal, der vil gøre markedskræfterne til en medspiller frem for en modspiller i den grønne omstilling.

II. Klimaafgiften bør stige hvert år, indtil målene for udledningsreduktioner er nået. En støt stigende klimaafgift vil fremskynde teknologisk innovation og den infrastrukturudvikling, som omstillingen kræver. Det vil også fremskynde udbredelsen af klimavenlige varer og tjenester. En tilstrækkelig robust og gradvist stigende klimaafgift vil give den lovgivningsmæssige sikkerhed, som virksomheder har brug for til at foretage langsigtede investeringer i klimavenlige alternativer.

III. Statens indtægter fra klimaafgiften bør tilbageføres til borgerne på en måde, der sikrer social balance.

IV. Hvis Danmark går foran andre lande med en klimaafgift, kan man for at beskytte den danske konkurrenceevne indføre et bundfradrag for virksomheder, hvor der efter objektive kriterier er stor sandsynlighed for kulstoflækage. Et bundfradrag svækker ikke virksomhedernes tilskyndelse til at reducere deres udledninger, men modvirker udflytning af produktionen til udlandet. Bundfradraget kan nedtrappes over tid, i takt med at andre lande skærper deres klimapolitik som led i Paris-aftalen.

Opgave 6: Oliemarkedet og CO2-afgifter

Figur 1 viser, hvordan priserne på det internationale oliemarked har udviklet sig over en periode på 33 år. Teoretisk fastsættes prisen på olie som skæringspunktet mellem en udbudskurve og en efterspørgselskurve, også kaldet ligevægtsprisen.

1. Vis ved brug af efterspørgsels- og udbudsdiagrammer, hvad der får oliepriser til at stige og falde.
2. Det diskuteres, om en CO₂-afgift på fossile brændstoffer som olie er en rigtig strategi for at mindske forbruget af fossile brændstoffer. Hvordan vil denne CO₂-afgift på fossile brændstoffer ifølge figur 4.18 og 4.19 påvirke producenterne og forbrugerne af fossile brændstoffer?
3. Efterspørgslen efter en nødvendig vare som olie er meget uelastisk, hvilket betyder, at den efterspurgte mængde kun påvirkes lidt af prisstigninger og prisfald. Derfor kan selv en mindre ændring af udbuddet få dramatiske konsekvenser for oliprisen. Forklar ved hjælp af et diagram, hvordan den relativt uelastiske efterspørgsel efter olie har betydning for de forholdsvise store udsving i prisen på oliemarkedet.
4. Tegn et efterspørgsels- og udbudsdiagram, som viser hvad der skete med det vilde fald i oliepriserne under Corona-krisen i 2020.
5. Olie er en råvare, som virksomhederne anvender i produktionen af varer og tjenester. Samtidig udleder virksomhederne drivhusgasser i forbindelse med denne produktion. Diskutér påstanden “Det er godt for klimaet, når oliepriserne stiger”. Inddrag mulige konsekvenser for forbrugere, virksomheder og samfundet som helhed i diskussionen.

Opgave 7: Roadpricing på benzin- og dieselbiler

I tekstboksen ses et uddrag fra en artikel, som er skrevet på baggrund af en rapport udgivet af Ingeniørforeningen (IDA) og Aalborg Universitet i maj 2020. Rapporten handler bl.a. om at indføre afgifter på benzin- og dieselbiler med henblik på at gøre det mindre attraktivt at køre i disse biler.

a. Tegn i et diagram, der viser, hvad der sker med udbud, efterspørgsel og pris på benzin- og dieselbiler, hvis man indfører miljøzoner med roadpricing (kørselsafgifter) ved anvendelse af netop benzin- og dieselbiler. Anvend evt. figur 4.19 som inspiration til at tegne diagrammet.

b. Vis ved hjælp af et diagram, hvordan roadpricing på benzin- og dieselbiler kan medfører stigende salg af elbiler. Anvend din viden om krydselasticitet for substituerende goder og hent evt. inspiration i figur 4.21.

c. Diskuter hvilke af disse tre scenarier I finder mest overbevisende i kampen for at nedsætte transportsektorens CO₂-udledning:

1. Hæve registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler
2. Sænke eller fjerne registreringsafgiften på elbiler
3. Indføre miljøzoner med roadpricing på benzin- og dieselbiler

Tekstboks: Ingeniørernes klimaplan: Vi skal fjerne en million fossilbiler fra vejene (uddrag)

Danmark skal fjerne omkring en million benzin- og dieselbiler fra vejene, hvis det skal lykkes at nedbringe udslippet fra vores transport, så det lever op til målet om at reducere med 70 procent i 2030.I en ny rapport demonstrerer Ingeniørforeningen IDA sammen med forskere fra Aalborg Universitet, hvordan udslippet fra transport og energi kan sænkes, så de opfylder de politiske ambitioner. En forudsætning er, at danskerne næsten halverer forbruget af fossil olie og diesel i personbiler...

...Ingeniørernes rapport foreslår ikke et direkte forbud mod nye fossilbiler om to år. I stedet argumenterer Thomas Damkjær Petersen blandt andet for at stramme miljøzonerne, så det bliver forbudt eller meget dyrt at køre ind i de store byer med fossildrevne biler, også fordi det bidrager til sundhedsskadelig luftforurening...

...Et kernepunkt i rapporten er at indføre kørselsafgifter, også kaldet roadpricing, i stedet for eller som supplement til de nuværende bilskatter...

...Nu foreslår vi en frivillig ordning. Bilkøberne kan vælge mellem at betale en høj registreringsafgift ved købet eller at spare en pæn sum på afgiften mod at forsyne bilen med en slags taxameter. Afgiften vil afhænge af, hvor mange kilometer bilen har kørt. Den vil kunne differentieres, så det bliver dyrere per kilometer at køre fossilbil end elbil og at køre i byer end på landet...

...Ingeniørerne vil ligesom Klimarådet øge afgifterne på fossile brændstoffer. Det vil gøre benzin og diesel dyrere og dermed elbiler mere attraktive. Alternativerne skal være dyrere, så bilkøberne får et signal om, at det bedre kan betale sig at købe en elbil.

Opgave 8: Doughnutøkonomi - Hvad kan vi bruge modellen til?

1. Forklar Kate Raworths doughnutmodel (figur 4.23) og inkluder begreberne 'Det miljømæssige loft' og 'Det sociale fundament'.

2. Se en TED Talk (15 min.) fra 2017 af økonom Kate Raworth med titlen A healthy economy should be designed to thrive not grow. Forbered derefter dit eget 5 min. oplæg om et eller flere af doughnutøkonomiens begreber/elementer baseret på denne talk og på bogens gennemgang af doughnutøkonomien.

3. Udlæg og forhold dig til, bl.a. ved hjælp af afsnit 4.5.3 og tekstboks 4.20 den kritik der er af doughnutmodellen.

4. Gå ind på hjemmesiden: goodlife.leeds.ac.uk/countries/ . Her skal du vælge to lande, hvis doughnuts du ønsker at sammenligne, som det er gjort for Danmark og Vietnam i bogens figur 4.2.5. Beskriv de to landes doughnuts, se på hvilke forskelle der er og søg at forklare, hvorfor deres doughnuts ser præcis sådan ud.

Opgave 9: Grøn vækst – definition, afkoblings-scenarier og vugge-til-vugge princippet

1. Diskuter med udgangspunkt i afsnit 4.6 hvad man forstår ved begrebet 'grøn vækst' og hvorfor det af mange ses som det mest ”sandsynlige scenarie”, som verdens nationer vil forsøge at forfølge.
2. Giv eksempler fra bogen og fra egen søgning på, hvad eksempler på grøn vækst kunne være. Hvad fortæller de mange forskellige grønne vækststrategier og –projekter om begrebet grøn vækst?
3. Grøn vækst kræver vækst afkoblet øget udledning af drivhusgasser. Definer og diskuter i den forbindelse begreberne ’relativ afkobling’ og ’absolut afkobling’. Underbyg med data og/eller eksempler i hvor høj grad du mener disse afkoblings-scenarier er realistiske, og hvad de kræver.
4. Forbered en kort (5 min.) præsentation af designprincippet vugge-til-vugge. Find inspiration til oplægget bl.a. på dette link: vuggetilvugge.dk/viden-om/cradle-to-cradle/ og i denne video: www.youtube.com/watch. Inkluder i præsentationen et eller flere produkter produceret efter vugge-til-vugge princippet.