Forlaget Columbus

Politikkens kernestof

Opgave 1: Ideologi

Kopier skemaet nedenfor til jeres noter.

Udfyld skemaet – lav jeres egen ideologi.

swipe

Opgave 2: Præsenter for klassen

I grupper. Hver grupper får et parti. Indplacer hver jeres parti på den ideologiske skillelinje nedenfor, og dokumenter placeringen vha. citater fra partierne.

Socialisme-----Socialliberalisme-----Konservatisme-----Liberalisme

<-------------------------------------------------------------------->

Opgave 3: Notat

Skriv et notat til Enhedslistens Mai Villadsen, der sætter hende i stand til at argumentere imod de løsningsforslag omkring integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der kommer til udtryk i nedenfor. Notatet skal tage udgangspunkt i bilaget nedenfor, og du skal anvende viden om ideologier.

” Integration starter med et individuelt ansvar. Det handler om, at man vælger Danmark til. At man lærer det danske sprog. At man tager danske værdier og normer til sig. Og at man bliver en aktiv del af fællesskabet i Danmark.

Når man kommer til Danmark, skal man forsørge sig selv og bidrage til det danske fællesskab. Enten ved at arbejde eller ved at uddanne sig, så man kan deltage på arbejdsmarkedet. Sådan må samfundskontrakten være mellem dem, der kommer hertil, og det land, som har taget imod. Det er kun rimeligt.

Det lykkes bestemt for nogen, men i alt for mange tilfælde er flygtninge og indvandrere ikke i arbejde.

Det skyldes bl.a., at vi i dag har et system, der i al for høj grad pakker mennesker, der kommer hertil, ind i misforstået godhed.

Det personlige ansvar kvæles, og det binder alt for mange indvandrere til et liv udenfor fællesskabet. Det er meget tydeligt i arbejdsløshedsstatistikkerne.

Mens næsten 8 ud af 10 personer med dansk oprindelse er i arbejde, er det kun knap 6 ud af 10 personer med ikke-vestlig baggrund. Kun 37% af de 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte flygtninge er i beskæftigelse efter tre års ophold i Danmark. Og næsten 3.000 med ikke-vestlig baggrund har været i kontanthjælpssytemet i mere end ti år.

Derfor står vi som samfund med store integrationsudfordringer.

Det skal vi ikke acceptere. Vi skal turde stille klare krav til indvandrere. Og vi skal have som ambition at få alle med i fællesskabet. Både af hensyn til det enkelte menneske, men nok så vigtigt af hensyn til det danske samfund.

Venstre vil ikke blot have styr på tilstrømningen til Danmark. Vi vil også have integrationen til at lykkes. Det starter med, at langt flere flygtninge og indvandrere bliver en del af det arbejdende fællesskab.”

Kilde: www.venstre.dk/politik/venstres-politiske-udspil/flere-indvandrere-og-flygtninge-skal-bidrage-til-faellesskabet

Opgave 4: Sammenlign

Sammenlign de tre politiske partier Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges politiske holdninger og værdier, og diskutér, hvilket af de tre politiske partier som synes at lægge sig tættest op ad den klassiske konservatisme.

Opgave 5: Sammenlign

Sammenlign de tre politiske partier Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens politiske holdninger og værdier, og diskutér, hvilket af de tre politiske partier som synes at lægge sig tættest op ad den klassiske Socialisme.

Opgave 6: Sammenlign

Sammenlign de to politiske partier Liberal Alliances og Venstres politiske holdninger og værdier, og diskutér, hvilket af de to politiske partier som synes at lægge sig tættest op ad den klassiske liberalisme.

Opgave 7: Politisk parti

  • Klassen indledes i grupper efter partierne, således hver grupper har et politisk parti.
  • Hver gruppe undersøger sit politiske partis program mv., og udfylder skemaet nedenfor:
Kap. 2

Mærkesager

Socialistisk kendetegn i programmet?

Liberalistiske kendetegn i programmet?

Konservative kendetegn i programmet?

Parti X

swipe

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)