Metodebogen

AfAnders Hassing, Per Henriksen, Vibeke Allerup Petersen

Metodebogen er både grundbog og håndbog i et samfundsfagligt kerneområde.

Bogen præsenterer, hvordan vi bruger samfundsfag til opgave- og problemløsning og introducerer kvalitativ, kvantitativ og komparativ metode. Samfundsfaglig formidling, herunder de skriftlige opgavetyper, belyses med kortfattede eksempler. Endelig demonstrerer et kapitel, hvordan videnskabsteoretiske valg påvirker den konkrete undersøgelse.

Det er en grundlæggende antagelse i Metodebogen, at samfundsfag ikke kun er et teoretisk fag, der foregår i bøgerne og i klasselokalet. Samfundsfag skal være tæt knyttet til empirien, og samfundsfaglig metode gør det muligt at undersøge det omkringliggende samfund på en systematisk måde.

Bogen er skrevet specifikt til samfundsfag på A-niveau, men vil også kunne bruges på andre uddannelsestrin, hvor der kræves en både grundlæggende og grundig introduktion til at gennemføre egne og vurdere andres samfundsfaglige undersøgelser.

Til bogen hører fra december 2018 hjemmesiden forlagetcolumbus.dk/metodebogen med supplerende opgaver og øvelser, der bygger på materialet i denne bog.

Metodebogen er del af en serie af grundbøger til samfundsfag A-niveau og tilpasset de nye læreplaner fra 2017.

Om forfatterne:

• Vibeke Allerup Petersen er adjunkt i samfundsfag ved Frederiksborg Gymnasium. Hun er tidligere Europaredaktør på RÆSON og har stået for efteruddannelse i samfundsvidenskabelig metode.
• Anders Hassing har i en årrække undervist i samfundsfag i gymnasiet og arbejder som forlægger og redaktør. Han er bl.a. medforfatter til Fra fortid til historie - historiefagets identitet og metoder (2. udg., Columbus 2017).
• Per Henriksen er redaktør og lektor ved Paderup Gymnasium, tidligere fagkonsulent i samfundsfag, medlem af opgavekommissionen i samfundsfag og forfatter og medforfatter til en lang række lærebøger, bl.a. Fold dig ud i samfundsfaglige metoder (2. udg., Columbus 2010).

Dette er en yderst brugbar bog til samfundsfaglig metodeundervisning i gymnasiet, og der er mange gode muligheder for at styrke elevernes metodebevidsthed inden for kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode.
Opbygningen af kapitlerne er ens og følger modellen fra de øvrige bøger i serien. Først er der en kort tekst, hvor elevernes nysgerrighed gerne skal vækkes og fokus for kapitlet fastlægges. Begreber i brødteksten er markeret og løbende forklaret i margen, og der er mange figurer, tekstbokse, illustrationer og opgaver, der skal få elevernes netop tilegnede viden sat i spil. Sidst i hvert kapitel gives svarene på spørgsmålene fra starten af kapitlet som en kort opsummering, og der gives en kort anvisning til videre læsning. Typisk til metodebøger fra statskundskabsstudier. Strukturen virker og fører eleven godt igennem de forskellige emner samt giver mulighed for hurtigt at finde frem til kapitlernes pointer på et senere tidspunkt.
Bogen starter ud med et kapitel med en grundlæggende introduktion til samfundsfag og samfundsfaglig metode og kapitel 2 introducerer, hvordan eleverne finder og behandler registerdata. Herunder bliver 95 % konfidensintervaller præsenteret. (...)
I kapitel 3 er omdrejningspunkterne: Søgning i Infomedia, kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse og diskursanalyse. Stoffet bliver illustreret og forklaret vha. konkrete eksempler. I kapitel 4 gennemgås den kvantitative metode og hele processen omkring en spørgeskemaundersøgelse på bedste og mest kompetente vis, inden kapitel 5 igen vender tilbage til kvalitativ metode. Her bliver processen med interviews gennemgået fra start til slut med hjælp fra konkrete analyseredskaber som farvekodning og display, og redskaberne bliver gjort meget nærværende og lige til at bruge for eleverne. Observationer og eksperimenter som metode præsenteres i kapitel 6. Afsnittene med eksperimenter er dog ikke gennemgået på samme gennemarbejdede måde som resten af bogen.
Efter at kapitel 7 har taget komparativ metode under grundig behandling, skifter bogen gear, og kapitel 8 og 9 behandler forskningskriterier og videnskabsteorier. Kapitlerne sætter resten af bogens mere konkrete brug af samfundsfaglige metoder ind i en større ramme, selvom de resterende kapitler på ingen måde er blottet for metaovervejelser over styrker og svagheder ved de forskellige metoder. Teksten er skarp og har elevvenlige forklaringer på positivisme og hermeneutik, og det er godt, at de suppleres med flere tilgange. Rational choice, kritisk teori og socialkonstruktivisme er dog formidlet lidt mindre elevvenligt end positivisme og hermeneutik.
Skriftlig samfundsfag og den skriftlige eksamen er behandlet i kapitel 10, og projektopgave i samfundsfag slutter bogen af i kapitel 11.
Bogen har også tilknyttet en hjemmeside med spørgsmål til lektien, links til YouTube-film, lidt om metode og SRP samt alle bogens figurer. Jeg kunne dog ønske mig, at forlaget havde gjort sig den ulejlighed selv at producere tutorials til de forskellige beregninger i Excel og de andre elektroniske redskaber som præsenteres i stedet for blot at linke til mere eller mindre tilfældige YouTube-videoer.
Dette skal dog ikke stå i vejen for min uforbeholdne anbefaling af bogen, der på alle punkter lever op til eller overgår de eksisterende metodebøger på markedet til samfundsfag i gymnasiet.

Torben Ravnsmed Hamborg / Samfundsfagsnyt, april 2019