Kapitel 4: Udenrigspolitik og befolkningens holdninger
Lektiespørgsmål
Beskriv kort opbygningen af den udenrigspolitiske holdningsmodel med fokus på de to akser, ”high-politics” og ”low politics”.
Definer desuden top-down-modellen og bottom-up-modellen, og overvej, hvilken model, du mener passer bedst på danskernes udenrigspolitiske holdninger.
Øvelser i timen
Diskuter med sidemanden, om I kan genkende ”identitetskløften”, dvs. det faktum, at vi føler en stolthed ved at deltage i militære operationer ude i verden, også selvom deltagelsen ikke altid virker efter hensigten.
Kig på nedenstående undersøgelse fra Verian fra 2025. Diskuter den med sidemanden, og se, om du får bekræftet mønstrene fra kapitlet.
Prøv at finde en historisk måling, og se, om vælgernes placering på akserne kan genfindes historisk. Find fx valgundersøgelsen fra 1984, og find spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal støtte NATOs dobbeltbeslutning om at opstille 572 atomraketter i Vesteuropa (det var denne beslutning, som var afgørende for fodnotepolitikken i 80erne), og kryds det med vælgernes partimæssige tilknytningsforhold. Hvad viser målingen?
Data analyseres i grupper, og variablerne sammenlignes. Når I har analyseret data, så prøv at lave et semistruktureret interview med nogle fra de andre klasser, og spørg ind til, hvordan de placerer sig på akserne, men med særligt fokus på, hvorfor de placerer sig, hvor de gør. Er det politikerne, som påvirker dem? Er det deres opvækst eller noget andet, og føler de, at deres holdninger har en effekt på den førte udenrigspolitik? Dette kobles til top-down- og bottom-up-modellen. Afslutningsvis opstilles to hypoteser med en foreslået forklaring på resultaterne.
Lav et lille spørgeskema, hvor I forsøger at afdække de to dimensioner, dvs. ”high politics”-temaer og ”low politics”-temaer samt spørge ind til nogle få udvalgte baggrundsvariabler, fx politisk tilhørsforhold, alder og køn. Lav desuden et par spørgsmål vedrørende aktuelle udenrigspolitiske temaer, fx Gaza og Israel. Del spørgeskemaet med nogle klasser på skolen (enten fysisk eller via Lectio), og prøv at se, om I kan finde sammenhænge mellem baggrundsvariablerne og de udenrigspolitiske holdninger. Prøv også at finde sammenhænge mellem de enkelte holdninger, fx: Hvis personen primært fokuserer på militære trusler mod Danmark, er personen så også tilbøjelig til at fokusere mere på højreorienterede værdipolitiske trusler, og vil vedkommende så også gerne have højere forsvarsudgifter, flere værnepligtige og anvende militære midler, fx atomvåben, til at afskrække potentielle fjender? Er det med andre ord en holdningsdimension, vi er vidne til? Omvendt: Hvis man ikke ser militære trusler som det primære, men i stedet venstreorienterede værdipolitiske trusler, som fx klima eller ulighed, er personen så også mere tilbøjelig til at vægte FN som den vigtigste organisation, ønske samarbejde og dialog med sine potentielle fjender og være mindre begejstret for at skulle øge forsvarsudgifterne?
