Forlaget Columbus

Kapitel 8: Realisme og neorealisme

Lektiespørgsmål

  1. Hvad er forskellen på klassisk realisme og neorealisme?
  2. Få styr på følgende centrale begreber inden for neorealismen:
    a) Anarkisk struktur, overlevelse, selvhjælp, nulsumsspil, afskrækkelse, midlertidig fred, oprustningsspiral, magtbalance, sikkerhedsdilemma, magtskifteteorien samt uni, bi - og multipolaritet.
  3. Hvorfor spiller antallet af magtcentre (polariteten) en særlig rolle for neorealisterne?

Øvelser i timen

  1. Start med at lave ”spin the wheel” på de vigtigste begreber, indtil I kan dem.

  2. Prøv at kigge på skemaet i figur 8.7, og diskuter med sidemanden de vigtigste aspekter af realismen/neorealismen, og sammenlign med liberalismen.

  3. Tegn de to teoriers veje på rutekortet fra kapitel 1.

  4. Tilføj nu en kolonne i skemaet, og skriv ind (på baggrund af din viden fra kapitel 5), hvordan konstruktivismen ville se på de forskellige elementer i skemaet.

  5. Find studentereksamen fra 2023 (dag 1, opgave C) om årsagerne til Ruslands invasion af Ukraine. I C1 markerer I de realistiske elementer med rødt, i C2 de liberalistiske elementer med gult og i C3 de konstruktivistiske elementer med grønt. Skriv en sammenligning på fem til syv linjer (kan blive til en hjemmeopgave).

  6. Diskuter nu to mod to, hvordan Vesten skal håndtere Rusland og Putin. I skal igen indtage de tre forskellige teoretiske perspektiver: et realistisk, et liberalistisk og et konstruktivistisk perspektiv.

  7. Start med at kigge på figur 8.4. Hvilke magtforskydninger er det, som finder sted, og hvad skyldes dette?

  8. Hvordan kan I tegne en ændring i magtforskydningen (hvor fx Kina bliver stærkere) ind på rutekortet, og hvordan en sådan ændring i polariteten kan påvirke en småstats rute på kortet.

  9. Prøv at være kritisk over for tallene i figur 8.4 (den militære magtforskydning) og eventuelt også den økonomiske magtforskydning (kan ses i beregningsopgaverne). Giver dette et fuldendt magtbillede af staternes magt? Inddrag jeres viden om andre magtbegreber fra bogen, og hvorfor kvaliteten af våben og teknologi er vigtig, samt hvordan de i staten er fordelt på de tre værn: hæren, søværnet og flyvevåbnet.

  10. Gruppearbejde: Klassen deles op i grupper, som får ansvaret for en kapabilitet hver, dvs. økonomi, militær, teknologi, diplomati osv. (se kapitel 6). Derefter skal grupperne sammenligne USA, EU, Kina og Ruslands magt inden for deres kapabilitet. Fremlæg kort i matrixgrupper, og lav en samlet vurdering af de enkelte staters magt.

  11. Diskuter, hvorvidt det er en fejlagtig antagelse, når liberalisterne hævder, at det er muligt at forvandle en ”jungle til en zoologisk have”, som en af realismens grundlæggere har udtrykt det.

  12. Find artiklen ”Nu savner vi den kolde krig” fra Politiken 13.4.2025. Overstreg de neorealistiske elementer i artiklen.

  13. Find undersøgelsen fra ECFR på dette link, og vurder, i hvilket omfang den amerikanske præsident Trump har opbakning fra forskellige dele af verden, og hvad dette kan skyldes.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)