Kapitel 6: Statstyper
Lektiespørgsmål
Start med at få styr på de centrale begreber i begrebsboksen i starten af kapitel 6 med fokus på determinanter, kapabiliteter og instrumenter.
Skriv desuden stikord til de to forskere Revecca Pedi og Katerina Sarris anbefalinger til småstaten. I skal i denne sammenhæng definere de centrale begreber: entreprenørånd, tilpasningsevne, hedging (mål- og splithedging) og nichepolitik. I skal maks. bruge 25 minutter på lektien.
Øvelser i timen
Individuel opstartsøvelse: Lav beregningsøvelsen til kapitel 6 (beregningsopgaver) og træn det at lave en lineær regression. Hvad kan der udledes om afstand til Ukraine og anvendelsen af militære midler?
Pararbejde: Kig grundigt på figur 5.1 og lav pile mellem henholdsvis determinanterne, kapabiliteterne og instrumenterne. Diskuter med sidemanden, hvordan de hænger sammen, og hvilke mønstre, der tegner sig.
Gruppearbejde: Klassen opdeles i 6 grupper, og de får hver især ansvaret for en af Revecca Pedi og Katerina Sarris seks anbefalinger. De skal fremlægge i Udenrigspolitisk Udvalg, hvordan Danmark konkret kan øge sin indflydelse i international politik ud fra det parameter, de har fået tildelt. Dem, som ikke fremlægger, får tildelt en opponentrolle, hvor de stiller kritiske spørgsmål. Den konkrete opgave lyder:
a) Hvad handler deres parameter om?
b) Hvad har Danmark konkret gjort på dette punkt?
c) Hvordan kunne Danmark konkret øge sin indflydelse i international politik ud fra det parameter, som de har fået tildelt?Gruppearbejde: Kig grundigt på figur 5.1. Prøv at gøre determinanterne mere konkrete. Hvilken betydning har det fx, at Danmark har en geografisk placering tæt på Østersøen, og hvilken betydning har det historiske forhold, at vi er nabo til Tyskland, som holdt os besat under 2. verdenskrig?
Gruppearbejde: Find konkrete tal for Danmarks determinanter fx vores samlede BNP, samlede militære ressourcer, antal ambassader osv. Sammenlign determinanterne med Frankrig og USA. Diskuter i gruppen, om det er mest korrekt at anvende de absolutte tal eller tal pr. indbygger, når man skal beskrive Danmarks magt og indflydelse i international politik.
Lav et rollespil. En er udenrigsminister, og en er journalist fra TV2. Find en konkret udenrigspolitisk udfordring, og interview udenrigsministeren: Hvordan vil han udnytte Revecca Pedi og Katerina Sarris anbefalinger til at håndtere udfordringen? Udvalgte par får lov til at lave rollespillet for resten af klassen.
