Forlaget Columbus

EU's udfordringer

Øvelse 1.1.1: Brainstorm på EU’s formål – til læreren

Formål:

At kunne argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag

Tidsforbrug:

15 min

Beskrivelse:

Øvelsen foregår virtuelt på hjemmesiden Yo Teach, hvor læreren og eleverne kan skrive beskeder i et lukket forum. Fordelen ved dette er, at alle elever kan bidrage samtidigt og kommentere hinandens indlæg. Læreren starter øvelsen med at stille et spørgsmål, f.eks. ”Hvad mener du, EU’s formål er?” Eleverne får tid til at skrive deres svar på spørgsmålet. Læreren kan følge op med uddybende spørgsmål i chatrummet. Øvelsen foregår i stilhed.

Forberedelse:

Læreren har før timen oprettet et chatrum på Yo Teach med en titel, som eleverne kan søge frem, når de tilgår hjemmesiden fra deres computere.

Øvelse 1.1.2: Quiz og byt om EU’s formål – til læreren

Formål:

At kunne forklare kendetegn ved EU’s centrale politikområder

Tidsforbrug: 

15 min

Beskrivelse:

Eleverne trækker hver et begrebskort og bevæger sig derpå rundt mellem hinanden. Når de finder en makker, læser de forklaringen til deres begreb op, så makkeren kan gætte begrebet på sedlen. Når de begge har besvaret spørgsmålet, bytter de kort og finder ny makker. Efter noget tid byttes rundt, så eleverne kun nævner begrebet på deres sedler og lader makkeren komme med en forklaring. Læreren afslutter øvelsen, mens der endnu er høj intensitet eller når eleverne bliver ved at med få de samme kort. 

Forberedelse:

Læreren har før timen printet begrebskortene. Vær opmærksom på at printe to-sidet, så kortene har begreb og forklaring på for- og bagside. Begrebskortene klippes ud.

Øvelse 1.1.3: Forstå EU’s formål – til læreren

Formål:

At kunne redegøre for EU’s tre overordnede formål på grundlag af viden om centrale politikområder

Tidsforbrug: 

40 min

Beskrivelse:

Eleverne inddeles i grupper, der har 20 min. til at besvare spørgsmålene til øvelsen. Derpå 20 min. opsamling i plenum.

Forberedelse:

Før timen har læreren forberedt at kunne præsentere øvelsens spørgsmål for eleverne

Øvelse 1.1.4: Diskussion af EU’s formål – til læreren

Formål:

At kunne diskutere EU’s formål på et fagligt grundlag og argumentere ud fra egne synspunkter på et fagligt grundlag

Tidsforbrug:

20 min

Beskrivelse:

Eleverne bruger individuelt 10 min på at skrive deres besvarelse af øvelsens spørgsmål. Derpå 10 min fælles diskussion i plenum. Læreren kan lade eleverne diskutere parvis eller lade eleverne præsentere deres svar for klassen.

Forberedelse:

Før timen har læreren forberedt at kunne præsentere øvelsens spørgsmål for eleverne:

”Diskutér hvordan EU efter din mening bør vægte økonomisk, værdibaseret og sikkerhedsmæssigt samarbejde. Hvad skal fylde mere på bekostning af det andet? Og hvilke konsekvenser kan vægtningen tænkes at medføre?

Din besvarelse skal indeholde viden om integration i dybden og i bredden.” 

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)