EU's udfordringer

Formål:

• At kunne forklare forskellen på EU’s overstatslige og mellemstatslige samarbejde
• At kunne forklare forskellen på et direktiv og en forordning
• At kunne forklare den almindelige lovgivningsprocedure i EU og sammenligne denne med den danske lovgivningsprocedure

Tidsforbrug: 

30 min

Beskrivelse:

Eleverne får 15 min. til at løse opgave 1 og 2 parvis. Derpå 15 min. opsamling på opgaverne i plenum.

Forberedelse: 

Læreren forbereder at kunne præsentere øvelsens opgaver til eleverne

Formål:

At opnå kendskab til EU’s forskellige beslutningsprocedurer og EU-institutionernes rolle under de forskellige beslutningsprocedurer.

At kunne diskutere betydningen af anvendelsen af beslutningsprocedurer for dybden af samarbejdet inden for et politikområde. 

At kunne diskutere fordele og ulemper ved EU’s overstatslige og mellemstatslige samarbejde.

Tidsforbrug:

60 min.

Beskrivelse af rollespillet (varighed ca. 40 min.)

3-4 elever fordeles på hver af følgende institutioner: Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet og EU-domstolen. De fire institutioner placeres ved hver sit bord rundt i lokalet, så der bliver luft til at gå rundt mellem dem. Hver institution tildeles sit respektive ’ark til institutionerne’. Resten af eleverne får hver et papir indeholdende et lov- eller beslutningsforslag (’forslag til …’), som de bærer med sig rundt gennem øvelsen. Hvis der ikke er nok elever til at dække alle lov- eller beslutningsforslag, lægges resterende forslag til side. 

Når øvelsen sættes i gang, går eleverne med lov- eller beslutningsforslag på skift rundt mellem institutionerne i den rækkefølge, der er angivet på bagsiden af hvert forslag. Institutionerne skal foretage korrekt beslutningsprocedure i forhold til hver enkelt lov- og beslutningsforslag ved at gøre det rigtige håndtegn. Når rigtige håndtegn er vist, bevæger eleverne, der er lov- eller beslutningsforslag, sig videre til den næste institution. 

Elever, der er lov- eller beslutningsforslag, har ansvaret for, at deres beslutningsprocedure går rigtigt til. Hvis de oplever forkert behandling ved én af institutionerne, skal de derfor sige ’brud!’. Derpå skal institutionen gætte, hvilket politikområde eleven med lov- eller beslutningsforslaget vedrører (institutionen må ikke blot afprøve de andre håndtegn). Først når det rigtige politikområde er gættet, foretager institutionen det korrekte håndtegn og eleven med lov- eller beslutningsforslaget går videre til næste institution. Læreren kan med fordel instruere øvelsen ved selv at udvælge et lovforslag til den almindelige lovgivningsprocedure og gå rundt til institutionerne, mens klassen ser på. 

Institutionerne skal behandle lov- eller beslutningsforslagene efterhånden, som de kommer til institutionen og kan kun behandle ét lov- eller beslutningsforslag ad gangen. Også selvom der måtte opstå kø ved en institution. Læreren kan i begyndelsen sende enkelte forslag afsted mod institutionerne og kan gradvist øge tempoet, når institutionernes håndtering af hvert forslag forløber mere glidende end i begyndelsen.

Øvelsen er slut, når alle elever med lov- eller beslutningsforslag er igennem institutionernes behandling. Det er også muligt at forlænge øvelsen, så elever trækker nye forslag fra bunken, der blev lagt til side i begyndelsen, når de er igennem med et forslag. Fordelen herved er, at alle lov- eller beslutningsforslag indgår i øvelsen. Ellers må læreren sikre, at der indgår forslag i øvelsen ud fra en passende spredning på de forskellige beslutningsprocedurer.

Når en runde slutter, skifter eleverne pladser, så nye prøver at være intuitioner og lov- eller beslutningsforslag. Øvelsen kan gentages et par runder, så længe elever prøver at være forskellige institutioner og lov- eller beslutningsforslag med forskellig beslutningsprocedure. 

Opsamling på rollespillet (varighed ca. 20 min.):

Læreren præsenterer klassen for følgende refleksionsspørgsmål:

• Hvad har rollespillet lært dig om beslutningsprocedurer i EU?
• Er der noget, der har overrasket eller undret dig?
• Hvorfor er det vigtigt, hvordan EU træffer beslutninger?”

Det er vigtigt, at eleverne forstår pointen, at der inden for EU-samarbejdet findes et dilemma mellem ønsket om effektivitet i EU’s beslutningsprocesser og medlemslandes suverænitet. Det er derfor en konstant afvejning i EU-samarbejdet, hvad der skal kunne besluttes overstatsligt og mellemstatsligt.

Forberedelse:

Læreren har forud for timen udskrevet dokumenterne ’ark til institutioner’ og PDF-dokumentet 'ark til lov- og beslutningsforslag’. Vær opmærksom på, at PDF-dokumentet med ’forslag’ udskrives to-sidet, så det relevante skema for beslutningsproceduren står på bagsiden af hvert forslag. Dokumentet er opsat med hver anden side vendt på hovedet, så hvert forslags for- og bagside vender korrekt, når det udskrives.

Øvelsen er baseret på bogens figur 1.3.4: EU’s beslutningsprocesser inden for de forskellige politikområder.