1. IPAT-ligningen
Fødselsraten var i 2023 i Danmark 1,5 barn pr. kvinde. Fortsætter denne lave fødselsrate de næste 3 generationer, viser beregninger, at befolkningstallet vil falde fra ca. 6 millioner i 2023 til 2,54 millioner i år 2100 (forudsat konstant levetid og stop for indvandring).
- Hvordan vil en sådan udvikling påvirke klimaet?
- Og hvordan vil den påvirke de samfundsøkonomiske målsætninger?
- Diskuter, hvilke løsninger der kan være på de eventuelle samfundsøkonomiske problemer.
2. Økologiske fodaftryk
- Undersøg på nettet, hvad Global Footprint Network forstår ved ”Overshoot day”.
- Mål på Ecological Footprint Calculator, hvordan dit personlige økologiske fodaftryk er.
- Opstil en eller flere hypoteser om sammenhængen mellem de økologiske fodaftryk og klimaaftrykket (jf. figur 8.3).
3. Energiproduktion og -anvendelse i verden
1. Hvis den fremskrivning af verdens energiforbrug, du kan se i grundbogens figur 8.4, holder, vil verdens samlede energiforbrug i 2050 være på ca. 620 exajoule. Beregn ud fra figuren, hvor stor en andel af det samlede energiforbrug forbruget af vedvarende energi vil udgøre (i cirka-tal).
2. Tabel 8.2:
- Ud fra oplysningerne om et lands produktion, eksport og import af olie kan du beregne landets eget olieforbrug. Efter hvilken simpel formel?
- Beregn top 10-olieproducenternes eget forbrug af olie. Hvilket mønster kan du udlede?
- Hvilke af de 10 producenter har underskud på betalingsbalancen med hensyn til olie?
- Beregn, hvornår USA, Rusland og Kina løber tør for olie med de nu kendte reserver og den nuværende teknologi.
- Ny teknologi – den såkaldte fracking-metode - har inden for de seneste år øget verdens oliereserver, så man nu i flere lande udvinder skiferolie. Tjek på nettet, hvorfor den nye teknologi har mange modstandere.
3. I lyset af den øgede produktion af vedvarende energi kan et olieland groft sagt vælge mellem to strategier:
- At få oliereserverne hurtigt op af jorden, mens tid er. Hvordan vil denne strategi virke på udbuddet af og prisen på olie?
- At holde sig til en begrænset produktion for ikke at trykke priserne for meget ned. Men så løber tiden jo, og der vil ske nye og måske store fremskridt inden for den vedvarende energis teknologier. Hvordan vil dette påvirke efterspørgslen og prisen på olie?
4. Danmarks energiproduktion og -forbrug samt udledning af CO2
- I figur A til højre kan du se, hvordan Danmarks produktion af primær energi og forbrug af energi har udviklet sig siden 1975.
- Hvilket mønster kan du i figur A observere med hensyn til udviklingen i energiproduktionens sammensætning?
- Beregn ud fra figur A (i cirkatal), hvordan energiproduktionen var sammensat i henholdsvis 2006 og 2022. Placer resultaterne i den lille tabel B nedenfor.
- Undersøg på nettet, hvilke årsager der kan være til nedgangen i produktionen af råolie og naturgas.
- I hvilken periode har vores produktion af energi været større end vores forbrug?
- I tabel C, til højre, kan du se, hvordan CO2-udledningen fra Danmarks energiforbrug har været i perioden 1980-2021. Tabellen viser både den samlede CO2-udledning og udledningen fordelt på brændselstyper.
- Hvilket overordnet mønster kan du udlede af tabel C?
- Forklar udviklingen i CO2-udledningen for de forskellige brændselstyper.
- Beregn indekstal for den samlede CO2-udledning 1980-2018. Hvornår begynder CO2-udledningen fra Danmarks energiforbrug virkelig at falde?
- Danmark betragtes ofte som et foregangsland mht. brug af vedvarende energi. I 2021 var vedvarende energis andel af Danmarks samlede energiforsyning 35%. Flere lande lå dog væsentligt højere end Danmark på dette punkt: Norge 74%, Sverige 63% og Finland 43%. Opstil en fagligt begrundet hypotese til forklaring af denne forskel.
Tabel B: Sammensætningen af Danmarks energiproduktion i 2006 og 2022. Procent.
Energitype | 2006 | 2022 |
|---|---|---|
Råolie | ||
Naturgas | ||
Affald (ikke bionedbrydeligt) | ||
Vedvarende energi |
5. Forskellige staters interesser i klimapolitik
- I afsnit 8.3 i grundbogen opstilles fire grupper af stater. Hvilke interesser har hver af dem i forbindelse med klimapolitik?
- Hvilke argumenter har de to grupper af stormagter for at forøge deres relative ressourcer?
- Diskuter, hvilken af de to stormagtsgrupper der har ret. Og har du så et forslag til en løsning på diskussionen?
6. EU’s system med omsættelige kvoter for CO2-udledning
1. Forklar, hvad EU’s kvotesystem går ud på.
2. Hvilke og hvor mange virksomheder er omfattet af kvotesystemet?
I figur A til højre har vi opstillet et eksempel på kvotesystemets virkninger. Vi har valgt en pris på 600 kr. pr. kvote (altså 60.000 kr. for 100 kvoter). Virksomhed A i figuren når slet ikke op på den CO2-udledning, som den har kvoter til, og den er derfor interesseret i at sælge sine 600 overskydende kvoter. Virksomhed B derimod udleder 600 tons for meget CO2 (6 kasser af 100 tons). Den skal nu vælge, om den skal nedbringe udledningen ved at forbedre sin teknologi, eller om den skal købe kvoter på markedet. Omkostningerne ved at forbedre teknologien stiger gradvist for hver kasse af 100 tons for meget udledt CO2. Du kan se omkostningernes udvikling i tabelen nedenfor.
3. Du bedes nu beregne:
- Hvad virksomhed A får i indtægt ved salget af de 600 overskydende kvoter på markedet.
Virksomhed B:
- For hvor mange portioner a 100 tons udledt CO2 er det billigere at købe nyt og renere maskineri end at købe kvoter? Hvad bliver virksomhed B’s udgifter til renere maskineri?
- Hvor mange kvoter køber B? Og hvad er omkostningen hertil?
- Hvad bliver B’s samlede omkostninger?
- Hvis B skulle have nedbragt sine 600 tons for meget udledte CO2 alene via tekniske forbedringer, ville omkostningerne have været summen af tallene i vores lille skema. Altså hvor meget?
- Hvor meget har virksomhed B via kvotesystemet formindsket sine omkostninger?
- Begge virksomheder opnår altså en økonomisk gevinst ved kvotehandlen, og samfundet (EU) opnår netop den begrænsning af CO2-udledningen, man ønsker – i dette eksempel hvor meget mindre CO2-udledning?
Omkostninger ved forbedring af teknologi
Kasse | Ekstra omkostning, kr. |
|---|---|
1 | 25.000 |
2 | 34.000 |
3 | 45.000 |
4 | 58.000 |
5 | 73.000 |
6 | 90.000 |
