International politiks kernestof

1. Ulighed i de fattige lande

1. Gini-koefficienten er et ofte anvendt mål for ulighed i et land. Forklar, hvordan man måler Gini-koefficienten (tjek fx din sociologibog).
2. Undersøg på The World Factbook, hvilke ti lande der har den største interne ulighed målt ved Gini-koefficienten.
3. Hvordan stemmer dine resultater med figur 7.4 i grundbogen?
4. Diskuter, om figurerne 4.6 og 4.7 (i kapitel 4) kan forklare dine resultater.

2. Human Development Index

Til belysning af levevilkår verden over udgiver UNDP (FN’s Udviklingsprogram) hvert år en rapport med HDI-tal (Human Development Index) for hvert enkelt land – i 2022 har man analyseret ikke mindre end 193 lande. HDI-tallene er et gennemsnit af tre indekstal for et lands niveau på hvert af følgende områder: sundhed, uddannelse og levestandard. De tre områder måler man ved hjælp af disse indikatorer:

• Sundhed: Den forventede levealder ved et individs fødsel.
• Uddannelse: Her anvender man en kombination af 2 faktorer, nemlig dels det gennemsnitlige antal år, som voksne over 25 år har været under uddannelse i, dels det antal år, som et barn ved skolestart forventes at få i uddannelsessystemet.
• Levestandard: BNI (bruttonationalindkomst) pr. indbygger målt i PPP (Purchasing Power Parity).

Et lands HDI-tal kan ligge mellem 1,00 (absolut maksimum) og 0. I den årlige rapport placerer UNDP landene i 4 grupper efter størrelsen af deres HDI-tal: Meget højt HDI (1,00 – 0,80), højt HDI (0,79 – 0,70), middel HDI (0,69 – 0,55) og lavt HDI (under 0,55).

1. Undersøg på Country Insights | Human Development Reports, hvor mange af de 25 lande med de laveste HDI-tal der kommer fra Afrika.
2. Opstil en tabel over de 10 lande med de laveste HDI-tal. I tabellen skal du medtage det samlede HDI-tal og de 4 delkomponenter heri.
3. Forventet skolegang ligger ofte langt over det antal skoleår, som voksne har været under uddannelse i. Hvilke motiver kan et uland have til at sætte den forventede skolegang højt (jf. konstruktivismen)?

3. Handelsmønstre for tre afrikanske lande

1. Undersøg på The World Factbook handelsmønstrene for henholdsvis Ghana, Elfenbenskysten og Mozambique. Opstil et skema, hvori du for hvert af de tre lande anfører de vigtigste eksportpartnere, eksportvarer, importpartnere og importvarer.
2. Placer de tre lande i hver sin udvidede gravitationsmodel (jf. figur 6.9). Hvilken af de tre faktorer i gravitationsmodellen betyder mest for hver af de tre lande?
3. Diskuter, om der er en eller flere andre handelsteorier, der er bedre til at forklare de tre landes handelsmønstre.

4. Korruption

1. Hvad er korruption?
2. Transparency International udformer hvert år et indeks over korruptionsniveauet i lande verden over. Undersøg på Transparancy Internationals "Corruption Perceptions Index", i hvilke 20 lande korruptionsniveauet er højest. Hvor i verden er de lande placeret?
3. Opstil et udbuds-efterspørgselsdiagram og vis, hvordan korruption påvirker priserne på varer og service i et land.
4. Opstil en fagligt begrundet hypotese om, hvordan korruption i et land påvirker uligheden i det pågældende land.

6. Udviklingsstrategier

1. Forklar, hvad henholdsvis ISI-strategien og EOI-strategien går ud på.
2. ISI-strategien indebærer, at et land skal bruge protektionisme. Hvad er det? Og hvilke midler kan man bruge til protektionisme?
3. EOI-strategien indebærer omvendt, at et land gradvist skal åbne sin økonomi i forhold til verdensmarkedet. Diskuter, hvilke problemer en sådan åbning kan føre til for et uland.

7. Migration

1. Forklar figur 7.14.
2. Opstil en figur, der i stedet for Golfstaterne har fokus på migrantstrømmen til Europa. Hvilke ændringer skal der laves i forhold til figur 7.14?
3. Diskuter, hvordan EU forsøger at påvirke push- og pull-faktorerne for at mindske migrantstrømmen.

8. Ulandsbistand

1. I 2023 udgjorde Danmarks ulandsbistand 21,208 mia. kr., hvoraf 14,853 mia. kr. var bilateral bistand, mens 6,355 mia. kr. var multilateral bistand. Hvor stor var procentandelen af bilateral bistand?
2. Opstil en eller flere fagligt begrundede hypoteser om, hvorfor fordelingen på bi- og multilateral bistand var sådan.
3. Undersøg, hvordan forskellige danske politiske partier forholder sig til dansk ulandsbistand. Hvilket mønster i partiernes holdninger når du frem til.