International politiks kernestof

6. EU – en succes, men til fordel for hvem?

Oprettelsen af EF/EU havde to overordnede formål:

• At skabe fred i Europa efter de to verdenskrige. Siden 1945 har der kun været krig i Europa i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne, så dette mål må klart siges at være opfyldt.

• At skabe vækst og velstand for Europas befolkning. Også dette mål er klart blevet opnået, i hvert fald i de fleste europæiske lande.

Spørgsmålet er nu for det første, om Europa har gjort det bedre end andre verdensdele med hensyn til økonomisk vækst. Hvis det ikke er tilfældet, så er der jo ikke tale om nogen speciel succeshistorie. I tabel A, som er nedenfor denne boks, kan du se, hvordan den økonomiske vækst pr. indbygger har været i forskellige geografiske områder i perioden 1950-2012.

Når du analyserer tabellen, skal du være opmærksom på, at der er tale om hele Europa (både Vesteuropa og det fattigere Østeuropa, som reelt var underlagt Sovjetunionen indtil ca. 1990), at Amerika ikke kun er USA, men hele Nord- og Sydamerika, samt at Asien er mere end de to stormagter Kina og Indien.

1. Hvilken verdensdel har gennem hele perioden 1950-2012 været taberen i det økonomiske kapløb?

2. Hvilke forklaringer kan der være på, at Europa efter de store ødelæggelser under 2. verdenskrig (1939-45) og Asien efter kolonifrigørelserne (fra 1947 og fremefter) har de højeste vækstprocenter i perioden 1950-70?

3. Hvilke to begivenheder i 1970’erne er med til at trække væksten ned i alle områderne fra 1970-90?

4. Hvad er forklaringen på Asiens klare førerposition i perioden 1990-2012?

5. Har Europa generelt haft succes med hensyn til væksten pr. indbygger i perioden 1950-2012?

Et andet spørgsmål er så, om den øgede velstand i EU-landene er blevet ligeligt fordelt på de forskellige befolkningsgrupper, eller om nogle grupper er løbet med størstedelen af den øgede velstand. I figuren øverst i højre hjørne kan du se, hvordan værdien af kapitalen (produktionsapparat og ejendomme) har udviklet sig i forhold til nationalindkomsten i henholdsvis Storbritannien og Frankrig i perioden 1950-2010.

6. Hvordan er fordelingen på de forskellige kapitaltyper i henholdsvis Storbritannien og Frankrig i 2010?

7. Hvor meget er værdien af kapitalapparatet i procent af nationalindkomsten blevet forøget i henholdsvis Storbritannien og Frankrig i perioden 1950-2010?

8. Når kapitalværdierne er øget så kraftigt i perioden, har kapitalejernes indkomstudvikling logisk nok ligget klart over udviklingen i de gennemsnitlige indkomster. Og så må andre gruppers indkomstudvikling jo have ligget under. Hvilke grupper?

9. Hvad har det betydet for udviklingen i indkomst- og formueuligheden i bl.a. Storbritannien og Frankrig?

10. Undersøg på https://data.oecd.org/inequality/poverty-gap.htm#indicator-chartv, hvordan det står til med indkomstuligheden i en række andre EU-lande.

7. EU’s ØMU-projekt

Fra vedtagelsen af ØMU-projektet med Maastrichttraktaten i 1992 og frem til 1999 skulle de EU-lande, der ville deltage i ØMU’en, opfylde fire konvergenskrav, som skulle få de makroøkonomiske nøgletal til at nærme sig hinanden: nogenlunde ligevægt på statsbudgettet, ikke for stor statsgæld, lav og stabil inflation og lave og stabile renter.

1. Hvilken økonomisk teori genkender du i disse konvergenskrav?

I tabellerne B og C til højre kan du se, hvordan det i de 15 EU-lande i perioden 1999-2002 stod til med to af konvergenskravene:

• Underskuddet på statsbudgettet må (som hovedregel) ikke være større end 3 procent af BNP.
• Statsgælden må (som hovedregel) højst være på 60 procent af BNP

2. Hvor mange af de 12 ØMU-lande havde i 1999 overskud på deres statsbudgetter?

3. Var der i 1999 nogen af de 12 lande, som ikke opfyldte 3 %-kravet?

Kort efter fandt dot.com-krisen som bekendt sted: fra 2000-2003.

4. Hvor mange af de 12 ØMU-lande havde i 2002 overskud på deres statsbudgetter?

5. Og hvilke lande opfyldte i 2002 ikke 3 %-kravet?

6. Hvor mange af de 12 ØMU-lande opfyldte i 1999 ikke 60 %-kravet med hensyn til statsgælden?

7. Og hvor mange af de 12 lande opfyldte ikke dette krav i 2002?

8. Hvilke 3 lande havde i 2002 den største statsgæld i % af BNP?

9. Hvad kan du oven på alle disse observationer konkludere med hensyn til de 12 landes overholdelse af konvergenskravene omkring ØMU-projektets start?

10. Diskuter – med inddragelse af relevante teorier – hvorfor de europæiske politikere alligevel besluttede at oprette ØMU.