1. Konkurrenceevne
- World Competitiveness Index (WCI) måler årligt konkurrenceevnen i en række lande. Hvilken samlet placering havde Danmark i 2023 (eller senere år) (tjek det her)?
- Hvilke 4 hovedfaktorer arbejder WCI med i deres rangordning?
- Hvilke faktorer var ifølge WCI henholdsvis Danmarks stærkeste og svageste sider i 2023?
- Undersøg, hvilke samlede placeringer de 7 stormagter fra tabel 2.1 havde samme år, og for hver af dem, hvilken af de 4 hovedfaktorer de var bedst på.
2. Porters diamant
- Michael Porters diamant fra 1990 er en model, der har til formål at vise, hvorfor et land eller en region står stærkt (eller det modsatte) i den internationale konkurrence. Du kan se modellen til højre. Sammenlign de faktorer, Porter har med i sin model, med de faktorer der indgår i World Competitiveness Index.
- I den anden model til højre er Porters model blevet anvendt på Brasilien. Hvilke stærke sider har brasiliansk økonomi? Og hvad er det samlede resultat mht. Brasiliens konkurrenceevne ud fra Porters model?
- Sammenlign dette resultat med Brasiliens placering i World Competitivenes Index.
3. Handelsteori: Den udvidede gravitationsmodel (figur 6.9)
- Forklar modellen.
- Opstil en model for henholdsvis USA, Japan og Sydafrika (find data på The World Factbook).
- Diskuter for hvert af de tre lande, hvilke(n) af modellens tre faktorer der har størst betydning for handelsmønsteret.
4. Transfer-pricing
Vi bruger samme lande som i boks 6.2 i grundbogen, men nu drejer det sig om et softwareprodukt, der produceres i 3 forskellige firmaer.
- Se eksempel 1 nedenfor: Vi forudsætter i første omgang, at der er tale om tre uafhængige firmaer (altså ikke som i figur 6.11 i grundbogen et MNS med datterselskaber). Tallene er i euro.
- Se eksempel 2 nedenfor: Vi forudsætter nu, at der er tale om tre datterselskaber inden for et MNS. Her gælder det om at mindske den samlede skattebetaling ved at få placeret den største del af overskuddet i det land, der har den mindste skatteprocent. Softwarefirmaer har gode muligheder for at forhandle skatteprocenten langt ned i Irland (jfr. Apple i Irland-casen i starten af kapitel 6).
- Beregn overskud og skat i eksempel 2. Hvor mange euro sparer MNS’et i selskabsskat i eksempel 2?
Eksempel 1
Note: Omkostningerne består af produktionsomkostninger og købssum.
Tyskland | Danmark | Irland | Skat i alt | |
|---|---|---|---|---|
Omkostninger | 800.000 | 1.100.000 | 1.500.000 | |
Salgssum | 1.000.000 | 1.400.000 | 1.800.000 | |
Overskud | 200.000 | 300.000 | 300.000 | |
Skatteprocent | 30 | 22 | 12,5 | |
Skat | 60.000 | 66.000 | 37.500 | 163.500 |
Eksempel 2
Note: Omkostningerne består af produktionsomkostninger og købssum.
Frankrig | Danmark | Irland | Skat i alt | |
|---|---|---|---|---|
Omkostninger | 850.000 | 1.100.000 | 1.550.000 | |
Salgssum | 900.000 | 1.200.000 | 2.100.000 | |
Overskud | ||||
Skatteprocent | 30 | 22 | 1,0 | |
Skat |
5. International selskabsskat
- OECD-landene (se figur 5.10) har i en årrække forhandlet sig frem til visse regler for medlemslandenes selskabsskat. Hvad går disse regler ifølge artiklen "130 lande indgår aftale om at reformere skatteregler" ud på?
- Undersøg på "Selskabsskatteprocent - Liste over lande - Europa", hvor mange lande i verden der har en selskabsskatteprocent på under 15.
- Diskuter, hvilke fordele OECD’s nye regel indebærer – og for hvem.
