Tjek på lektien
. . . er en række små enkle opgaver, der kan løses ved at læse det tekststykke i bogen som du har fået for. Formålet med tjek-på-lektien-opgaverne er dels at hjælpe med at sætte fokus på det centrale i teksten, dels at sætte tanker i gang forud for undervisningen.
Kapitel 6: Samfundsvidenskab og frigørelse - kritisk teori
I dette kapitel behandles de tre genrerationer af kritisk teori som den blev etableret og videreudviklet af Frankfurterskolen. Alle tre generationer introduceres, men hovedvægten er på Habermas’ kommunikative og Honneths anerkendelsesteoretiske paradigme.
6.1 Hvad er særligt ved kritisk teori?
- Hvordan skal sociologien ifølge kritiske teoretikere være kritisk?
- Hvorfor siger man, at kritiske teoretikere bryder med den klassiske er/bør sondring i sociologien?
- Hvilken klassisk sociologs teori har kritiske teoretikere videreudviklet?
- Hvordan er kritisk teori anderledes end Foucault og Bourdieus kritiske stillingtagen til for eksempel symbolsk vold og magt?
6.2 Hvad kendetegner kritikken hos første generation af kritiske teoretikere?
- På hvilken måde var første generation af Frankfurterskolen kraftigt inspireret af Marx?
- Hvilken rolle spillede anden verdenskrig i udviklingen af kritisk teori?
- Hvad betyder begrebet ideologikritik?
- Hvad er teorien psykoanalyse?
- Forklar med dine egne ord, hvad autoritær personlighed betyder.
- Hvad mente Horcheimer og Adorno om oplysningstænkningen i det moderne samfund?
- Hvordan kan man kritisere første generation af Frankfurterskolen?
- Hvad mener Honneth med, at Horcheimer og Adornos teori er en negativistisk form for socialkritik?
6.3 Hvad er kernen i Habermas’ kommunikative paradigme?
- Hvad betyder Habermas begreb ”deliberativt demokrati”?
- Hvorfor er dialog med bogerne ifølge Habermas altafgørende for den demokratiske proces?
- Hvad kendetegner en demokratisk meningsudveksling?
- Findes Habermas demokratimodel i virkeligheden? Begrund dit svar.
- Hvad kan vi bruge Habermas’ demokratimodel til?
- Hvordan forholder Habermas sig til positivismen?
- Hvorfor er Habermas kritisk overfor teknokratisk fornuft?
- På hvilken måde er Habermas’ mere positiv over for oplysning og modernitet end Horkheimer og Adorno?
- Hvad mener Habermas med, at den moderne udvikling kan slå den demokratiske meningsudveksling i stykker?
- Redegør for begrebet teknificering.
- Forklar med dine egne ord begrebet herredømmefri samtale
- Hvad betyder begrebet diskursetik?
- Hvilken rolle spiller diskursetikken i en herredømmefri samtale?
- Hvilke grunde er gode grunde i en herredømmefri samtale?
- Hvad betyder begrebet tvangsfri tvang?
- Siger Habermas’ teori noget om, hvilke beslutninger der er det rigtige at træffe i et samfund?
- Hvad kan man bruge teorien om herredømmefri samtale og diskursetik til?
- Forklar begrebet livsverden med dine egne ord
- Kom med eksempler på, hvem/hvad der er en del af livsverdenen.
- Hvad er drivkraften i livsverdenen?
- Hvorfor er den herredømmefri samtale i livsverdenen vigtig?
- Forklar begrebet systemet med dine egne ord
- Kom med eksempler på, hvem/hvad der er en del af systemet.
- Hvad er drivkraften i systemet?
- Hvad betyder begrebet reproduktionsfære?
- Forklar begrebet social integration med dine egne ord.
- Hvilken rolle spiller velfærdsstatens udvikling for social integration?
- Hvad er ifølge Habermas kritisabelt ved velfærdsstaten?
- Hvad vil det sige, at Habermas ikke er fortaler for minimalstaten?
- Forklar kort med dine egne ord, hvad Habermas mener med tesen om systemets kolonisering af livsverdenen.
- Kan du komme med dit eget eksempel på et område, hvor systemet har koloniseret livsverdenen?
- Hvorfor er systemets kolonisering af livsverdenen problematisk?
- Hvad er ifølge Habermas kritisabelt ved politik?
- Er Habermas kritik af velfærdsstaten stadig relevant i dag?
- Redegør for begrebet konkurrencestaten.
- Hvordan kan man bruge Habermas’ teori til at analysere konkurrencestaten?
- Hvad vil det sige, at Habermas teori er procedural?
- Forklar med dine egne ord, hvorfor Habermas efterlyser en demokratisering af forholdet mellem stat og borger.
- Hvordan skal denne demokratisering finde sted?
- På hvilken måde kritiserer Margaret Archer Habermas antagelser om systemet og livsverdenen?
- Hvordan kan vi opfatte Habermas’ teori, så den bliver mere konstruktiv?
6.4 Hvad drejer den anerkendelsesteoretiske vending inden for kritisk teori sig om?
- Hvad mener Honneth om Habermas teori?
- Hvad skal være udgangspunktet for en kritisk teori ifølge Honneth? Hvorfor?
- Hvordan er Honneth kraftigt inspireret af Hegel?
- Hvordan begrundet Honneth anerkendelsesidealet?
- Hvad er grundbetingelsen for, at et menneske kan udvikle et positivt selvforhold?
- Er al anerkendelse ifølge Hegel lige vigtig for dannelsen af selvbevidstheden?
- På hvilken måde indeholder anerkendelsesteorien en etisk fordring?
- Hvad er kernen i Honneths normative anerkendelsesteori?
- Hvad kan være konsekvensen af manglende anerkendelse af socialt dårligt stillede individer og grupper i samfundet?
- Redegør for begrebet marginalisering
- Redegør for begrebet eksklusion
- Forklar med dine egne ord, hvad tesen om anerkendelsespatologierne går ud på.
- Hvad kendetegner kærlighedsanerkendelse, og hvorfor er denne anerkendelsestype vigtig?
- Hvad kendetegner retlig anerkendelse, og hvorfor er denne anerkendelsestype vigtig?
- Hvad kendetegner solidarisk anerkendelse, og hvorfor er denne anerkendelsestype vigtig?
- Hvordan får et menneske et godt liv?
- Hvad truer med at nedbryde den personlige identitet, som anerkendelse opbygger?
- Hvilken krænkelsesform truer kærlighedsanerkendelsen?
- Hvilken krænkelsesform truer den retlige anerkendelse? Hvordan hænger denne krænkelsesform sammen med diskrimination?
- Hvordan sikrer man sig mod diskrimination? Har alle de samme forudsætninger for at undgå diskrimination, fx i mødet med velfærdsstaten? Begrund dit svar.
- Hvilken krænkelsesform truer den solidariske anerkendelse?
- Hvad er ifølge Honneth hovedopgaven for kritisk teori?
- Siger Honneths teori om anerkendelse noget om, hvordan man konkret bør opføre sig?
- Hvad undersøger en anerkendelsesteoretisk analyse?