Tjek på lektien
. . . er en række små enkle opgaver, der kan løses ved at læse det tekststykke i bogen som du har fået for. Formålet med tjek-på-lektien-opgaverne er dels at hjælpe med at sætte fokus på det centrale i teksten, dels at sætte tanker i gang forud for undervisningen.
Kapitel 7: Sociologiske samtidsdiagnoser
7.1 Hvordan ser neoliberalister på forholdet mellem individ og fællesskab?
- Hvordan forstår Locke staten?
- Redegør for begrebet naturtilstanden
- Hvad kendetegner ifølge Locke mennesker?
- Hvorfor danner mennesker fællesskaber som eksempelvis stater ifølge Locke?
- Hvilken grundantagelse bygger den økonomiske liberalisme på?
- Hvorfor skal markedskræfterne ifølge økonomisk liberalisme overlades til sig selv?
- Hvad karakteriserer det moderne menneske ifølge de fleste moderne økonomer?
- Forklar hvorfor neoliberalister vil have minimalstat - og ikke velfærdsstat.
- Hvordan kan man ifølge Nozick begrunde neoliberalismen moralsk?
- Hvordan forstår Nozick ulighed og retfærdighed?
- Hvorfor er det ifølge Nozick ikke nødvendigvis uretfærdigt, at nogen har meget mere end andre?
- Hvilken rolle spiller neoliberalismen i Danmark? Har det altid været sådan?
- Hvorfor kan man kalde Rawls liberalist?
- Hvordan adskiller Rawls retfærdighedsforståelse sig fra Nozicks?
- Hvordan skal man begrunde de retfærdighedsprincipper, som regulerer et retfærdigt samfunds struktur?
- Hvorfor er den "oprindelige tilstand" hypotetisk?
- Redegør for Rawls to retfærdighedsprincipper.
7.2 Hvad drejer kommunitaristernes bekymring for fællesskabet sig om?
- Hvordan opstår fællesskaber ifølge kommunitaristerne?
- Hvad er problemet med individualismens kultur?
- Forklar med dine egne ord forskellen på liberalismen og kommunitarismens frihedsforståelse.
- Hvad kendetegner mennesket ifølge Sandel?
- Mener Sandel, at mennesket fødes med frihedsrettigheder?
- Hvordan mener Sandel, at solidaritet opstår?
- Hvordan kritiserer kommunitarismen moderniteten?
- Hvad undersøger Robert Bellah og hans medforfattere i bogen "Habits of the heart"?
- Hvorfor er individualisme problematisk ifølge Bellah & CO.?
- Redegør for begrebet meningsgivende sociale fællesskaber.
- Hvad kritiserer Bauman kommunitarismen for?
- Hvorfor mener Bauman, at kommunitarismen er nationalisme i en ny udgave?
7.3 Hvad er kernen i Anthony Giddens teori om det refleksivt moderne?
- Redegør for begrebet refleksivitet.
- Hvad mener Giddens med, at vi lever i et aftraditionaliseret samfund, og hvordan gør det samfundet refleksivt?
- Hvad karakteriserer det refleksivt moderne?
- Hvilken rolle spiller tillid og solidaritet i det senmoderne samfund?
- Redegør for begrebet eksistentiel usikkerhed.
- Redegør for begrebet udlejring.
- Hvordan har intimiteten forandret sig i det senmoderne samfund?
- Hvad kendetegner kærlighedsrelationer og venskaber i det senmorderne samfund?
- Hvad er ifølge Giddens forskellen på det moderne samfund og senmoderniteten?
- Forklar med dine egne ord, hvad der adskiller Giddens teori fra både liberalisterne og kommunitaristerne.
7.4 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod betingelserne for anerkendelse i samfundet?
- Hvad er ifølge Honneth sociologiens vigtigste opgave?
- Hvordan opnås "ægte frihed" ifølge Hegel?
- Hvad mener Taylor med "individkulturens forvrængede autencitetsideal"?
- Redegør for det moderne værdighedsbegreb.
- På hvilke måder har anerkendelsesbetingelserne ændret sig fra det førmoderne samfund til i dag?
- Hvad taler Honneth om, når han taler om "liden under ubestemthed".
- Hvorfor kan man ikke kalde Honneth og Taylor for kommunitarister?
- Hvad er problemet med moderniteten ifølge Honneth og Taylor?
- Hvilke krav stiller Taylor til en retfærdig anerkendelsespolitik?
- Hvilke bevægelser i det moderne samfund er tegn på, at der mangler anerkendelse?
- Hvad kendetegner en diskriminerende anerkendelsesorden?
- Hvad beskæftiger Judith Butler sig med?
- Hvordan forklarer Alain Ehrenberg den store vækst i antallet af depressionstilfælde?
- Hvad betyder begrebet utilstrækkelighedspatologi, og hvad er konsekvenserne heraf?
- Hvordan mener Ehrenberg, at der bliver drevet rovdrift på individets indre ressourcer?
- Hvilken rolle spiller selvrealisering i det moderne samfund?
- Hvilken gruppe mennesker lider især under kravet om selvrealisering?
7.5 Hvad belaster individerne i individsamfundet?
- På hvilken måde taler Ulrich Beck om udlejring uden genindlejring?
- Hvordan adskiller Beck sig især fra Anthony Giddens?
- Hvordan har samfundets strukturer ændret sig siden det første moderne ifølge Beck?
- Hvad er konsekvenserne af de store krav til individet ifølge Beck?
- Hvad mener Beck med, at det andet moderne kan kaldes for risikosamfundet?
- Giv en kort karakteristik af risikosamfundet.
- Hvilken rolle spiller velfærdsstaten i risikosamfundet?
- Hvad kalder Bauman også senmoderniteten?
- Hvad kendetegnede den tunge modernitet?
- Hvad er forskellen på den tunge og den flydende modernitet ifølge Baumann? Forklar kort med dine egne ord.
- Hvad kendetegner Baumanns begreb knagefællesskaber, og hvad er ulempen ved disse?
- Hvorfor frygter individer i den flydende modernitet, at de er ubrugelige ifølge Bauman?
- Hvordan har arbejdernes forhold ændret sig som følge af kapitalismen ifølge Sennett?
- Hvilken rolle spiller erfaring og viden i det, som Sennett kalder den ny kapitalismes kultur?
- Hvordan påvirker dette solidariteten mellem generationerne? Forklar med dine egne ord.
- Hvem kan føle sig trygge i det, Sennett kalder den flydende modernitet?
- Hvad er konsekvenserne af den flydende modernitet ifølge Sennett?
7.6 Skaber det senmoderne samfund stress og fremmedgørelse?
- Hvad er ifølge Hartmut Rosa det mest afgørende træk ved moderniteten?
- Hvad mener Rosa med begrebet "accelerationen"?
- Hvad er konsekvenserne ved accelerationen?
- Hvordan adskiller Rosas analyse sig fra andre moderne sociologers?
- Hvilken rolle spiller konkurrencementaliteten i det moderne samfund?
- Hvordan definerer Rosa begrebet fremmedgørelse?
- Hvilken rolle spiller anerkendelse i Rosas analyse?
- Hvad mener Rosa med, at accelerationen skal ses som en totalitær magt?
- Kan man som individ vælge accelerationen fra? Hvorfor/hvorfor ikke?
7.7 Fører den instrumentelle fornuft til udtyndning af moralen?
- Hvad handler Baumans bog "Modernitet og holocaust" om?
- Hvorfor er samfund præget af instrumentel fornuft i fare for at udvikle masseproduktion af umenneskelighed ifølge Baumann?
- Hvordan kan masseproduktion af umenneskelighed undgås?
- Hvorfor spiller den instrumentelle fornuft en stor rolle i et komplekst moderne samfund?
- Hvad mener Baumann, når han taler om en udtyndning af moralen?
- Redegør for begrebet lydighedens etik med dine egne ord.
- Tror Baumann, at holocaust kan ske igen? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvad er målet i den flydende modernitet?
- Hvilke konsekvenser har den latente usikkerhed, som arbejderne lever under i den flydende modernitet?
- Hvad står i vejen for fællesskaber i den flydende modernitet?
- Forklar begrebet livstilsenklaver med dine egne ord.
7.8 Hvilke konsekvenser har globaliseringen?
- Hvordan forstår både Beck og Baumann globalisering?
- Hvilken rolle spiller nationalstaten i globaliseringens tidsalder?
- Hvad kendetegner konkurrencestaten?
- Hvad kendetegner det velfærdsstatslige projekt?
- Hvilke nye muligheder skaber globaliseringen ifølge Beck?
- Forklar Becks begreb containerordenen med dine egne ord.
- Hvorfor skal vi ifølge Beck gøre op med det nationalstatslige perspektiv i det andet moderne?
- Hvad handler Becks bog "risikosamfundet" om?
- Hvad mener Beck med begrebet kosmopolitisk fornuft?
- Ønsker Beck en fælles verdensstat? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvorfor er transnationale stater uhensigtsmæssige i forhold til kosmopolitiske stater?
- Hvad kendetegner Baumanns syn på globaliseringen?
- Hvem har ifølge Baumann interesse i svage stater?
- Hvad indebærer en "kolossalt øget social differentiering" og hvad menes der med dette?
- Hvad mener Baumann med begrebet glokalisering?
- Forklar, hvad der er forskellen på turister og vagabonder.
- Hvordan kan det være, at turisterne og vagabonderne lever i to vidt forskellige verdener?
- Hvordan adskiller Beck og Baumanns globaliseringsanalyser sig fra hinanden?