Fordele og ulemper ved kvantitativ og kvalitativ metode
Fordele | Ulemper | |
|---|---|---|
Kvantitativt data To typer: • Registerdata: hele populationen • Spørgeskema/surveys/ stikprøver: udvalgte dele af populationen spørges | • Ved registerdata får man overblik over hele populationen • Ved spørgeskemaer kan man generalisere til populationen (skal gerne være over 1000 repræsentativt udvalgte respondenter for at give generaliserbarhed) • Mindre tidskrævende/ omkostningsfuldt • Resultater i tal gør det let at sammenligne på tværs af år og grupper | • Statistisk usikkerhed ved stikprøver (spørgeskema) • Udvælgelsen af respondenter hvis den ikke er repræsentativ • Siger ikke noget om, hvorfor respondenterne har de holdninger, de har |
Kvalitativt data Forskellige kilder: • Interviews (enkeltpersoner el. fokusgrupper) • Ekspertinterview • Artikler, statusopdateringer på So-Me • Dokumenter | • Nuancerer og forklarer årsager til det kvantitative data • Fokus på få individer giver • Mulighed for at gå i dybden med et emne • Fleksibilitet (man kan ændre spørgsmål under vejs, hvis noget interessant opstår) | • Manglende generalisérbarhed • Svært at ’gentage’ og nå til samme resultateter, fordi forskeren spiller en væsentlig rolle (svækket reliabilitet) |
