Forlaget Columbus

Blå danmarkshistorier

Opgave 2.1 - Om den florissante periode

Den florissante periode er en vigtig periode i danmarkshistorien. Hvilke af følgende udsagn om perioden er rigtige:

  1. Florissant betyder blomstrende.
  2. Den florissante periode strækker sig fra 1732-1807.
  3. Under den florissante periode faldt antallet af danske skibe, og andelen af verdenshandlen blev mindre.
  4. Flere af de danske havne bliver op til eller under selve perioden moderniseret eller fornyet.
  5. Skibe fra Ribe, Næstved og Slagelse stod for en stor del af den danske udenlandske handel.
  6. Ærø, - Fanø - og Dragørskippere satte sig på en stor del af markedet for indenrigshandlen.
  7. Den økonomiske vækst skyldtes især eksporten af danske landbrugsprodukter.
  8. Slutningen af 1700-tallet var præget af en række krige mellem de europæiske stormagter.
  9. De europæiske stormagter forsøgte under krigene at lamme hinandens handel til søs med blokader, kapring og konfiskation.
  10. Under krigene måtte man ikke sejle fragt for krigsførende nationer.
  11. Danmark førte frem til slutningen af 1790’erne en defensiv neutralitetspolitik.
  12. En del udenlandske skibe blev indregistreret som danske og sejlede derefter under dansk bekvemmelighedsflag.
  13. Frankrig var den dominerende sø-magt på verdenshavene.
  14. Slaget på Reden var en militærkonflikt med svenskerne, der betød, at man fik Skåne, Halland og Blekinge tilbage.
  15. Under Napoleonskrigene valgte man side med englænderne.
  16. Under terrorbombardementet af København i 1807 var det i høj grad civilbefolkningen, der blev ramt.
  17. Som konsekvens af Napoleonskrigene mistede vi bl.a. Norge og en stor del af handelsflåden, og det blev enden på den florissante handelsperiode.

Opgave 2.2 - Eksempler på oversøiske handelsvarer under den florissante periode?

  1. Kaffe
  2. Te
  3. Avocadoer
  4. Sølv
  5. Geder
  6. Medicin
  7. Slaver
  8. Krydderier
  9. Frugt
  10. Bomuld
  11. Silke
  12. Alkohol
  13. Penge
  14. Porcelæn
  15. Sukker
  16. Våben
  17. Tændstikker

Opgave 2.3 - Monopol eller ej?

I den florissante periode regulerede staten dele af den oversøiske handel. Det skete gennem tildeling af monopolrettigheder til enkelte handelsselskaber. Andre dele af handlen foregik på normale markedsvilkår og en række private aktie- og anpartsselskaber kunne derfor også byde ind. Nedenunder er en række destinationer nævnt - på hvilke havde staten givet enkelte selskaber eneret på handlen og hvor var handlen fri?

  1. Grønland
  2. Vestindien
  3. Kina
  4. Europa og middelhavet
  5. Island
  6. Indien

Opgave 2.4 - Danmark: En slavenation

Hvilke af følgende udsagn om dansk slavehandel er rigtige?

  1. Slaverne kom alle sammen fra det samme område omkring Guldkysten.
  2. Når slaverne var blevet indfanget, blev de solgt på auktioner og derefter straks fragtet over Atlanten, hvor de skulle bruges som arbejdskraft.
  3. Slaverne var bundet sammen i bunden af skibet med mænd og kvinder adskilt.
  4. Slaverne blev set som en økonomisk investering, og derfor blev de tildelt faste, nødtørftige mad - og vandrationer under overfarten.
  5. På slavetransporterne var dødeligheden i gennemsnit 4-5 %.
  6. Man så ikke seksuelle overgreb mod slaverne.
  7. Enkelte gange kom det til slaveoprør på skibene.
  8. Danmark var det første land i verden, som vedtog et forbud mod slavehandel.
  9. Det var udelukkende moralske overvejelser, der førte til forbuddet.
  10. Slaveforbuddet betød, at alle danske slavetransporter stoppede med det samme.
  11. Kort tid efter indførelsen af forbuddet mod slavehandel, blev det også ulovligt at eje slaver.

Opgave 2.5 - Hvilken årsagsforklaring?

En række forskellige forhold var med til at skabe den florissante periode. Her er en række udsagn, som du skal vurdere, hvorvidt der lægges vægt på de politiske, økonomiske, teknologiske, individbaserede eller kulturelle faktorer.

  1. Det var især på baggrund af stærke maritime traditioner, hvor danske søfolk gennem generationer og århundreder havde oparbejdet formidable evner inden for godt sømandsskab, at den danske handelsflåde var i stand til at sejle hurtigt og effektivt overalt på kloden.
  2. Da kronometret og kobberforhudning på kølen blev taget i brug af danske skibe, medførte det kortere og mere præcise sejlruter. Det bidrog i høj grad til den danske handelsflådes konkurrenceevne.
  3. Væksten i dansk handel skyldtes primært en række geniale sø-politiske initiativer, som den enevældige stat gennemførte i løbet af fra midten af 1700-tallet. Fx i forhold til udbygning af konsulater over hele verden, ved modernisering af havneanlæg eller ved at føre en profitabel neutralitetspolitik.
  4. Det var en håndfuld dygtige københavnske storredere, der erobrede nye markeder, der især var ”lokomotiverne” i det danske handelseventyr og den økonomiske vækst.
  5. Den florissante periode skal først og fremmest ses i lyset af dels en stigende internationale handel i 1700-tallet og dels de private selskabers evne til at navigere i både krigs- og fredstider.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)