Forlaget Columbus

Blå danmarkshistorier

Opgave 1.1 - Om århundredet

1600-tallet er (endnu) et vigtigt århundrede i danmarkshistorien. Hvilke af følgende udsagn om 1600-tallet er rigtige:

  1. England og Holland bliver de nye stormagter i Europa.
  2. Etableringen af kolonier i de oversøiske områder skete udelukkende ved diplomati og ikke ved hjælp overlegen våbenteknologi.
  3. De hjembragte rigdomme fra de nye kolonier blev ligeligt fordelt mellem de forskellige samfundsklasser i hjemlandene.
  4. 1600-tallet i Europa var præget af en række langvarige religionskrige.
  5. I første halvdel af 1600-tallet bestod det danske kongerige af det nuværende Danmark, dele af Sydsverige og Nordtyskland, Norge, Færøerne, Island og Grønland.
  6. Polen var Danmarks naturlige arvefjende.
  7. Danmark var den dominerende magt i Østersøen.
  8. Øresund er en af de vigtigste transportveje i Nordeuropa.
  9. Østersøhandlen bliver stadigt mere vigtig og indbringende for den danske kongemagt i takt med at den hollandske handel til og fra området vokser.
  10. Danmark bliver involveret i en række krige, hvoraf mange foregår til søs, som man vinder.
  11. Danmark formår at fastholde kontrollen med Øresund.

Opgave 1.2 – Opdagelsesrejsende eller ej?

Nedenunder er en række udenlandske personer. Hvem af dem var vigtige opdagelsesrejsende og hvem var noget andet?

  1. Fernando Magellan
  2. Christopher Columbus
  3. Luis Suarez
  4. Vasco Da Gama
  5. James Cook
  6. Alan Hansen
  7. Bartholomeu Dias
  8. Xabi Alonso

Opgave 1.3 – Hvad opdagede de?

Verdenshistorien er fuld af personer, som gennem deres mere eller mindre succesfulde søfartseventyr, har udvidet vores geografiske forståelse af verden. Men hvem er egentlig kendt for nedenstående opdagelser?

  1. Sejler jorden rundt
  2. Udforsker Atlanterhavskysten
  3. Når først rundt om Afrikas sydligste punkt, Kap det Gode Håb
  4. Sejler som den første til Indien og tilbage
  5. Lander på de Vestindiske Øer og ’opdager’ den nye verden
  6. Forsøger at finde Nordvestpassagen
  7. Beviser at Rusland og Amerika ikke er landfast med hinanden.

Opgave 1.4 – Dansk søfart i starten af 1600-tallet

Overvej om følgende udsagn er sande eller falske:

  1. Transport af varer foregik for det meste til lands på veje, da det var sikrere, hurtigere og billigere.
  2. Søfart i de indre danske farvande var mange steder besværligt pga. lave vanddybder, tilsanding og dårlige havnefaciliteter.
  3. Man ser ikke nogen udvikling i forholdet mellem forskellige købstæders indbyrdes størrelsesforhold i andelen af handlen.
  4. Købstæderne havde i princippet monopol på handel og håndværk.
  5. Gilde – og laugsvæsenet spillede en vigtig rolle i forhold til at regulere handlen inden for byerne, men også i forhold til søfart.
  6. Det var typisk luksusvarer, der blev transporteret rundt imellem de forskellige landsdele.
  7. København var den vigtigste havneby og kongen modtog i landgilde hvert år store mængder naturalier.
  8. Det var meget sjældent at danske skibe og sømænd sejlede uden for danske farvande.
  9. Danske skibe og sømænd sejlede typisk i rutefart med kun en type af gods/last.

Opgave 1.5 – Christian d.4 som bygmester

Eftertidens opfattelser af Christian d.4 og hans regeringstid er delte. Historikerne er dog enige om, at han var en konge, der iværksatte mange nye initiativer. Hvilke af følgende byer, bydele, bygninger, områder og fæstninger igangsatte han, enten alene eller i samarbejde med rigsrådet:

  1. Rundetårn
  2. Christiansborg
  3. Christianshavn
  4. Nørrebro
  5. Oprustning af orlogsflåden
  6. Nyboder kvarteret
  7. Børsen
  8. Århus
  9. Rosenborg
  10. Tivoli
  11. Tøjhushavnen
  12. Frederikshavn
  13. Holmens Kirke
  14. Kastellet
  15. Den lille havfrue

Opgave 1.6 – Merkantilisme

I løbet af 1600 – og 1700-tallet førte de fleste europæiske lande en økonomisk politik, som man i eftertiden har kaldt for merkantilisme. Hvad var det vigtigste indhold i denne økonomiske tankegang?

  1. Det handler om at beskytte landets beholdning af ædelmetaller, som repræsenterer landets samlede velstand.
  2. I international handel vil der altid være en vinder og en taber. En stigning i ét lands velstand vil altid medføre et fald i et andet lands velstand.
  3. Et land skal helst have underskud på handelsbalancen.
  4. Man afskaffer importforbud og told på udenlandske varer for at skabe mest mulig fri konkurrence.
  5. Et land skal søge at gøre sig uafhængig af andre landes råvarer ved at erhverve sig sine egne kolonier.
  6. Man opretter handelskompagnier og tildeler dem monopol på handlen med forskellige destinationer.
  7. Hjemlige producenter bliver tilgodeset gennem forskellige konkurrenceforbedrende tiltag fra konge – og statsmagt.

Opgave 1.7 – Handelskompagnier

Hvilke af følgende udsagn om handelskompagnier er rigtige:

  1. Handelskompagnierne var oprindelig en fransk opfindelse.
  2. Kompagnierne var ejet af én person.
  3. Det var typisk en kreds af borgere og købmænd, fra provinsen og hovedstaden, og af og til med kongemagten som aktiv indskyder, der stod bag kompagnierne.
  4. De fleste velhavende borgere og købmænd spredte deres investeringer på en række forskellige kompagnier, for at mindske risikoen.
  5. For at skabe størst mulig konkurrence, satte kongemagten handlen fri til en række oversøiske destinationer.
  6. Et handelskompagni fik typisk monopol på handlen med et særligt område.
  7. Handelskompagnier minder i sin konstruktion om nutidens aktieselskaber. Man fik del i overskuddet alt efter, hvor meget man havde indskudt.
  8. En oktroj var et nyudviklet skibsinstrument, der hjalp skipperne med at finde vej.
  9. En veksel var et kombineret betalings– og kreditmiddel, som gjorde handlen nemmere.
  10. Kongemagten var finansielt kraftigt involveret i en række handelskompagnier.
  11. Kongemagten tilbød i mange tilfælde militær konvojbeskyttelse til skibene fra handelskompagnierne.
  12. I starten af 1600-tallet blev Ostindisk Kompagni, Vestindisk-guineansk Kompagni og Islandske Handelskompagni oprettet med betydelig økonomisk støtte fra Christian d.4.

Opgave 1.8 – Historiebrug

Historie kan bruges på mange forskellige måder i mange forskellige sammenhænge. Hvilke af følgende typer af historiebrug nævnes i kapitlet:

  1. Historien som lærermester
  2. Historien som spejl eller perspektiv
  3. Plutokratisk historiebrug
  4. Politisk og ideologisk historiebrug
  5. Identitetsskabende historiebrug
  6. Kommerciel historiebrug
  7. Fordømmende historiebrug
  8. Videnskabelig historiebrug

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)