Blå danmarkshistorier

Opgave 2.1: Rettigheder, pligter og friheder for Asiatisk Kompagni

Kildeintroduktion: Handlen i den florissante periode var på en række oversøiske destinationer givet fri på markedsøkonomiske vilkår. Det gjaldt dog ikke for handlen med alle lande. I de tilfælde tildelte staten i stedet særlig tilladelser til enkelte selskaber. Forholdet mellem statsmagten og handelsselskabet og dets rettigheder, pligter og privilegier blev nedfældet i en såkaldt oktroj (handelstilladelse), der typisk kunne løbe 20-40 år. Nedenunder er et uddrag af nogle af bestemmelserne i oktrojen, som Christian 7. tildelte Asiatisk Kompagni (AK) i 1772.

Bestemmelser i oktrojen

1. Redegør med udgangspunkt i artiklerne, for hvilke eksklusive privilegier og rettigheder den enevældige konge tildeler Asiatisk Kompagni (AK)?
2. På hvilke områder sættes der begrænsninger for handelskompagniets handlefrihed?
3. Er der dele af handlen, som ikke sættes fri, og hvorfor kan det evt. være?
4. Hvilken interesse har staten i forhold til at tildele AK en særstatus?
5. Vurder i hvor høj grad, at Asiatisk Kompagni favoriseres i forhold til andre private selskaber, og om handlen med Indien er fri.

Opgave 2.2: Skibsnavne

Kildeintroduktion: Inden et skib kom ud at sejle for første gang, og i enkelte tilfælde når det skiftede ejere, blev det navngivet. Nedenunder står en række skibsnavne:

Die Einigkeit, De fire brødre og To søstre, Slesvig, Harmonien, Odin, Freya, Island, Stege, Den Raske Jyde Bornholm, Holmen, St.Thomas, Julianehaab, Disko, St. Jan, Perlen, Ganges, Nordstjernen, Hvalfisken, Den Flyvende fisk, Rypen, Falken, Laksen, Anna, Henriette, Deborah, Junge Heinrich, Sankt Jørgen, Biskop Absalon, Håbet, Lykkens Prøver, Forsynet, Nymfen, Friheden, Neptunus, Jupiter, Venus, Fortuna, Hercules, Havfruen, Spekulanten, Den uvisse Gevinst, Commerce, Forsøget, Kureeren, Erfarenhed, Dyden, Nøjsomheden, Niels Juel, Ivar Huitfeldt, Tordenskjold, Holger Danske, Svend Tveskæg, Grev Bernstorff, Prins Frederik, Grev Moltke, Baron Juel, Grevinde Wedel, Castellet, Dannebrog, Norske Løve, Elefanten, Den Gloende, Dannefærd, Kongen af Danmark, Napoleon

1. Prøv at kategorisere navnene og overvej, hvad disse skibsnavne fortæller om ejernes normer/værdier, forhåbninger/drømme, ejerforhold, hjemstavn, operationsområder eller identitetsmæssige selvforståelse.

Opgave 2.3: Udvalgte Kinahandler i 1775

Kildeintroduktion: Tabellen er en oversigt over returladningerne i 1775 fra skibene ”Kongen af Danmark” og ”Kronprinsen” fra Kina.

1. Undersøg hvilke forskellige varer, der hjembragtes fra Kina.
2. Hvad fortæller tabellen om handelsbalancen mellem Kina og Danmark?
3. Hvad har den oprindelige hensigt været med at nedskrive disse tal?

Opgave 2.5 - Tal siger mere end tusinde ord: Et øjebliksbillede af den danske skibsflåde i 1787

Kildeintroduktion

: Danske skibe sejlede til stort set hele verden i den florissante periode. Men der var regionale og lokale forskelle på, hvor man sejlede hen. Dansk Center for Byhistorie har offentliggjort en lang række data om den danske handelsflådes aktiviteter i året 1787 på: ddb.byhistorie.dk/skibsfart1787/. Gå ind på hjemmesiden og undersøg følgende spørgsmål.

1. Hvor stammer oplysningerne fra?
2. Hvilke mulige fejlkilder kan der være ved informationerne?
3. Vurder, om de giver et fuldstændigt billede af den danske handelsflådes aktiviteter under den florissante handelsperiode. Er der noget, der mangler?
4. Vælg København som hjemhavn i rullemenuen, og lav en top-ti liste over de vigtigste destinationer, hvor den indgående og udgående tonnage kommer fra.
5. Tag derefter udgangspunkt i et par selvvalgte provinsbyer, og lav en top-ti liste over de vigtigste destinationer, hvor den indgående og udgående tonnage kommer fra.
6. Find ud af, hvilke varer skibene medbragte i lasten.
7. Udvælg et par skibe fra København og provinsbyerne, og undersøg deres sejladsmønstre.
8. Kig på ovenstående kort: Bellin Nautical Chart or Map of the World fra 1778, og vurder hvor stor del af den ”kendte” verden, som danske skibe dækkede?
9. Vurder eventuelle forskelle mellem København og de selvvalgte provinsbyer.
10. Hvad kan kilderne bruges til at gøre os klogere på?

Opgave 2.6 - Slavehandlen i Afrika

Kildeintroduktion: Paul Isert var en dansk læge som rejste til Guldkysten (Ghana) i 1783 på foranledning af Christian 7. Paul Isert sendte breve hjem om sine oplevelser på det danske fort Christiansborg. Paul Isert rejste hjem til Danmark i 1787 via De Vestindiske Øer. Undervejs på rejsen gjorde de slavegjorte oprør, og Paul Isert var selv ved at miste live. Til trods for dette, så bebrejdede han ikke de slavegjorte. Han forstod godt, hvorfor de gjorde oprør. Paul Isert var drevet af nysgerrighed, det var i hvert fald, det som han gav som begrundelse for overhovedet at tage af sted. Den nysgerrighed skabte også en sympati for den afrikanske befolkning. Han udgav sine breve i 1788 i Danmark bl.a. med det formål at få slavehandlen ophævet, som han anså for at være frygtelig og umenneskelig. Han rejste tilbage til Guldkysten, samme år som hans breve udkom, for at oprette plantager på Guldkysten, så man ikke behøvede at transportere afrikanere over Atlanterhavet. Han døde i året 1789 uden at få realiseret sit projekt. Læs de to uddrag af Paul Iserts breve og besvar de underliggende spørgsmål.

Slavehandlen del 1

1. Hvilke varer eftertragter afrikanerne?
2. Hvordan forløber handlen med afrikanerne?
3. Hvem kontrollerer eller regulerer handlen?
4. Beskriv med egne ord slavehandlen.
5. Hvad kan man bruge en kilde som Paul Iserts breve til?

Slavehandlen del 2

1. Hvordan beskriver Paul Isert afrikanerne?
2. Kan historien om faderen som sælger sig selv som slave fortælle noget generelt om slavehandlen?
3. Fortæller historien noget om Paul Iserts syn på afrikanerne?
4. Fortæller historien noget om afrikanerne?
5. Fortæller historien noget om europæerne?

Opgave 2.8 - Arni Magnusson: En islænding i Kina

Kildeintroduktion: Arni Magnusson var islænding men emigrerede i 1753. Selvom han senere kortvarigt vendte tilbage, tilbragte han store dele af sit liv væk fra sin fødeø og til søs. Nedenstående er uddrag fra hans memorier/erindringer, som han påbegyndte men ikke fuldendte, og som ikke er dateret. Magnussons slægt opbevarede skriftet indtil begyndelsen af 1800-tallet. Efter at have været i forvaring hos skiftende islandske præster blev det overdraget til det islandske landsbibliotek. I 1918 blev manuskriptet oversat til dansk af Påll Eggert Olason og udgivet af Gyldendal på Nordisk forlag. Arni Magnusson sejlede som matros over hele verden bl.a. til Kina. I det følgende uddrag beskriver han sine oplevelser lige efter, at han er ankommet til Kanton med kinafareren Dronning Juliane Marie i 1761.

Arni Magnusson

1. Hvad består den dansk-kinesiske handel af?
2. Hvilke procedurer er der bygget omkring handlen, og hvorfor eksisterer disse?
3. Hvilke arbejdsopgaver er der for en matros som Arni Magnusson, mens skibet er i havn?
4. Hvad får vi at vide om hierarkiet på skibet gennem kilden?
5. Hvilke farer får vi kendskab til?
6. Hvordan beskriver Arni Magnusson kineserne og det kinesiske samfund?
7. Formuler problemstillinger som kilden kan være med til at besvare.

Opgave 2.9 - Sørøvere i Vestindien

Kildeintro: Johan Lorentz Carstens blev født på Skt. Thomas i 1705. Han var vokset op på øerne, ejede flere (sukker)plantager på øerne, var gift med en datter af en tidligere guvernør over øerne, og havde derigennem et indgående kendskab til forholdene på øerne. I 1739 forlod han imidlertid øerne og bosatte sig i København. Inden sin død i 1747 lavede han en indgående beskrivelse af øerne. Manuskriptet blev i første omgang ikke publiceret, men blev efterfølgende trykt i 1970 med titlen: Dansk Vestindien for 250 år siden. I uddraget herunder beskriver han hvordan man kategoriserede de forskellige ”lovløse” aktører, som kom til øerne; kapere, sørøvere og severe (en slags smuglere).

Johan Lorentz Carstens

1. Hvad er forskellen på kapere, sørøvere og severe?
2. Hvilke rettigheder har henholdsvis kapere og sørøvere, når de kommer til havn på Skt. Thomas?
3. Hvorfor tror du, at Skt. Thomas giver sørøvere lov til at komme til havn?
4. Hvad kan kilden fortælle om forholdene på Skt. Thomas omkring 1730?

Opgave 2.10 – Prisonships

Kildeintroduktion: Under englandskrigene 1807-14 blev næsten 7000 danske og norske sømænd fanget af briterne og blev sendt til de såkaldte prisonskibe (flydende fængsler). Hvis man var officer, fik man lov til blive indlogeret på land, hvis man gav sit æresord. Det gjaldt for 680 officerer. Storbritannien var ellers meget interesserede i at indrulle danskere i den britiske flåde, fremfor at skulle have dem i fangenskab. Den britiske flåde manglede mandskab og det kostede penge at have fanger. Blandt andet skulle fangerne dagligt have 2/3 af en britisk matrosration, men det fik de ikke. Den britiske flåde var bekendt, med forholdene ombord, men den britiske krigsminister, viscount Robert Steward Castlereagh, sagde bl.a. i parlamentet: ”De er kun en byrde for det land, der har dem; man har derfor gjort nok, når man kun holder liv i dem”. Flere vidnesbyrd beretter om, hvilken behandling og forhold søfolkene blev udsat for. Vidnesbyrdene dækker både fanger, og de læger som skulle tilse fangerne og britiske fangevogtere. Nedenstående er et uddrag fra disse.

Vidnesbyrd fra fangeskab

1. Hvordan er forholdene ombord på prisonskibene beskrevet i de skriftlige beretninger, og stemmer de overens?
2. Overvej motiverne bag Bent Bentzens beslutning om at ville blive på prisonskibet, selvom han kunne opholde sig i land.
3. Diskuter hvorvidt I tror der var mange danske søfolk der gik i britisk tjeneste eller ej. Inddrag den viden I har fra kap.2 om danskernes syn på briterne og Niels Truslews maleri.
4. Diskuter rimeligheden i, at Storbritannien behandler sin krigsfanger således (bemærk det er fra en tid før der blevet vedtaget internationale regler om krigsførelse).
5. Hvad kan beretningerne og maleriet hver for sig og tilsammen gøre os klogere på?

Opgave 2.11: Kapere og kanonbåde under Napoleonskrigene

Kildeintroduktion: Selvom Danmark forsøgte at holde sig ude af det, som også kaldes Napoleonskrigene, lykkedes det ikke. Storbritannien frygtede, at Danmark ville indtræde på deres modstander Frankrigs side i krigen, så i 1807 landsatte de tropper på Sjælland og belejrede København for at tvinge Danmark til at udlevere flåden. Danmark nægtede, og det medførte et efterfølgende brandbombardement af København og civilbefolkningen. Danmark måtte overgive sig, og Storbritannien konfiskerede eller ødelagde den danske orlogsflåde. Efterfølgende allierede Danmark sig med Frankrig og var nu i regulær krig mod Storbritannien og fra det efterfølgende år også Sverige. Uden en rigtig militærflåde, udstedte kongen i vid udstrækning kaperbreve til danske kaptajner. I perioden 1807-14 udstedtes således omkring 600 kaperbreve til danske skibe. Mange kaptajner udrustede mindre både og skibe med kanoner og bekæmpede fjenden, mens de kunne tjene store summer på at erobre britiske (eller andre landes) skibe og sælge dem som priser. Kaperkaptajnernes bedrifter er siden blevet sagnomspundne, og ofte meget dramatiske. Det var ikke ualmindeligt, at man kunne læse om deres togter i de lokale (og nationale) aviser. Nedenunder er dels en gengivelse af enkelte af de uddrag fra det officielle reglement, som man skulle overholde, når man havde fået sit kaperbrev, og dels en beretning om en kaperkaptajns oplevelser fortalt af hans søn på baggrund af faderens og sine egne optegnelser.

• Kay Larsen: Danmarks Kapervæsen 1807 – 1814
• Memoirer og Breve II, Den helsingørske Færgemand Lars Bache. Hans søns optegnelser, 1905

Besvar på baggrund af kildeuddragene følgende spørgsmål:

1. Forklar med egne ord hvad kapervirksomhed er og hvordan den foregår. Inddrag kilden i din besvarelse.
2. Hvilke motiver kan der have været til kapervirksomhed i perioden 1807-1814? Inddrag kilden i din besvarelse.
3. Vurder hvordan de to kilder enkeltvis og tilsammen fremstiller dansk kapervirksomhed under Napoleonskrigene.

Opgave 2.12 – Er det rigtig historie?

Kildeintroduktion: I 1960’erne udkom Thorkild Hansens romantrilogi; Slavernes kyst, slavernes skibe og slavernes øer, som omhandler Danmarks tid som koloni- og slavemagt. Bøgerne blev i samtiden bestsellere og avisanmelderne var begejstrede. Blandt faghistorikere blev bøgerne dog lunkent modtaget eller ligefrem ignoreret. Inden han skrev bøgerne, havde Thorkild Hansen researchet flittigt i en række skriftlige kilder; breve, logbøger, søforklaringer, dagbøger m.m., men de tre romaner fremstår uden kildehenvisninger og blander personer, begivenheder og perioder sammen for at fortælle en samlet historie. Bøgerne er en blanding af fiktion og fakta, hvor Thorkild Hansen bl.a. søger at udfylde hullerne i de historiske kilder og derved sandsynliggøre de mulige motiver og tanker, der ligger til grund for individer og gruppers handlinger.

Læs uddraget og besvar de nedenstående opgaver.

Thorkild Hansen

1. Gør rede for, hvor vi får vores viden om fortiden fra.
2. Overvej, hvilke årsager der kunne være til faghistorikernes manglende anerkendelse af Thorkild Hansens værker.
3. I hvilken grad stemmer Thorkild Hansens fortælling overens med, hvad I ellers har læst om slavesejladserne?
4. Diskuter de mulige fordele og ulemper, der er ved at bruge Thorkild Hansens trilogi som historisk kilde. Kom herunder ind på bl.a. afsender/modtager forhold, kildens formål, tendens og repræsentativitet.
5. Hvad kan man få ud af at læse uddragene af Thorkild Hansens roman? Inddrag gerne afsnit 6.2 i jeres overvejelser.

Opgave 2.13 - Den store dræber: Skørbug

Kildeintroduktion: Sygdommen skørbug giver smerter i led, muskler og knogler og kan forårsage indre blødninger, der ligner blå mærker, der skyldes at bindevævet i kroppen bliver svampet og begynder at bløde frit, og sårene kan ikke hele. Ubehandlet medfører sygdommen døden.

Selvom man kender til skørbug helt tilbage fra oldtiden og at sygdommen også har krævet sine ofre på landjorden, er sygdommen i dag nok mest kendt i forhold til europæernes langvarige oversøiske rejser fra slutningen af 1400-tallet og frem. Allerede i 1500- og 1600-tallet havde bl.a. britiske sømænd gjort sig nogle praktiske erfaringer i forhold bekæmpelsen af sygdommen, men disse stod oftest ikke i samtidens teoretiske lærebøger. Den britiske skibskirurg James Lind var en del af den britiske orlogsflåde i 1740’erne og en af de første, der udførte et eksperimentelt klinisk forsøg med skørbug. På baggrund af sine erfaringer med at behandle sygdommen udgav han i 1753 værket ’Treatise of the Scurvy in three parts’, hvor han kommer frem til, at selve skørbug må skyldes en kombination af vådt og kolde vejrforhold, dårlig udluftning, mangel på motion og fordøjelsesproblemer. Skørbug var et problem i international søfart helt op i 1900-tallet. Nedenstående uddrag stammer fra James Linds værk.

James Lind

1. Gå på nettet og find ud af, hvad vi i dag ved om sygdommen, herunder hvad den skyldes, hvordan den kan behandles, og om den stadig eksisterer i dag? Husk at gøre jer de normale kildemæssige overvejelser, når I bevæger jer rundt på forskellige hjemmesider.
2. Hvilke årsager kunne der være til, at skibsbesætninger blev ramt af denne sygdom?
3. Storbritannien forsøgte at tage effektive tiltag mod sygdommen i slutningen af 1700-tallet. Prøv at finde ud af hvad man gjorde i forhold til både orlogsflåden, og hvordan man senere lovgav i forhold til britiske handelsskibe.
4. Overvej hvad kilden kan bruges til. Hvad kan den gøre os klogere på?

Opgave 2.14 - Freedom

Kildeintroduktion: Uden at få den store opmærksomhed blev statuen, Freedom, midt under COVID-19 nedlukningen i foråret 2020 indviet. Skulpturen er det første officielle mindesmærke over Danmarks fortid som kolonimagt og slavenation. Skulpturen er skabt af den ghanesiske billedkunstner Bright Bimpong. Der står i forvejen tre kopier på de vestindiske øer, og der er et ønske om, at der også skal stå endnu en statue i Ghana, hvor de danske forter lå, og hvor de slavegjorte blev udskibet fra. Statuen står på kajen ved Eigtveds Pakhus, hvor centraladministrationen (staten) i dag har sine møde-, konference- og repræsentationslokaler. Befolkningen på US Virgin Islands (de vestindiske øer) forærede skulpturen som en folkegave til Danmark i forbindelse med 100-året for salget af øerne til USA. Værket symboliserer slavernes oprør og kamp for frihed fra den danske kolonimagt. Skulpturens overkrop er slynget tilbage, mens manden blæser i en konkylie. I den venstre hånd har han en sukkermachete. Konkylieblæseren er et symbol på oprøret, der førte til de slavegjortes frihed. Da de slavegjorte tudede i konkylierne var det et signal til oprør og en kamp for frihed.

Kig på billederne og forsøg at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvad skal skulpturen forestille? Beskriv skulpturen med egne ord (hvad er motivet, former, materialet, størrelsen).
2. Hvad skal skulpturen minde den besøgende om? (hvad er formålene med skulpturen)
3. Hvor er den fysisk placeret, og hvilken betydning har placeringen?
4. Hvilke symboler og figurer er til stede, og hvordan påvirker de budskabet?
5. Hvilke sammenhænge er der mellem former, figurer, materialer og det, der skal mindes?
6. Hvilken funktion har indskriften? (er den overvejende informerende eller skal den påvirke den besøgende evt. følelsesmæssigt)
7. Hvilke følelser fremkalder erindringsstedet?
8. Hvem kunne tænkes at besøge erindringsstedet? Og hvordan bruger de det? (tager de billeder af skulpturen, lægger blomster, besøger det for lære eller huske historien, er det et samlingssted for demonstrationer m.m.)?
9. Hvilket historiebrug er skulpturen et udtryk for?
10. Hvem kunne være modstandere af skulpturen?
11. Hvem kunne tænkes at være fortalere af skulpturen?
12. Diskuter på baggrund af de ovenstående spørgsmål, om skulpturen opfylder de formål, som skulpturen skal.
13. Diskuter, om der overhovedet er brug for en skulptur som ”Freedom”.