Opgave 4.1 - Propagandaplakat 1. Verdenskrig
Kildeintroduktion: I løbet af første verdenskrig blev brugen af propaganda-plakater for alvor udbredt. Det var en nem, billig og hurtig måde at få et budskab ud til masserne. Plakaterne blev opsat både i det offentlige rum, i offentlige bygninger, for eksempel skoler og i aviser og blade. Men kender ikke det præcis antal, men alene under 1. og 2. verdenskrig blev der trykt adskillige tusinde forskellige plakater. Nedenunder er tre plakater, to fra USA og en fra Tyskland. Studér dem og besvar spørgsmålene til dem.
- Beskriv motivet på plakaten. Hvad er blikfanget? Hvad er i centrum? Er der brugt særlig farver? Er der brug af symboler? Er der nogle særlig objekter til stede? Hvilke personer er til stede? m.m.
- Hvad er plakatens budskab? Hvad er det, plakaten gerne vil fortælle/formidle?
- Hvilke følelser hos modtageren forsøger plakaten at appellere til?
- Vurder om plakaten skal overbevise eller bekræfte en holdning hos modtageren?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem plakaterne?
- Hvilke virkemidler benytter plakaten sig af? Se listen over negative og positive virkemidler.
4.2 - Danmark under 1.Verdenskrig: Hygge eller afsavn?
Kildeintroduktion: En række danske kunstnere, politikere og historikere har forholdt sig til landets neutralitetsstatus under 1.Verdenskrig og konsekvenserne for det danske samfund og dets borgeres handlinger under krigen. Det er sket både i samtiden og efterfølgende. Nedenunder er uddrag fra to samtidige digte af henholdsvis Jeppe Aakjær og Anders Wilhelm Sandberg Holm og en nutidig kommentar fra historiker Nils Arne Sørensen.
- Hvilken udenrigspolitik blev der ført fra den danske stat op til 1.Verdenskrig?
- Hvilke årsager var der til Danmarks neutralitet?
- Hvordan påvirkede krigen søfartserhvervet og de mennesker, som arbejdede i det?
- Hvilket syn på Danmarks rolle under krigen viser de tre kilder? Er der nogle ting i deres fremstilling som ligner hinanden, og på hvilke måder adskiller de sig fra hinanden?
- Hvilke årsager kan der være til eventuelle forskelle? Overvej bl.a. kildetyper, afsender/modtager forhold, formål, tendens og samtidighed.
- Overvej hvad kilderne hver især og tilsammen kan gøre os klogere på.
Opgave 4.3 - Sønderjyder og revolution
Kildeintroduktion: Selvom Danmark ikke deltog i første verdenskrig, så var mange dansksindede sønderjyder tvunget til at gøre tjeneste i den tyske hær og flåde. I alt anslår man, at mellem 30. og 35.000 mænd med tilknytning til Sønderjylland deltog i første verdenskrig på tysk side blandt andet Peter Møller fra Sønderhav. Han gjorde krigstjeneste om bord på Linjeskibet SMS Thüringen. I sommeren 1918 faldt den tyske hær mere eller mindre sammen, og den tyske hærledelse indledte fredsforhandlinger. Våbenstilstanden blev indgået 11. november. I Tyskland var der kaotiske tilstande i efteråret 1918. Inspireret af bl.a. den russiske revolution i 1917, spredte mytterier og oprør sig også inden for hæren og flådens rækker. Der blev oprettet arbejder- og soldaterråd overalt i Tyskland. Særligt inden for flåden, hvor proklamationen af republikken Als er nok er den mest kendte i Danmark. Republikken nåede dog kun at være selvstyrende fra 6. november til 9. november 1918. Revolutionsstemning spredte sig også til større tyske byer og til SMS Thüringen. Dets besætning var blandt de første, der gjorde oprør. Det skete den 30. oktober 1918. Her gengives Peter Møllers erindringer fra tiden ombord på SMS Thüringen.
- Hvad kan kilden fortælle noget om? Formuler 3-4 spørgsmål som kilden kan besvare.
Opgave 4.4 - Ubådskrig
Kildeintroduktion: Situationen for de danske handelsskibe ændrede sig markant d. 1. februar 1917, da Tyskland erklærede uindskrænket ubådskrig. Det betød, at tyske ubåde ville angribe og sænke alle skibe, også neutrale, som befandt sig inden for en særlig zone (se kort). Tysklands ændrede krigsstrategi betød en helt anden og markant farligere situation for danske skibe og danske sømænd. I den resterende del af krigen var der også eksempler på træfninger mellem danske neutrale skibe og tyske ubåde uden for zonerne. Det giver den følgende beretning indblik i. S/S Igigtut blev sænket i Nordsøen den 19. juni, 1917 på sejlads hjem fra Grønland til Danmark med en last kryolit (et sjældent mineral, der bl.a. blev brugt i fremstillingen af aluminium). Det foregik nord for ubådszonen.
Beretning fra sænkningen af S/S Igigtut
- Beskriv med egne ord sænkningen af Ivigtut.
- Formuler 2-3 spørgsmål om søfart, neutralitet og ubådskrig som kilden kan besvare.
- Vurder hvordan den danske stat burde have reageret, da et neutralt dansk skib blev sænket uden for spærrezonen.
Opgave 4.5 - Kaptajnens søn i farefuldt farvand
Kildeintroduktion: Selvom Danmark ikke deltog i 1. Verdenskrig, fortsatte de danske skibe med at sejle over hele kloden. Ofte var skibene af sted i flere år, og for en kaptajn og hans familie kunne afsavnet være så stort, at man fik familien til at sejle med. Dette gælder også for Mads Boye. Han var søn af Ole Boye, som sejlede mellem Le Havre og Vestindien. Mads tog turen fra Marstal til København, videre til Storbritannien sammen med sin mor, hvor de mødte faderen. Derefter sejlede de sammen til Le Havre i Frankrig. Mads blev udtaget fra skolen og undervist af sine forældre. Mads’ lillesøster blev hjemme i Marstal. Mads var knap 14 år, da rejsen startede.
- Beskriv med egne ord Mads’ rejse. Hvad ligger han mærke til, og hvad bliver han betaget af?
- Hvilke informationer om de storpolitiske forhold får vi at vide gennem Mads?
- Forklar med egne ord, hvordan den ”store” og ”lille” historie kommer til udtryk i fortællingen.
- Hvorfor tror I ikke, at Mads giver udtryk for at være bange? Har han måske slet ikke været bange?
- Diskuter, om man kunne forestille sig en lignende situation i dag, hvor man lod sin kone og søn rejse igennem farefulde områder for at kunne være sammen med dem.
- Nu er dette kun en lille del af Mads Boyes fortælling. Mads sejler hele krigen med sin mor og far, og ikke kun mellem Le Havre og Vestindien, men over hele verden. Vurder hvilke farer og oplevelser, som Mads møder, indtil han kommer hjem til Ærø igen efter krigen.
Opgave 4.6 – Vidnesbyrd fra den spanske borgerkrig
Kildeintroduktion: Under den spanske borgerkrig 1936-1939 stod støtter af den folkevalgte regering og republikken over for nationalistiske og fascistiske oprørsstyrker. Mange af de danske spaniensfrivillige havde en baggrund i søfartserhvervet. En del af disse var medlemmer af Søfyrbødernes Fagforening og nogle af deres breve blev efterfølgende trykt i medlemsbladet Faklen med familiens tilladelse. Nedenstående er uddrag fra to breve skrevet af to søfyrbødere, Helmuth Christensen og Gunnar Sørensen. Sidstnævntes brev er direkte adresseret til medlemsbladet. Kort efter afsendelsen af brevet, døde Gunnar Sørensen af de sår, som han havde pådraget sig.
Helmuth Christensen og Gunnar Sørensen
- Lav lidt research på den spanske borgerkrig og find ud af, hvem de kæmpende parter var, og hvad resultatet af krigen blev.
- Hvad præger de to sømænds oplevelser under krigen?
- Overvej, med udgangspunkt i kilderne, hvilke årsager der kunne ligge bag danske søfolk og andre danskeres valg om at tage til Spanien og kæmpe i den Internationale Brigade?
- Vurder hvad kilderne kan gøre os klogere på.
Opgave 4.7 - Torpedobåde
Kildeintroduktion: På fotografiet ses tre torpedobåde, da de stadig var under dansk kontrol. Da den danske flåde måtte udlevere en del af sine torpedobåde til den tyske besættelsesmagt i februar 1941, anmodede den engelske flådeminister Alexander sin repræsentant i Stockholm om at videresende følgende besked til de ansvarlige kredse i Danmark:
”Stockholm d. 23. februar 1941. Hans Majestæts Regering er ikke i Stand til at acceptere de Grunde, der er fremført af den danske Regering, vedrørende Umuligheden i at sabotere eller sænke Torpedobaadene. Især da der man have foreligget Advarsler om de tyske hensigter. Det kan nu forventes, at Tyskerne vil kræve danske Undervandsbaade udleveret. Hvis den danske Regering ikke sænker disse, maa Hans Majestæts Regering betragte den som handlende frivilligt i tysk Interesse og Hans Majestæts Regering maa indstille sin Politik i Overensstemmelse hermed baade nu, og naar Freden skal sluttes” ”Paa Grund af de foreliggende oplysninger hersker der almindelig Ringeagt over, at den danske flaade savner gutter (red: mod), eftersom udleveringen af Torpedobaadene til Tyskerne blev tilladt…”
(fra: La Cour, Vilhelm: Danmark under besættelsen, København 1946)
- Hvilke anklager fremfører den britiske flådeminister?
- Hvordan karakteriserer englænderne den danske flåde?
- Vurder hvilke muligheder den danske regering havde haft til at forhindre tyskerne i at få torpedobådene?
- Vurder forholdet mellem Danmark og henholdsvis Tyskland og England.
- Overvej hvad kan man bruge kilden til.
Opgave 4.8 - Krigssejler i redningsflåde
Kildeintroduktion: Styrmand H.K. Jensen sejlede som en del af ”the danish pool” i Newcastle. Her kom han blandt andet til at sejle på S/S Tennessee som blev torpederet i Nordsøen i 1942.
- Lav et mindmap over kilden. Udvælg selv de vigtigste punkter fx sejladsen, torpederingen, mandskab, konvojssejladsen, redningen, hospitalsophold, ophold i redningsbåden. Inddrag citater/passager fra kilden.
Opgave 4.9 - Krigshumor
Kildeintroduktion: Det var ikke ufarligt at sejle i de danske farvande. Mange skibe og sømænd blev tvunget til det. I alt døde 359 sømænd i ”hjemmeflåden” under besættelsen. Selvom døden var nærværende under krigen, så blev følgende vittighed fortalt under krigen.
Under et søforhør forklarede Kaptajnen at hans skib var forlist i Østersøen. Det var torpederet af en engelsk Undervandsbaad.
- Der findes overhovedet ikke engelske Undervandsbåde i Østersøen eller andre danske farvande, afbrød Værnemagtens Repræsentant, det hindrer den tyske Flaade. Det maa have været en Mine.
Der blev omgående rettet i Protokollen, men saa sagde den danske Kaptajn:
- Saa har det været en meget høflig mine, for den talte engelsk til os, og gav os 20 Minutter til at gå i Baadene.
(Fra: Andersen, Edvard og Edward Clausen: Underjordisk Humor. 1945)
- Selv om det er en vittighed, kan det så være foregået som historien fortæller?
- Hvor ligger antipatien og sympatien i vittigheden henne?
- Vurder hvilken funktion sådanne vittigheder havde i samtiden.
Opgave 4.10 - Propagandaplakater under 2. verdenskrig
Kildeintroduktion: I løbet af første verdenskrig blev brugen af propaganda-plakater for alvor udbredt. Det var en nem, billig og hurtig måde at få et budskab ud til masserne. Plakaterne blev opsat både i det offentlige rum, i offentlige bygninger, for eksempel skoler og i aviser og blade. Men kender ikke det præcis antal, men alene under 1. og 2. verdenskrig blev der trykt adskillige tusinde forskellige plakater. Antallet af propagandaplakater toppede under 2. verdenskrig. Nedenunder er to plakater fra England USA og en fra USA. Studér dem og besvar spørgsmålene til dem.
- Beskriv motivet på plakaten. Hvad er blikfanget? Hvad er i centrum? Er der brugt særlig farver? Er der brug af symboler? Er der nogle særlig objekter til stede? Hvilke personer er til stede? m.m.
- Hvad er plakatens budskab? Hvad er det plakaten gerne vil fortælle/formidle?
- Hvilke følelser hos modtageren forsøger plakaten at appellere til?
- Vurder om plakaten skal overbevise eller bekræfte en holdning hos modtageren?
- Hvilke virkemidler benytter plakaten sig af? Se listen over negative og positive virkemidler.
Opgave 4.11 - Ultimatum?
Kildeintroduktion: I løbet af sommeren 1943 steg utilfredsheden med den tyske besættelsesmagt blandt befolkningen. Sabotagen tog til. Der opstod folkestrejker og gadeuroligheder flere steder i landet. Fortrinsvis i de store byer. Det var uholdbart for den tyske besættelsesmagt, som gennem samarbejdspolitikken med de danske politikere netop havde forventet, at dette ikke skete. Situationen udviklede sig og blev så tilspidset, at besættelsesmagten fremsatte en række krav til den danske regering. Kravene førte til at regeringen trådte tilbage og samarbejdspolitikken brød sammen. Mange historikere anser kravene som et ultimatum som den danske regering ikke kunne opfylde. Fotografiet forestiller nogle af de uroligheder som fandt sted i 1943. Her er det på Banegårdspladsen i Århus.
- Hvad fortæller Rigsregeringens krav om situationen i august 1943?
- Overvej hvilke krav som var sværest for den danske regering at opfylde.
- Vurder om der er tale om et ultimatum, som den danske regering ikke kunne opfylde.
- Diskuter hvilke reaktioner der ville være opstået i befolkningen, hvis regeringen havde opfyldt kravene.
- Vurder hvilke reaktioner der ville være opstået i udlandet blandt de allierede, hvis regeringen havde opfyldt kravene.
Opgave 4.12 - Sænkning af flåden
Kildeintroduktion: Dette er en beretning af Svend Konggard, hvor han genfortæller om sine oplevelser natten til d. 29 august 1943. Svend Konggaard var udstationeret på Holmen i København. Han oplevede således både angrebet på Holmen af de tyske soldater og sænkningen af den danske flåde.
- Hvordan beskrives selve sprængningen og sænkningen af den danske flåde?
- Hvordan beskrives selve kampen mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt?
- Hvordan bliver de danske søfolk behandlet efterfølgende?
- Hvad kan vi bruge en beretning som denne til?
Opgave 4.13 - Sortladne hav og Lars Løkke
Kildeintroduktion: Den 29. august 2017, 74 år efter den dag, hvor den daværende danske regering gik af og samarbejdspolitikken ført af folkevalgte stoppede, blev monumentet Sortladne Hav indviet i Mindelunden i København. Dronning Margrethe afslørede monumentet.
Under ceremonien lagde den tidligere matros og allierede krigssejler Eli Larsen en krans til minde om sine omkomne kammerater, der sejlede og døde i allieret krigstjeneste. Af de cirka 6.000 danske søfolk, der under 2. verdenskrig sejlede i allieret tjeneste, omkom cirka 1.200. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt ved samme lejlighed en tale.
- Hvordan kan man se, at dette er en formel tale holdt ved en særlig begivenhed?
- Hvilke ord benytter Lars Løkke Rasmussen til at beskrive krigssejlerne og deres bedrifter?
- Krigssejlerne er selvfølgelig de gode, heltene, men optræder der også skurke eller antihelte i talen?
- Hvilke historiske bedrifter fremhæver Lars Løkke Rasmussen?
- Hvad kan vi i dag lære af krigssejlerne ifølge Lars Løkke Rasmussen?
- Skriv to-tre hovedbudskaber ned som kommer til udtryk i talen. Inddrag besvarelserne fra spørgsmål b-e
- Vurder hvilken form for historiebrug Lars Løkke Rasmussen benytter sig af.
- Vurder om det er en god formel lejlighedstale.
Opgave 4.14 - Mulighedernes havn
Kildeintroduktion: Investeringer i havne og havnefaciliteter tog fart i midten af 1800-tallet. For Næstveds vedkommende begyndte man i 1880’erne at undersøge, om det var muligt at udvide havnen og grave en kanal fra Karrebæksminde ind til Næstved. Det var dyrt og teknologisk krævende. Gennem årene stod projektet mere eller mindre stille, indtil det i 1932 fik støtte af ministeriet for offentlige arbejder. Samtidigt blev der forhandlet finansiering og muligheder for opførelsen af en papirfabrik på havnen. Kanalbyggeriet begyndte i 1935. Det var et kæmpe ingeniørarbejde at bygge en ny havn så langt inde i landet. Arbejdet krævede, at man flyttede 2.300.000 kubikmeter jord. Store anlægsarbejder var velkomment i perioden, og selvom det meste gravearbejde blev udført med to af datidens største gravkøer, så var projektet med til at mindske den sydsjællandske arbejdsløshed. Kanalen blev 3,5 km lang, havnebassinet blev udgravet og Nordeuropas største papirfabrik blev grundlagt. Den nye havn blev indviet i 21. maj 1938. Men så kom besættelsen, og da landet blev befriet i 1945, kunne man igen være optimistisk. Det kom til udtryk fra både politisk hold og fra erhvervslivet.
Læs herunder en række udtalelser fra 1945 og besvar nedenstående spørgsmål.
- Beskriv stemningen i Næstved i sommeren 1945, som den kommer til udtryk i kilderne.
- Hvilke fremtidsudsigter ser de tre personer for byen?
- Hvilke forhindringer er der for at planerne for Næstved kan effekturers?
- Hvilken rolle skal havnen have for byen? Kig både på søfartens direkte betydning og de afledte industrier.
- Vurder hvorfor der trods alt er forskel på erhvervsmanden, arkitekten og politikerens visioner for byen.
- Hvad kan kilden ellers fortælle os om perioden, søfart, infrastruktur o.l.?
Opgave 4.15 - Transport over sundet
Kildeintroduktion: I løbet af efteråret 1943 havde der spredt sig rygter blandt de jødiske danskere, politikere og modstandsfolk, om at tyskerne forberedte massearrestation og efterfølgende deportation, som det var foregået i andre besatte lande som Frankrig, Holland og Norge. Rygterne talte sandt, men heldigvis lykkedes det langt de fleste jøder at flygte til Sverige. G. F. Duckwitz og en række andre tyske embedsmænd havde advaret bl.a. Hans Hedtoft (der senere blev socialdemokratisk statsminister). I alt flygtede 7056 jøder fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Også efter flugten over sundet, fortsatte de danske både, kuttere og småskibe med at sejle over sundet. Transporten af jøder til Sverige betød, at den danske modstandsbevægelser fik en mere regelmæssig og mere sikker kontakt til Sverige. Her følger først en beskrivelse af en ankomst til et udskibningssted og dernæst en liste over de vigtigste ruter til Sverige, lavet af modstandsmanden Arne Sejr lige efter befrielsen. Beretningen er fra modstandsmanden Aage Bertelsen. Den blev oprindeligt udgivet i 1962:
- Hvad kan beretningen fortælle os om transporten til Sverige?
- Hvad kan oversigten over de vigtigste ruter fortælle os om besættelsen, modstandskampen og søfartens rolle?
- Kan svarene på spørgsmål a og b, kombineres så vi samlet kan sige noget om ”transporten over sundet”?
Opgave 4.16 – Dilemmaer for dansk udenrigspolitik under 1.Verdenskrig
Kildeintroduktion: Erik Scavenius var dansk udenrigsminister under 1.Verdenskrig. I december 1914 redegjorde han for sin opfattelse af landets udenrigspolitiske position og udfordringer ved et fortroligt rigsdagsmøde. Hans udtalelser er senere refereret i hans egen politiske erindringsbog Dansk udenrigspolitik under 1.Verdenskrig, der udkom i 1959.
- Formuler en eller flere problemstillinger, som kilden kan bruges til at besvare.
- Erik Scavenius er i eftertiden blevet en kontroversiel skikkelse i dansk politik. Lav lidt research på ham og find ud af, hvorfor meningerne om politikeren er delte.
