Historiske hovedlinjer

Åbn undermenuer...

Spørgsmål til teksterne 1-5

  • 1,a: Diskuter Anders Fogh Rasmussens og Hans Kirschoffs vurdering af samarbejdspolitikken under besættelsen. Hvilken brug af historien ser man i de to tekster? Hvilken type af argumenter anvender de to debatører?
  • 1,b: Barry Fell bygger en stor del af sin teori om kontakt mellem den ”gamle” og den ”nye” verden før Columbus på lingvistiske beviser. Hvilken kritik rejser Keith Fitzpatrick-Matthews med disse beviser og mod Fell som lingvistiker?
  • 2,a: Søren Mørch anser opfindelsen af alfabetet (i den variant vi kender) for et af de store spring fremad i menneskehedens historie. Giver han i sin fremstilling udtryk for en idealistisk eller en materialistisk historieopfattelse (jf. Historiske Hovedlinier s.21)?
  • 3,a: Hvordan vurderer Boccaccio værdien af menneskelig kløgt og af bønner til Gud i forsøget på at dæmme op for pestens hærgen? Sammenlign denne holdning med den, der ses i myten om St. Remi (Historiske Hovedlinier s.48)
  • 4,a: Hvilke syn på vikingetidens samfund og trelleborgene kommer frem i diskussionen efter fundet af Vallø Borgring i 2014? Sammenlign disse tolkninger med tolkningerne i Nationalmuseets tekst om trelleborgene (Historiske Hovedlinier s.54). Diskuter om fundet af denne sjette trelleborg bestyrker én eller flere af de nævnte teorier om borgene.
  • 5,a: Formuler en problemstilling, som på baggrund af de forskellige referater af Pave Urban2.s tale (inddrag også Gesta Francorum fra Historiske Hovedlinier s.61) lægger op til at undersøge hvad paven faktisk sagde i Clermont i 1095? Udbyg problemstillingen på skrift med en oversigt over hvilke forhold du/I vil tage med i vurderingen af de enkelte kilder.
  • 5,b: Hvad fortæller Usamah Ibn Munqidhs selvbiografi i dette afsnit om kulturmødet mllem syrerne og frankerne? Var samspillet mellem de to kulturer harmonisk eller konfliktfyldt? Var der tale om tilnærmelse eller om afstand, respekt eller foragt?
  • 5,c: Almagest var, som Olaf Pedersen skriver i teksten, ét blandt flere eksempler på at europæernes naturvidenskabelige viden fik et stort løft gennem kontakten Mellemøsten. Undersøg (f.eks. på nettet), hvilke andre eksempler herpå man kan nævne og om påvirkningen også gik den modsatte vej? En mulig søgesætning er ”arabisk tradition i europæisk videnskab”.