Holdning til EU-medlemskab 1973-2022: Figurer og tekst s. 184-86

(opgaven egner sig til gruppearbejde og/eller til skriftlig aflevering)

1. Udled mindst to konklusioner ud fra figuren - udover den der fremgår af figurteksten.
2. Sammenlign kurvens forløb med kurven i fig. 1.14, s.28. Hvilke forskelle og ligheder kan udledes?
3. Fig.10.2 viser at i 6 medlemslande er der mindst 90% der vurderer fordelene ved medlemskab positivt. Opregn landene og overvej om der er fælles træk ved dem. Er du overrasket over Danmarks placering? Prøv at give forklaringer på placeringen af nogle af de andre lande på kortet (landeforkortelser er angivet i materiale 1 nedenfor).
4. Forklar hvilke årsager der ligger bag den stigende opbakning til EU i befolkningen siden Danmarks medlemskab i 1973. Tag udgangspunkt i fig.2.2, s.32, og overvej om udviklingen har betydet at figurens 4 forbehold over for EU som projekt med tiden er blevet mindsket for Danmarks vedkommende. Inddrag din/jeres historiske viden om udviklingen i Europa og EU.
5. Prøv at forklare de seneste års stigning ved at inddrage følgende nyere begivenheder: Brexit 2016, valget af Donald Trump som præsident i USA 2016 og 2024, og udbruddet af krigen i Ukraine i 2022. Hvorfor kan de have påvirket opbakningen til EU? (jf. teksten s.186, 1.sp.).
6. Lav en samlet vurdering hvor du/I vægter de forskellige faktorers betydning for den stigende opbakning, herunder betydningen af hhv. udenrigs- og indenrigspolitiske faktorer.

Hvor dybt stikker den danske EU-skepsis? Tekst s. 186-90 + figurer, tegning og materiale 2 og 3

1. På s.186-87 omtales en række årsager til den traditionelle danske EU-skepsis. Forklar hvad de går ud på, og hvorfor deres betydning er blevet mindsket. Prøv at prioritere den betydning du mener de har i dag.
2. Underbyg karakteren af den traditionelle danske EU-skepsis ved hjælp af
   • Figur 10.3, s.188.
   • Materiale 2: Har historien gjort Danmark mere indadvendt?
   • Den matrixfigur der er medtaget i opgaver til bogens 4.udgave, kap.8.
   • Materiale 3 om europæiske værdier.
   • Se videoen på følgende link: https://undervisning.deo.dk/gymnasium/danske-vaerdier-i-europa/tillid/.
     Hvilket af ovenstående materiale (tekster, figurer og video) er bedst til at underbygge skepsissen?
3. Belys den danske EU-skepsis ved hjælp af tegningen s.187, forklar herunder detaljer på tegningen og følg henvisningen i figurteksten til genopretningspakken. Læs teksten i materiale 4, og diskutér hvad der er tilbage af den danske skepsis. Inddrag hertil også fig.8.9, s.205 i bogens 4.udgave (find den på hjemmesiden).
4. Fig. 10.4, s.189: Forklar opdelingen mellem argumenterne i den øverste og i den nederste kasse. Er opdelingen i typer af argumenter holdbar? Og er det rigtigt at hævde at de to typer argumenter har forskellig betydning i forskellige situationer?

Ideologi og EU-holdning: Tekst s.190-93 + figur 10.6, s.192

1. Gør rede for den rolle ideologierne spiller for holdningen til EU hhv. tidligere og i dag. Inddrag figur 6.2 og figurteksten s.117.
2. Forklar hvorfor teksterne ud for de tre dobbeltpile i figur 8.3 angiver ideologiske skillelinjer.
3. Overvej andre eksempler på ideologiske skillelinjer der kunne passe ind i figuren.
4. Prøv at underbygge nogle af tekstangivelserne i figur 8.3 ved hjælp af udtalelser fra partierne (se evt. partiprogrammer).

EU som indenrigspolitik: Boks s. 191

1. I teksten til figur 10.5 er givet et konkret eksempel på hvad den sidste pil kan dække over i relation til EU. Anfør eksempler vedrørende EU der passer med de andre pile.
2. I hvor høj grad betyder de øgede forbindelser med omverdenen at EU-stof får en større plads i den hjemlige debat? Inddrag hertil fig.5.8 (s.104), spørgsmålet om en europæisk politisk offentlighed (s.102-03) og undersøgelser af EU’s betydning under valgkampe.
3. Diskutér om det er rigtigt at hævde at det i stigende grad bliver vanskeligt at skelne mellem inden- og udenrigspolitik.

Generelt om de fire danske EU-forbehold: Tekst s.193 + figur 10.7 s.194

1. Redegør for den nationale og internationale baggrund for tilblivelsen af de fire forbehold, herunder Edinburgh-afgørelsen. Supplér evt. med fremstillingen i en historiebog.
2. Skemaet s.194: (a) Præcisér indholdet i forbeholdene, især vedrørende økonomiske og retlige forhold; (b) Hvilke folkeafstemninger om forbeholdene har været afholdt siden deres tilblivelse? (c) Overvej hvilke af argumenterne i de to sidste kolonner du umiddelbart vil lægge vægt på. Vend tilbage til argumenterne og dine holdninger efter læsningen af hele afsnit 3.
3. Forklar baggrunden for EU-tilhængernes argumentation for fordelen ved ”at sidde med ved bordet”. Inddrag tegningen i materiale 5 og sondringen mellem formel og reel suverænitet (se hertil fig.2.6, s.40 og figurteksten).
4. Udbyg diskussion om "at sidde med ved bordet" ved at se uddrag af videoen: "Udvider EU suveræniteten?" (fra 15:10 – 19:00), se https://europaundervisning.dk Stil argumenterne for og imod over for hinanden.
5. Læs analysen fra Tænketanken Europa (http://thinkeuropa.dk ) fra 2.4.2025: ”Ny måling: Et flertal af danskerne vil bevare EU-forbeholdene”. Hvordan forklarer analysen uoverensstemmelsen mellem den stigende opbakning til EU og ønsket om at bevare forbeholdene? Og hvilke forskelle peges der på mellem vælgergrupper?

Euro-forbeholdet: Tekst s. 193-196

1. Møntunionen er en del af ØMU'en. Gør rede for i hvor høj grad og på hvilke punkter Danmark deltager i ØMU'en og er bundet af senere vedtagelser på det økonomiske område (især Finanspagten). Inddrag figur 3.10 og figur 3.11 inkl. figurtekster s.65 og s.66 + boksen s.118.
2. Hvori består ERM II-samarbejdet? Overvej de økonomiske fordele og ulemper ved at Danmark - i modsætning til Sverige - har indgået dette samarbejde.
3. Euro-forbeholdet blev bekræftet ved en folkeafstemning i år 2000. Redegør med brug af figuren materiale 6 hvordan befolkningens holdning til forbeholdet har været siden afstemningen - og prøv at forklare udviklingen. Før tallene op til 2025 ved hjælp af analysen fra Tænketanken Europa der blev nævnt i opgave 5 ovenfor.

Forsvarsforbeholdet: Tekst s. 196-98 + figur 10.8, s. 197 og boksen s. 198

1. Forklar ud fra teksten hvorfor der op til afstemningen i 2022 var en uoverensstemmelse mellem de oprindelige begrundelser for forsvarsforbeholdet og den måde EU's forsvarssamarbejde havde udviklet sig på. Inddrag fig.10.8 (y-aksen viser % af FUSP-retsakter. Om FUSP se s. 152) og sondringen mellem hård og blød sikkerhedspolitik (se fig. 8.5, s.155 og boks s.156).
2. Var denne uoverensstemmelse nok til at stemme ja til opgivelse af forbeholdet i juni 2022? Brug indholdet i boksen s.198 som udgangspunkt for en diskussion i klassen. Lav en oversigt med færre punkter og forbered i grupper oplæg hhv. for og imod afskaffelse. (NB: Fejl i nummereringen i 1.spalte: ’Vetoret’ er nr.3, og 3 og 4 skal ændres til 4 og 5).
3. Læs afsnittet s. 153-160. Forklar (1) hvilke skridt der inden for EU er taget for at styrke det forsvarspolitiske samarbejde, (2) hvilke problemer implementeringen og en fortsat styrkelse støder ind i, (3) og i hvor høj grad Danmark deltager i styrkelsen.
4. Uddyb baggrunden for den danske deltagelse ved inddragelse af figuren i materiale 7 og teksten i materiale 8.

Retsforbeholdet: Tekst s. 203-05 + figur 8.8, s. 204

1. Forklar forskellen mellem en parallelaftale og en tilvalgsordning. Hvorfor ønskede regeringen og et flertal i Folketinget i 2015 parallelaftaler erstattet med en tilvalgsordning på retsområdet?
2. Diskutér for og imod at Danmark fortsat har mulighed for at føre sin egen politik på udlændingeområdet. Inddrag forskelle mellem Danmarks og de øvrige EU-landes lovgivning på området (f.eks. familiesammenføringsregler) og diskussionen om solidaritet mellem EU-landene (se s.130-33).
3. Den danske S-regering 2019-22 arbejdede med en plan om uden for Europa at opføre et center for opsamling af asylansøgere. Se herom artiklen "Tesfaye samler opbakning til forhadt dansk plan", Politiken 28.11.2021. Forklar baggrunden for planen, kritikken af den, og hvorfor han anser det danske retsforbehold for en fordel i den forbindelse.
4. Find materiale der belyser hvordan det er gået med planen, og hvilke ændringer der er sket efter dannelsen af SVM-regeringen. Belys også indholdet i andre landes tilsvarende planer (Storbritannien, Italien), og om det er lykkedes at realisere dem.

Den danske EU-beslutningsproces: s. 200-04

1. Bemærk forskellen mellem den beslutningsproces der finder sted i København vedrørende indholdet i den danske EU-politik, og den beslutningsproces der hovedsageligt finder sted i Bruxelles vedrørende indholdet i hele EU’s politik. Afsnittet handler om den første proces. Den sidste er omtalt i kapitel 3 og kapitel 5. Repetér figur 5.1, s.93 og figur 5.2, s.95 der viser i hvilke sammenhænge det er relevant at formulere en dansk EU-politik.
2. Forklar ud fra figur 10.9, s.201 samspillet mellem det nationale og det internationale niveau ved tilblivelsen af en EU-beslutning. Overvej herunder hvor den danske EU-repræsentation i Bruxelles (der ikke er indtegnet) skal placeres i figuren, og hvilke pile der skal udgå fra den.
3. Undersøg Europaudvalgets opgaver og arbejdsform ved at følge nogle af udvalgets møder på nettet: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/euu/tv. Følg et møde i Europaudvalget efter et af de seneste topmøder i Det Europæiske Råd (søg kalender på DER’s hjemmeside) og/eller et møde forud for et møde i Ministerrådet du selv har valgt (se dagsorden under kalender). Notér hvad du hæfter dig ved mødets/mødernes forløb.
4. Find undervisningsmateriale om Europaudvalget på Folketingets hjemmeside: Undervisningsforløb om Folketingets arbejde med EU og Europaudvalget / Folketingets EU-Oplysning. Løs elevopgaver og se film under ’minimumsversion’.
5. Overvej i hvor høj grad svaghederne i den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik er indbygget i selve EU-systemet eller i det danske politiske system. Vurdér herefter om det er muligt eller ikke muligt at løse problemerne.
6. Når en ny EU-traktat skal ratificeres i Danmark, sker det ikke nødvendigvis gennem en folkeafstemning. Angiv to årsager til at det ikke behøver at være tilfældet, jf. boksen s.204.

1. Landeforkortelser

• AT: Østrig
• BE: Belgien
• BG: Bulgarien
• CY: Cypern
• CZ: Tjekkiet
• DE: Tyskland
• DK: Danmark
• EE: Estland
• EL: Grækenland
• ES: Spanien
• FI: Finland
• FR: Frankrig
• HR: Kroatien
• HU: Ungarn
• IE: Irland
• IT: Italien
• LT: Litauen
• LU: Luxembourg
• LV: Letland
• MT: Malta
• NL: Nederlandene
• PL: Polen
• PT: Portugal
• RO: Rumænien
• SE: Sverige
• SI: Slovenien
• SK: Slovakiet

2. Har historien gjort Danmark indadvendt?

Danmark har en meget lang ubrudt historie som statsdannelse, hvilket i sig selv styrker den nationale selvfølelse. Staten overlevede nederlagene i det 18. århundredes krige, hvor Danmark først mistede Norge og siden Slesvig. Trods nederlagene kunne Danmark i reduceret form leve videre og endda under vilkår hvor tilknytningen til det danske blev styrket. Som småstat stod landet frem til 1945 i skyggen af et stadigt mere magtfuldt og aggressivt Tyskland. I stedet for at vende sig mod syd, vendte Danmark sig mod nord og vest – og frem for alt indad (”hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes” hed det i et berømt slogan). Den reducerede størrelse betød endvidere at Danmark helt frem til for få årtier siden har været kendetegnet ved en enestående overensstemmelse mellem stat og nation – der har ikke været etniske mindretal af betydning inden for landets grænser. Det har gjort det sværere at forestille sig et regeringsniveau (EU) der ikke faldt sammen med den nationale afgrænsning. Og samtidig har denne overensstemmelse skabt et stærkere sammenhold i befolkningen end i de fleste andre europæiske lande hvilket har gjort det muligt at udvikle en velfungerende velfærdsstat. Mange oplever at Danmark har kunnet klare sig på egne præmisser og ikke har haft behov for den store hjælp udefra.

Kilde: Boksen s.191 i bogens 4. udgave

4. Danmark og sparebanden

Mette Frederiksen: Danmark er færdig med »sparebanden«

Berlingske, 4.6.2025

Mette Frederiksen siger i dag, at Danmark ikke længere er en del af EUs såkaldte »sparebande«. Sparebanden – på engelsk kaldet The Frugal Four – har været et samarbejde mellem Danmark, Østrig, Holland og Sverige. De har forsøgt at gennemføre en sparepolitik i EU-regi.

Det var mediet Bloomberg, der spurgte Mette Frederiksen om Danmarks rolle i sparebanden under et pressemøde i Statsministeriet i forbindelse med EU-Parlamentets formand, Roberta Metsolas besøg i Danmark.

»Sidste gang havde vi en ledende rolle i Sparebanden. Næste gang vil vi have en ledende rolle i en anden gruppe,« siger Mette Frederiksen. Hun konstaterer, at »Verden har ændret sig,« og at Danmark derfor nu indtager en anden rolle i EU-samarbejdet. »At være en del af Sparebanden er ikke længere det rette sted at være for os.«

Sparebanden gik blandt andet ind for, at holde EU-landenes bidrag til EUs pengekasser på et lavt niveau. De har i årevis forsøgt at sikre, at EUs milliardstore langtidsbudget ikke skulle stige mere end absolut nødvendigt. Gruppen fik også meget medieomtale under covid-pandemien, da de fire lande modarbejdede ideen om at optage en større fælles EU-gæld.

Når Mette Frederiksen i dag ikke længere ser Danmark som en del af Sparebanden, kan det hænge sammen med, at hun er fortaler for, at EU sender store mængder våben til Ukraine. Hun har også talt for, at den europæiske forsvarsindustri skal op i et højere gear.

8. Mette Frederiksens tale for EU-Parlamentet om de danske formandskabsprioriteter, 8.7.25 (uddrag)

Først og fremmest skal vi tage ansvar for vores egen sikkerhed. At skære ned på vores forsvarsudgifter de sidste 30 år var en kæmpe fejl. En fejl, vi aldrig må gentage.

Vi kan ikke tage let på truslen fra øst. Ruslands militære oprustning betyder, at de – inden for to til fem år – kan udgøre en reel militær trussel mod Europa og NATO. Og Rusland står ikke alene. Vi ser det i Ukraine. Nordkorea leverer soldater og ammunition. Missiler fra Iran. Og militær teknologi fra Kina.

Vi skal handle nu for at imødegå denne trussel. Vi skal opbygge en langt stærkere europæisk forsvarsindustri. Vi skal investere mere. At styrke Europas forsvarsindustri er en absolut topprioritet. Og vi skal kunne forsvare os selv senest i 2030. Vi støtter en ambitiøs køreplan, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i juni.

Vi har lavet en investeringsplan for at opruste Europa. Og det danske formandskab vil fremme forslagene om forenkling af forsvar og et europæisk forsvarsindustriprogram.

Samtidig skal vi lære af Ukraine. På meget kort tid har de opbygget en imponerende forsvarsindustri. De producerer våben og ammunition hurtigere, end vi kan. De udvikler avancerede droner og våben – mens de fører en krig. Det er ret imponerende.

Vi skal fortsætte vores støtte til Ukraine på alle måder, vi kan som europæere. Så længe det kræver. Med militær støtte. Ammunition. Missiler. Luftforsvarssystemer. Med investeringer i den ukrainske forsvarsindustri. Indgå partnerskaber med ukrainske virksomheder og integrere den ukrainske forsvarsindustri i den europæiske. Til gensidig fordel. Og med finansiel, civil og selvfølgelig politisk støtte.

Vi skal se anderledes på vores donationer til Ukraine. Vores donationer er ikke en gave. Og de er ikke velgørenhed. De er et direkte forsvar for Europa. Vores liv og vores frihed.

Vi skal også øge presset på Rusland med de hårdest mulige sanktioner.

Vi vil arbejde videre med forslagene om at stoppe al import af russisk gas.

Og alle disse tiltag hænger sammen, så I må gerne klappe igen, for vi skal også tage de næste skridt i optagelsesprocessen for Ukraine, Moldova og Vestbalkan. Ved at bringe disse lande tættere på Europa kan vi hjælpe dem med at blomstre og vokse – og gøre EU endnu stærkere.