Statsformer i Europa - historisk set: Fig.4.1, s.75
- Forklar hvorfor territorialstatens opståen i 1648 var så stor en omvæltning. Uddyb herunder hvad der karakteriserede de europæiske stater før 1648. Hvad vil det sige at der var konkurrerende myndigheder (jf. teksten til højre i figuren)?
- Repetér forskellen mellem stat og nation (s.44), og forklar ud fra teksten til højre hvordan nationalstaterne opstod.
- Forklar med egne ord de to nederste pile i figuren. Hvordan kan man bedst karakterisere nutidens stater i EU?
Globaliseringen som trussel mod nationalstaten: Tekst og figur s.76-78
- Tekst s.76 frem til afsnittet i 2.sp.: Der fremlægges to modsatte syn på nationalstaternes fremtid. Forklar. Inddrag fig.1.7, s.17, fig.1.12, s.26 og boksen s.77.
- Forklar de fire nummererede pile i figuren s.78. Overvej hvilken/hvilke af dem du vil lægge mest vægt på og hvorfor?
- Læs teksten s.77, 1.sp. frem til nyt afsnit i 2.sp. og redegør for hvordan pilene kan have den modsatte effekt af den som figuren prøver at vise.
- Inddrag figuren i materialet (nr.1) og udbyg din besvarelse af spørgsmål 3. Diskutér om det er muligt at forene en fortsat globalisering med nationalstaternes trivsel. Hvilke politiske tiltag er i givet fald nødvendige for at begge to kan opfyldes?
Forholdet mellem statslig og national integration: Tekst og figurer s.77-82
- Forholdet mellem de to slags integration er omdrejningspunktet i afsnittet s.77-82. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem disse integrationsformer? (tjek forskellen mellem stat og nation s.44).
- Forklar ud fra teksten hvordan den statslige integration (EU) kan medvirke til at opretholde den nationale mangfoldighed. Diskutér herunder om det er USA snarere end EU der truer denne mangfoldighed.
- Kig nærmere på tegningen s.79. Er den en god illustration af EU's slogan 'Enhed i mangfoldighed'?
- Undersøg forholdet mellem national og europæisk identitet ud fra rapporten "The Values and Identities of EU citizens" (Special Eurobarometer 508, nov. 2021, s.71 og 74), se europa.eu/eurobarometer. Diskutér om den europæiske identitet under et er større eller mindre end forventet. Prøv at forklare nogle af forskellene mellem medlemslandene. Inddrag teksten i materiale 2 og belys den udvikling der har fundet sted i forholdet mellem de to slags identiteter og angiv mulige forklaringer.
- Iflg. den integrationsteori der benævnes 'liberal intergovernmentalisme' (se fig.9.7, s.179 og s.180-81) styrkes nationalstaten gennem afgivelse af suverænitet. Gengiv teoriens forklaring efter at have læst 13 linjer s.181 fra 1.sp, l.3 f.n., start: "Når staterne er villige ... og læs afsnittet ud. Sammenlign forklaringen med den der blev givet i forbindelse med sondringen mellem formel og reel suverænitet (fig. 2.6, s.40).
Desintegration: Boks s.80
- Forklar de to anvendelser af begrebet desintegration: det overnationale (f.eks. Brexit) og det subnationale niveau (f.eks. Catalonien). Hvilken fælles baggrund er der for de to slags desintegration?
- I sidste del af boksen påpeges det at den subnationale desintegration henter styrke i integrationen på EU-niveau. Forklar denne sammenhæng og find udtalelser der kan understøtte den (f.eks. fra det skotske nationalistparti SNP).
- Forklar ud fra kortet nedenunder (materiale 3) hvilke europæiske lande der især er præget af regionale uafhængighedsbevægelser i Europa og deres styrke.
- Uddyb kendskabet til to uafhængighedsbevægelser: det skotske og det catalanske. Redegør for de senere års udvikling mht. bevægelsernes forhold til centralmagten i London og Madrid. Hvordan vil du vurdere mulighederne for at bevægelserne opnår deres mål?
- Diskutér fordele og ulemper ved et mere opdelt Europa hvor områder med uafhængighedsbevægelser er blevet selvstændige stater.
EU - organisation eller statsdannelse?: Figur 4.3, s.81
- Prøv at forklare hvad forskellen er mellem en organisation og en stat. Om statsbegrebet se figurteksten s.44 og teksten s.74.
- Hvorfor er EU placeret mellem organisationer og stater i figuren? Der er tegnet to stiplede pile ud for EU. Hvilken af pilene understøttes mest af den aktuelle udvikling og af perspektiverne for udviklingen? Inddrag figur 1.13, s.27.
- Især i de oprindelige EU-lande er der tilhængere af EU's omdannelse til en føderation. Læs s.103-106 og uddyb hvilke konsekvenser det vil have for EU's opbygning.
Forskelle mellem EU-lande: Tabel 4.1, s.83
- Lav korte konklusioner om forskellen mellem landene ud fra hver enkelt kolonne. Forsøg herefter at lave en samlet overordnet konklusion. Inddrag her også figur 3.9, s.64 (gennemsnitslønnen for alle EU-lande kan findes på Wikipedia: 'List of European countries by average wage').
- Belys forskellen mellem landene hvad angår offentlig gæld. Start med figur 4.1 i 3.udgaven (årene 2005-11) og før tallene àjour ved hjælp af Eurostat (se også materiale 5 til kap.3). Sammenlign udviklingen i de to perioder, især mht. de lande der har den største gæld. Belys herunder hvordan det er gået med overholdelsen af ØMU’ens konvergenskrav.
- På hvilke punkter adskiller Danmark sig især fra de andre medlemslande?
- Ajourfør tallene for arbejdsløsheden i kolonne 3 og inddrag gældsudviklingen fra pkt.2 ovenfor. Redegør herefter for hvilke forskelle der er mellem landene hvad angår overvindelse af den økonomiske krise i starten af 2010'erne.
Udviklingen i BNP pr indbygger: Tekst og figur s.84-86
- Udvid sammenligningen af EU-landene med tal for BNP pr. indbygger. Brug tabellen i materiale 4 til kap.3 og lav et søjlediagram der viser de aktuelle forskelle (find evt. de nyeste tal hos Eurostat).
- Belys ved hjælp af tabellen den udvikling der har fundet sted. Se også figur 3.6, s. 74 i bogens 4.udgave.
- I hvor høj grad kan man ud fra disse tal tale om konvergens mellem gamle og nye medlemslande? Inddrag fig.4.5.s.85 samt fig.5.7, s.119 i 4.udgave.
- Forklar herefter begrebet 'mellemindkomstfælde' (se s.84).
- Diskutér om det er en god idé at søge at udjævne indkomstforskellene mellem EU-landene – og hvor meget EU bør gøre. Inddrag evt. fig. 6.4, s. 121, fig. 6.6, s.126 og fig. 3.14, s. 70
Nationale stereotyper: Tabel 4.2, s.86
- Hvilke konklusioner kan drages ud fra tabellen?
- Vurdér med udgangspunkt i tabellen i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem de nationale stereotyper og virkeligheden.
- Diskutér nationale stereotypers politiske og historiske betydning. Overvej herunder om betydningen i Europa har været aftagende eller stigende i tiden efter 2.Verdenskrig. Brug konkrete eksempler, som f.eks. det dansk-tyske forhold.
Parlamentarisk system, præsidentsystem og regeringer i EU: Figur 4.6, s.87, figur 4.7, s.89
- Angiv ud fra figur 4.6 to vigtige forskelle mellem de to politiske styreformer - og anfør fordele og ulemper.
- Hvilken af styreformerne er mest udbredt inden for EU? Tag udgangspunkt i figur 4.7 og undersøg styreformen i andre EU-lande på nettet (f.eks. CIA factbook, Wikipedia).
- Forklar hvorfor der er forskelle mellem hvordan det parlamentariske system fungerer mellem EU-landene. Se figur 4.7, udvid med andre lande og inddrag partisystemet.
- Undersøg om der er brug for opdatering af oplysningerne i figur 4.7, især hvad angår sidste kolonne. Brug www.parties-and-elections.eu
Illiberalt demokrati: Boks s.88 + kapitel 8, afsnit 2
- Forklar ud fra boksen hvad der forstås ved illiberalt demokrati, herunder hvad det vil sige at "man systematisk demonterer og svækker alle institutionelle kontrolmekanismer."
- Inddrag figur 8.9, s.162 og forklar forskellen mellem de tre former for demokrati der er vist under den vandrette akse.
- Læs s.164-67. Uddyb indholdet i den illiberale udvikling i Ungarn og Polen. Forklar herefter forskellene mellem de to lande, herunder resultatet af parlaments- og præsidentvalg i Polen i hhv. 2023 og 2025.
- Vurdér muligheden for en tilbagevenden til et liberalt demokrati i begge lande. Find materiale på nettet om den aktuelle situation i de to lande. Om Polen find f.eks. på Google artikel fra Altinget 5.6.25: ”Forsker: Valget i Polen splitter landet i to”. Om Ungarn, se: ”Tiden kan rinde ud for Orban”, Information 24.4.25. Fulgt op af en artikel i samme avis 13.11.25.
- Undersøg demokratiets tilstand i andre østeuropæiske EU-lande, især Slovakiet, Tjekkiet og Rumænien. Placér landene på aksen i fig. 8.9 (se pkt.2 ovenfor).
- Læs s.166 om EU's sanktionsmuligheder over for brud på de demokratiske spilleregler. Hvorfor er det svært at gribe effektivt ind over for brud? Og er det i det hele taget klogt at gøre det?
MATERIALE:
1. Suverænitetsafgivelse som trussel
2. De senere års ændringer i forholdet mellem national og europæisk identitet i EU-landene
- Mange Eurobarometer undersøgelser viser at kun en lille procentdel i EU-befolkningen selv opgiver at de har en ”kun europæisk identitet” – det er typisk lidt/få procent.
- Samtidig viser data en stigning over tid i andelen der siger de både har en national og europæisk identitet (”dobbelt tilknytning”).
- F.eks. ifølge en opsamling: I begyndelsen af 2000’erne havde omkring 50-60% af respondenterne en ”eksklusiv national identitet”. I 2024 var andelen der kun identificerede sig nationalt, faldet til 33%.
- Samtidig rapporterede 2024-målingen at mange tilkendegav en vis tilknytning til Europa/EU (dvs. en slags europæisk eller pan-europæisk identitet), om end sjældent som eneste identitet.
- På et mere konkret niveau viser den seneste undersøgelse (2025) at: 74% af EU-borgere mener deres land har nydt godt af EU-medlemskabet – det højeste niveau siden spørgsmålet blev stillet første gang i 1983.
Kilde: ChatGPT, hentet 1.12.2025.
4. BNP pr. indbygger i EU-lande
