EU som politisk system: Figur 3.1, s.50 og figur 3.2. s. 51.

1. Forklar figurens opbygning, herunder forskellen mellem input og output og hvordan de er forbundet gennem feedback.
2. Der er angivet to slags output: Direktiver og forordninger. Forklar forskellen mellem dem og inddrag fig. 2.10, s.46.
3. Tegn en tilsvarende figur hvor det danske politiske system er illustreret. Påpeg forskellene mellem de to figurer og uddyb ved hjælp af figur- og brødtekst.
4. Forklar med egne ord årsagerne til at EU’s politiske system er mere kompliceret end de nationale systemer. Inddrag figur 3.2.

EU-Kommissionen: Tekst, figur og billede s.52-53

1. Hvorfor er Kommissionen så vigtigt et organ inden for EU? Brug figur 3.3 til at forklare.
2. S.52, 1.sp.: ”Kommissærerne er de egentlige ’europæere’ inden for EU”. Hvordan bliver denne påstand underbygget? Uddyb med figur 5.3, s.96.
3. Forklar begrebet initiativmonopol og hvorfor det er med til at gøre Kommissionen til et magtfuldt organ. Er initiativmonopolet mest til fordel for små eller for store stater? Begrund svaret.
4. Gengiv ud fra brødteksten og ud fra figurteksten s.53 eksempler på de konkrete opgaver Kommissionen har. Placér dem hhv. i forberedelses- og udførelsesfasen. Udbyg dit svar ved på nettet at undersøge Dan Jørgensens opgaver.
5. Læs teksten i materialet (nr.1) om bøder til Apple og Meta.
   • Forklar på hvilken måde de to tech-giganter iflg. Kommissionen har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lovgivningen.
   • Hvordan kan bøderne ses i forlængelse af det arbejde Margrethe Vestager har udført som tidligere EU-kommissær? Undersøg herunder hvad der ligger til grund for de tidligere skattebøder.
   • Er det hensigtsmæssigt at den slags sager er overladt til EU-Kommissionen og ikke til de enkelte medlemslande? Inddrag evt. figur 1.12, s.26 i besvarelsen.
   • Apple og Meta har appelleret den bøde de fik pålagt i april 2025. Find materiale på nettet der viser hvordan sagen har udviklet sig, og hvilke argumenter der fremføres.

Ministerrådet: Tekst og boks s.53-54

1. Gør rede for Ministerrådets rolle i EU's beslutningsproces ud fra teksten og med brug af figur 3.3, s.52 og figur 5.1, s.93. Anvend undervejs udtrykket 'pakkeløsning', 'fællesskabsmetode' og 'initiativmonopol'. Brug de pile der berører Ministerrådet på figur 5.1 (bortset fra de stiplede).
2. Forklar ud fra boksen hvori det dobbelte flertal består, og hvordan det kan siges at afspejle en afvejning af forskellige hensyn.

Europa-Parlamentet: Tekst og figur s.55-57

1. Forklar ud fra teksten på hvilke måder Europa-Parlamentets magtstilling inden for EU er blevet styrket i de senere årtier. Belys herunder betydningen af 'den almindelige beslutningsprocedure'.
2. Hvorfor må Parlamentets magtstilling stadig anses for svagere end hvad der er normalt for parlamenter i medlemsstaterne. Inddrag fig.3.1, s.50 og teksten s. 102 (fra ”Tidligere var Parlamentets …” og to afsnit frem) i besvarelsen.
3. Forklar ud fra figur og tekst s.56 hvordan Europa-Parlamentet arbejder i det daglige. Belys herunder de ændringer der er sket efter parlamentsvalget i 2024.
4. Undersøg med udgangspunkt i klimapolitikken hvilke konsekvenser det har fået at flertalsdannelsen er skriftet efter valget i 2024. Læs kap.7, s.140-41 om interne ændringer og find oplysninger på nettet der belyser udviklingen. Start med artiklen fra dr.dk, 13.11.2025: ”Europa-Parlamentet prøver igen” (materiale nr.2).
5. Find bogen ”EU på kryds og tværs” under www.eu-oplysningen. Vælg: undervisning/ungdomsuddannelser. Læs afsnittet i bogen s. 47-60 om Europa-Parlamentet og notér hvordan din viden om Parlamentet er blevet udvidet, især vedrørende medlemmerne og den måde Parlamentet arbejder på.

EU's tre hovedorganer: Figur 3.5, s.57

1. Læs figuren lodret og sammenfat for hver kolonne hvori forskellene består.
2. Bemærk hvilke felters indhold du huskede fra læsningen af brødteksten, og hvilke du ikke huskede.

Det Europæiske Råd og EU-domstolen: Tekst s.57-59

1. Forklar forskellen mellem Det Europæiske Råd og Ministerrådet.
2. EU's tre vigtigste ledere i dag (2025) er afbilledet s.58. Forklar forskellen mellem de roller de indtager i EU-systemet (om udenrigschefen se s.112-13).
3. Forklar hvori grundlaget for EU-domstolens magt består. Diskutér om denne magt er blevet for stor. I denne forbindelse taler man om EU-domstolens aktivisme, se www.eu-oplysningen, vælg: Fakta og tal/Institutioner/EU-Domstolen.

"EU blander sig i alt for meget": Tekst s.59-61 og figur 3.6

1. Forklar hvad nærhedsprincippet går ud på. I hvor høj grad afspejles det i fig.3.6?
2. Man taler om en glidebane hvor stadig flere opgaver og politikområder overføres til behandling i EU. Forklar baggrunden for denne udvikling ud fra de tre punkter s.60 ned.- s.61,1.sp. Tag stilling til om det er en positiv udvikling.

Handelshindringer: Figur 3.7, s.61

1. Forklar med eksempler forskellen mellem de tre typer handelshindringer.
2. Overvej hvilken modstand der har været mod afskaffelsen af disse hindringer. Lav et skel mellem de to første og den sidste.
3. Hvorfor har man trods modstand alligevel gennemført afskaffelsen?
4. Læs i økonomi-lærebogen om argumenter for og imod frihandel. Udvid evt. ved at dykke ned i den toldkrig der i april 2025 blev startet af den amerikanske præsident Donald Trump. En indgang hertil er www.faktalink.dk: emner, handelskrig.

Det indre marked - fordele og ulemper: Tekst s.61-64 og figur 3.8

1. Forklar udtrykket 'de fire friheder' og i hvilken udstrækning de i dag er gældende inden for EU.
2. Hvorfor kræver det indre marked en detaljeret harmonisering af lovgivning? (se i figuren under ulemper og jf. forrige spørgsmål om handelshindringer). Læs en uddybning herom i uddrag fra kronikken "Hold EU-debatten på sporet", Berlingske 15.7.2016 (materiale nr.3).
3. Diskutér fordele og ulemper ved arbejdskraftens fri bevægelighed med udgangspunkt i begrebet social dumping. Inddrag materiale fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk), f.eks. pressemeddelelse 20.2.2025: ”Danmark vil stramme EU-regler i kampen mod social dumping.”

Økonomiske forskelle mellem EU-lande: Figur 3.9, s.64

1. Hvilke konklusioner kan drages ud fra figuren? Og hvilken betydning har det figuren viser, for EU's møntunion og dens overlevelse? Inddrag boksen s.123 om de optimale valutaområde
2. Udvid belysningen af forskellen og hvordan de udvikler sig, ved inddragelse af figur 4.5, s.85 og tabellen over BNP pr. indbygger 2014-24 (materiale nr.4).

ØMU'ens tre faser: Figur 3.10

1. ØMU’en hviler på to ben – et økonomisk (Ø) og et monetært (M). Forklar forskellen ud fra figuren, og hvorfor det er svært at holde de to dele adskilt.
2. Præcisér ud fra de tre faser hvori det danske forbehold over for ØMU'en består.
3. Undersøg i hvor høj grad EU-landene lever op til de to konvergenskriterier nævnt i figurteksten. Tag udgangspunkt i diagrammet nedenunder (materiale nr.5) - og supplér med tal der viser hvordan udviklingen i gæld og underskud har været siden euroens introduktion i starten af 2000’erne. Find figur 4.1., s.99 i bogens 3.udgave og brug EU's statistiktjeneste Eurostat.
4. Hvordan kan man hævde at det snarere var politiske end økonomiske motiver der lå bag skabelsen af ØMU’en? Se figuren nedenfor (materiale nr. 6).

Frihedsgrader i den nationale økonomiske politik: Figur 3.11, s.66

1. Sammenfat hvad der kan udledes af figuren.
2. Prøv at give nogle begrundelser for de forskelle der kan konstateres.
3. Forklar nærmere hvori frihedsgraden vedrørende finanspolitikken består. Brug teksten s.66 ned. – s.67 øv. og udvid med boksen s.118.

Tilblivelsen og udviklingen i EU's landbrugsstøtte: Tekst og figurer s.67-69

1. Opstil ud fra teksten s.67, 2.sp. i nogle punkter hvorfor landbrugsstøtten – sammen med regionalpolitikken – traditionelt har indtaget så stor en plads på EU’s budget.
2. Find under begrebet ’EU’s landbrugspolitik’ på hjemmesiden www.samfundsfag.dk oplysninger om landbrugspolitikken, herunder den uddybende forklaring og figur om udviklingen siden 1990 (se hertil også fig.1.26, s.53 i bogens 3.udgave). Hvilke motiver lå oprindeligt bag EU’s landbrugsstøtte, og hvilke ændringer har fundet sted i støttens sammensætning?
3. Uddyb om årsagerne til ændringerne og om den diskussion der har været om landbrugsstøtten. Brug hertil f.eks. www.undervisning.deo.dk/gymnasium, søg temapakker/økonomi/EU’s landbrugspolitik.
4. Hvilke konklusioner kan udledes af figur 3.13? Og hvilke årsager kan anføres?
5. EU’s landbrugspolitik bliver i dag i stigende grad kædet sammen med klima- og miljøkrisen. Hvad er baggrunden for denne sammenhæng, og hvordan er den kommet til udtryk? Se analysen ”Traktoren i rummet: Hvorfor spøger landbruget i den europapolitiske debat?” (www.tænketankeneuropa.dk, 12.2.2024). Læs indledningen, afsnittet om klima og miljø samt konklusionen.
6. Hvad taler for at problematikken fra spørgsmål 5 vil få stigende betydning fremover? Find materiale om forhandlingerne inden for EU om budgettet for 2028-34, og inddrag evt. Den Grønne Trepart i Danmark.

Regionalpolitikken og regionerne i EU: Teksten s.69-71 og figur 3.14

1. Opregn ud fra teksten s.53-54 hvilke formål EU's regionalpolitik tjener. Forklar herunder hvorfor også et rigt land som Danmark får andel i støtten, jf. også figuren.
2. Diskutér om det er rimeligt at EU-landene bruger omtrent det samme beløb på regionalstøtte som på ulandsbistand.
3. Forklar hvordan regionalstøttemidlerne fordeles ud fra figuren og teksten s.71. Overvej hvorfor man har valgt kun at give en mindre del direkte til medlemsstaterne. Brug kortet som en del af forklaringen.
4. Undersøg om der er ved at ske en tilnærmelse (konvergens) mellem EU-lande præget af mindre udviklede regioner og EU-lande præget af udviklede regioner. Inddrag figur 4.5, s.85 og tabellen i materiale 4. Angiv fordele ved øget konvergens og diskutér værdien af regionalstøtten.

Retsområdet: Tekst og figurer s.71-73

1. Opregn ud fra teksten hvilke opgaver der hører ind under retsområdet.
2. Redegør for hvorfor spill-over effekten har medvirket til at retsområdet har fået øget betydning og er blevet udbygget. Overvej om der kan blive tale om en videregående spill-over effekt, f.eks. fra retsområdet til udenrigspolitikken.
3. Hvad forstås ved asyl-shopping? Og hvad er der gjort for at hindre det? Er løsningen holdbar i det lange løb?
4. Læs boksen s.132 om EU’s nye asyl- og migrationspagt. Gengiv de tre hovedpunkter i pagten og forklar herunder hvilke problemer der har ført til indgåelse af pagten.
5. Forklar hvad den udvikling der vises i figur 3.15 har betydet for Danmarks deltagelse i det retlige samarbejde. Udvid besvarelsen ud fra teksten s.199-200. Er det danske retsforbehold godt eller dårligt for landet?
6. Fig. 3.16: Karakterisér hovedforløbet i antallet af asylansøgere til EU siden 2008. Angiv nogle årsager til forløbet ud fra teksten i kap.7, s.130-32. Find de seneste tal for asylansøgere: ec.europa.eu/eurostat, søg ’asylum seekers’. Er der brug for nye årsagsforklaringer?

1. EU uddeler milliardbøder til Apple og Meta

Apple og Meta får bøder på sammenlagt 5,2 milliarder kroner efter brud på EU's Digital Markets Act.

EU-kommissionen uddeler bøder til Meta og Apple på mere end fem milliarder kroner.

Det sker fordi virksomhederne har brudt reglerne i det såkaldte Digital Markets Act.

“Apple og Meta har ikke overholdt Digital Markets Act. De har i strid med reglerne gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugeres afhængighed af deres platforme,” siger den ledende næstformand i EU-Kommissionen, Teresa Ribera, i en pressemeddelelse. Digital Markets Act er en EU-lov tilbage fra 2023, der har til formål at regulere online-virksomheders økonomi. Loven fokuserer særligt på fair konkurrence og et åbent marked.

Digital Markets Act blev lanceret samtidig med dens søsterlovgivning, Digital Services Act, der har til formål at sikre forbrugernes rettigheder online. Det var dengang den danske kommissær, Magrethe Vestager, der som EU's konkurrencekommissær præsenterede Digital Markets Act.

I sagen om bøderne til Apple og Meta drejer det sig som virksomhedernes forpligtelse til at give brugerne adgang til en model, der indhenter færre personlige data. Det har hverken Meta eller Apple levet op til, og derfor er EU-kommissionen nu ude med de helt store bøder.

Bøderne er for Apple på 500 millioner euro og 200 millioner euro til Meta, hvilket svarer til 3,7 milliarder og 1,5 milliarder kroner.

Det er ikke første gang at EU-kommissionen giver bøder store bøder til tech-virksomheder. I marts 2024 fik Apple en bøde på 1,8 milliarder euro, for at misbruge sin dominans i App-store til at favorisere deres egen musiktjeneste.

Denne gang kommer bøderne på, hvad der kan kaldes et politisk sensitivt tidspunkt, hvor USA's præsident, Donald Trump, har beskyldt EU at gå efter amerikanske tech-selskaber.

Apple og Meta har nu 60 dage til at gennemføre de nødvendige ændringer, så virksomhederne overholder reglerne i EU. Hvis det ikke sker, kan virksomhederne forvente flere bøder.

Det er omkring et år siden EU-kommissionen begyndte disse sager i marts 2024. Både Apple og Meta har mulighed for at appellere dommen.

Kilde: Altinget 23.4.2025

2. Europa-Parlamentet prøver igen: Skal Europa holde fast i den grønne omstilling eller fokusere på at blive mere konkurrencedygtigt?

Flere internationale medier berettede onsdag aften, at konservative og højreorienterede medlemmer af EU-parlamentet går sammen for at tilbagerulle grøn lovgivning. Det var lidt af en overraskelse, da et flertal i Europa-Parlamentet i oktober stemte imod en pakke om at fjerne regler og regulering på området for miljø og bæredygtighed. Hele 2025 har konkurrenceevne været et stort tema i europæisk politik, fordi man kan se, Kina og USA stikker af i horisonten, når det kommer til vækst. Men de mest ivrige fortalere for forsimpling - eller afregulering, afhængigt af ens temperament, fik altså et gok i nøden i oktober.

Siden har de forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet haft mulighed for at komme med ændringsforslag til, hvordan forenklingspakken så skal se ud. Onsdag aften kunne flere internationale medier - heriblandt Politico - berette, at Europa-Parlamentets kristenkonservative gruppe indgår et kompromis, der skal tilbagerulle grøn lovgivning. Senere i dag skal alle medlemmerne af Europa-Parlamentet så stemme om det.

Dansk uenighed

Både SF's europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen og Dansk Folkepartis Anders Vistisen stemte imod ved afstemningen i oktober. Selvfølgelig af vidt forskellige årsager.

Førstnævnte ville gøre kompromiset på området mere grønt.Men nu frygter hun, at det hele ender endnu mindre grønt.

- Det ser svært ud. De kristenkonservative har reelt trukket sig fra samarbejdet med de proeuropæiske partier og virker besluttede på at opnå et flertal med den ekstreme højrefløj. Det er dårligt nyt for klimaet og bekymrende for det fremtidige samarbejde i Europa-Parlamentet, skriver Kira Marie Peter-Hansen til DR Nyheder.

Anders Vistisen derimod er noget mere optimistisk.

- Det eneste realistiske flertal nu er et mere ambitiøst program med stemmer fra højrefløjen, som kan trække EU i retning af mindre regulering, lavere byrder for virksomheder og mere sund fornuft.

- Vi mener, at direktivet helt bør tilbagerulles. Det er endnu et eksempel på EU’s overregulering, som kvæler europæiske virksomheder og koster vækst og arbejdspladser, slutter Anders Vistisen.

Radikale Venstres Sigrid Friis ærgrer sig over, at kompromiset, der var til afstemning i oktober, blev stemt ned.

Virksomhedernes vilkår

Der er mange elementer i det, EU-parlamentarikerne skal stemme om i morgen. Men det, som forhandlingerne særligt kredser sig om, er, hvad virksomheder i Europa skal leve op til i forhold til den grønne omstilling - og hvordan. Det drejer sig helt specifikt om to stykker EU-lovgivninger, med de selv for EU meget usexede titler omnibus 1 og omnibus 2. De dikterer blandt andet, hvad virksomhederne skal indberette i forhold til bæredygtighed, og hvilket ansvar de har for konsekvenserne af deres produktion. Her er man foreløbig nået frem til, at virksomhederne skal være langt større for at leve op til mange af kravene. Det er de grønne og venstreorienterede medlemmer af Europa-Parlamentet utilfredse med, fordi der på den måde vil være langt færre virksomheder, der skal leve op til de grønne krav. Omvendt ønsker de liberale, de kristenkonservative og de højreorienterede medlemmer af parlamentet at rulle rigtig meget af indholdet af de to førnævnte stykker lovgivning tilbage. Det er også på bordet, om virksomheder stadig skal kræves at lave klima-handlingsplaner.

Venstre eller højre?

Inden europaparlamentsvalget i 2024 havde tre grupper i Europa-Parlamentet udstukket Europas retning i en årrække: De kristenkonservative fandt som regel fælles fodslag med socialdemokraterne og den liberale gruppe. Indtil valget fandt de således ofte sammen om ny lovgivning - ofte også med de grønne. Ved valget i 2024 blev den kristenkonservative gruppe klart størst, ligesom højrefløjen vandt frem. Dermed har den politiske virkelighed i Europa-Parlamentet siden 2024 set anderledes ud.

De kristenkonservative vender sig for tiden lige så gerne mod de to højrefløjsgrupper - ECR og Patriots - for at lave ny lovgivning. Eller som i dette tilfælde for at forenkle og muligvis helt fjerne lovgivning.

Draghi, Draghi, Draghi

Sidste år udgav den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank italienske Mario Draghi en rapport, der tog temperaturen på Europas konkurrenceevne. Den skabte rystelser på det europæiske kontinent, med sine advarsler om at Europa sakker alvorligt bagud på området sammenlignet med særligt USA og Kina. Her pegede Draghi på alt fra enormt høje energipriser - to-tre gange så høje som i eksempelvis USA - til manglende investeringer i innovation, som årsager til, at Europa halter efter sine mest oplagte konkurrenter. Kommissionsformand Ursula von der Leyen var hurtig til at samle anbefalingerne op, og har gjort konkurrenceevne og simplificering til nogle af sine største prioriteter for i år. For nogle måneder siden viste en rapport, at kun 11 procent af anbefalingerne fra Draghis rapport siden hen er blevet ført ud i livet.

Grøn bjørnetjeneste

Spørgsmålet er, om de grønne og venstreorienterede medlemmer af Europa-Parlamentet i virkeligheden gjorde den grønne omstilling en bjørnetjeneste, da de stemte imod pakken om at fjerne regler og krav i oktober.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun fortryder sin stemme imod, er Kira Marie Peter-Hansen klar i spyttet.

- Nej. Vi var, og er stadig, klar til at gå rigtig langt for at finde et kompromis. Men vi hverken vil eller kommer til at lad os afpresse af ledelsen hos de kristenkonservative, svarer Kira Marie Peter-Hansen.

Det skal dog nævnes, at den grønne gruppe, som SF er en del af, ikke var med i det endelige kompromis på området, som blev stemt ned i oktober.

Andreas Rasche, der er professor på Copenhagens Business School, peger dog på, at de grønne kan ende med at tabe krigen, selvom de vandt første slag.

- Jeg betragter det (resultatet af afstemningen i oktober, red.) som en sejr for de grønne og venstrefløjen, og sådan tror jeg også, de selv opfatter det. Men jeg vil også understrege: Pas på med, hvad du ønsker dig.

Lige nu ligner det, at den kristenkonservative gruppe vender sig mod højrefløjen for at komme videre med forenklingerne.

- Der er overvejende sandsynlighed for, at den kristenkonservative gruppe ender med at stemme sammen med det yderste højre. I så fald vil grøn EU-lovgivning blive udvandet yderligere, slutter Andreas Rasche.

Afstemningen finder sted ved middagstid i dag.

Kilde: dr.dk, 13.11.25

3. Hold EU-debatten på sporet

[…]

For nu i bogstaveligste forstand at begynde nede på jorden - med det yndede eksempel om de krumme agurker og den dertil knyttede generelle påstand om at EU blander sig i for mange småting. Regler om krumme agurker har i mange år været brugt som bevis på hvor afsporet den omsiggribende EU-harmonisering er blevet, og som en demonstration af at bureaukraterne i Bruxelles ingen grænser kender for deres integrationsiver. Et sådant billede får sit eget liv - helt uafhængigt af den sammenhæng sådanne regler skal ses i. For det første er de nemlig slet ikke opfundet af EU, men af FN, der for en lang række fødevarer har fastlagt fælles standarder med det formål at lette verdenshandelen. Det er immervæk lettere for en dansk importør at bestille agurker fra Afrika af en på forhånd defineret standard i stedet for ved selvsyn at skulle kontrollere kvaliteten. Og hertil kommer at reglerne sikrer mod madspild, idet spidserne på krumme agurker kommer i berøring med hinanden under transporten, hvorved agurkerne risikerer at gå i forrådnelse og derfor ender med at må smides væk. Disse fornuftige globalt gældende regler er blevet overtaget af EU - til fordel for både handlende og forbrugere.

Men eksemplet med de krumme agurker peger på en større generel misforståelse vedrørende EU-integrationen. Som eksemplet viser tjener den detaljerede regulering som regel vigtige overordnede formål som de fleste kan gå ind for. For mange, også for EU-kritikere, er målet om et gnidningsfrit indre marked helt central når talen er om EU. Og her er der en helt intim sammenhæng mellem detailreguleringen og det overordnede mål. For at nå frem til et fungerende indre marked var det ikke nok at afskaffe told og kvantitative handelsrestriktioner mellem medlemslandene. Det krævede også afskaffelse af de såkaldte tekniske handelshindringer, der vedrørte de mange forskellige standarder der gjaldt på f.eks. miljø- og sundhedsområdet, og som hindrede en fri udveksling af varer. Uden detailharmonisering intet frit indre marked - en sammenhæng der konstant overses når EU-kritikere, der lovpriser det indre marked, samtidig skælder ud over at EU blander sig i for meget.

[…]

Kilde: Uddrag af kronik i Berlingske 15.7.2016 af Hans Branner