Grundtanker bag EU og den tidlige opbakning til europæisk integration: s. 29-32

1. S.30 omtales to grundtanker bag EU
   • Angiv hvilke der er tale om.
   • Forklar deres sammenhæng med den historiske situation ved starten på den europæiske integration i årene efter 2. Verdenskrig. Inddrag billedet s.29.
   • Hvilken sammenhæng er der mellem de to grundtanker?
2. De oprindelige medlemslande og modstanden mod medlemskab: Fig.2.1 og fig.2.2.
   • Sammenhold kortet i fig.2.1 med figurteksten s.11. Luk bogen og opregn de seks lande der grundlagde det oprindelige EU (bemærk fejlen vedrørende Spanien i fig.2.1).
   • Hvad var grunden til at kun 6 lande var med fra starten? Forklar med egne ord ud fra fig. 2.2.
   • Prøv at forklare den danske modstand mod deltagelse med de 4 kasser i fig.2.2. Læs hertil evt. i kap.10, s. 186-87.

Integrationsprocessens faser: Figur 2.3

1. Læs artikel 1-3 i Rom-traktaten (se materiale) og forklar med få ord hvad formålet var med den organisation der i 1957 blev grundlagt af de oprindelige medlemslande.
2. Sammenhold de tre artikler med figur 2.3. I hvor høj grad er indholdet i artiklerne med i figuren? Følg her især de tykke blå pile.
3. Læs afsnittet om ’spill-over’ i boksen på s.34-35. Forklar herefter de røde streger i figur 2.3 og hvorfor de viser spill-over effekten.
4. Vend tilbage til artiklerne i Rom-traktaten. Undersøg om spill-over tankegangen præger indholdet i artiklerne. I hvor høj grad viser pilene i figur 2.3 en udvikling der går ud over artikel 1-3 i traktaten?
5. Overvej om der i fremtiden bliver brug for at tegne en fuldt optrukken i stedet for en stiplet pil nederst i figuren. Inddrag her figur 1.13 i kapitel 1 og evt. den tilhørende tekst i afsnit 4 i kapitlet.

Integrationsprocessens mål og drivkræfter: Boks s. 34-35

1. Læs boksen og gengiv med egne ord indholdet i de tre forklaringer på integrationen og forskellen mellem dem. Sammenhold din gengivelse med skemaet i figur 9.2, s.170.
2. Uddyb forståelsen af føderalismen og neo-funktionalismen ved at læse s.170-75 i kap.9.
3. Føderalismen er både en teori og en politisk bevægelse. Tilhængerne af føderalismen er i dag især optaget af EU's såkaldte demokratiske underskud. Se herom og om den føderalistiske løsning s.103-08.

EU's betydning for velstand, fred og samarbejde: Figur 2.5, s. 37

1. Gennemgå figurens 9 felter - brug brødteksten på s.37-38 og sidehenvisningerne i nogle af felterne til at forstå og uddybe indholdet.
2. Underbyg det første felt under velstand med figuren om den interne EU-handel 1993-2021 (se materiale). Find materiale på nettet der understøtter det nederste felt under velstand (brug evt. AI).
3. Lav en ny figur hvor teksten i felterne er forkortet, brug evt. pile.
4. Overvej hvilke af de tre grundholdninger i forspalten du selv er mest enig i - og hvilke af de tre forhold i toppen du lægger mest vægt på.

Det overstatslige princip indføres: Boks s. 39

1. Det overstatslige princip forklares nærmere i afsnittet der begynder s.41, herunder figur 2.19 s.46. Ved princippets indførelse med Kul- og Stålunionen drejede det sig om pil 2 i figur 2.19. Forklar hvorfor beslutninger der følger denne pil er udtryk for en historisk nyskabelse.
2. Hvorfor kan man sige at Kul- og Stålunionen var bygget op efter det overstatslige princip? Angiv konkret hvilke beføjelser dens styrende organ havde fået.
3. Forklar hvilken integrationsteori der lå bag indførelsen af denne union. Se henvisningen til boksen s.34-35.
4. Hvilke politiske ambitioner lå bag Monnets og Schumans indførelse af det overstatslige princip? Inddrag sidste del af citatet i 2.spalte (uddrag af Schumans tale maj 1950).

Forholdet mellem formel og reel suverænitetsafgivelse: Figur 2.6, s. 40 + video

Prøv først ud fra teksten s. 38 og s. 41, 1- 2.sp. øv. at forklare hvorfor der er brug for at skelne mellem de to former for suverænitet.

1. Hvorfor er debatten herom så vigtig og ofte så følelsesbetonet? Se videoen "EU og suveræniteten" (se materiale for link) og gengiv argumenter fra hver af de interviewede. Hvem er du mest enig med?
2. På hvilken måde illustrerer figur 2.6 forskellen mellem de to former for suverænitet. Forklar herunder kassernes størrelse og hvad pilene betyder.
3. Brug eksemplet i figurteksten om selskabsskatten til at illustrere figurens pile. Brug også et andet eksempel, f.eks. bekæmpelse af arbejdsløshed. Uddyb ved at inddrage interviewet med Margrethe Vestager i videoen: fra 2.21 til 4.15 minutter.
4. I 2021 blev OECD og G20 landene enige om gennemførelse af en global minimumsprocent på 15% på selskabsskat. Undersøg på internettet (evt. ved hjælp af AI) i hvor høj grad enigheden er blevet udmøntet i praksis, og hvad der sket inden for EU. Hvilke argumenter har der været imod beslutningen, og hvad kan der udledes om holdningen til formel og reel suverænitet forskellige steder i verden?
5. Se også interviewet med tidl. generalsekretær Jeppe Tranholm-Mikkelsen i videoen og gengiv hans opfattelse af forholdet mellem formel og reel suverænitet: fra 11.42 til 13.08 minutter.

Fordele og ulemper ved suverænitetsafgivelse: Figur 2.7 og figurteksten s. 42-43

Klassen inddeles i 5 grupper, der hver får til opgave at præsentere et af de 5 punkter for de 4 andre grupper med udgangspunkt i følgende:

1. Gengiv indholdet i punktet og præcisér herunder hvad der ud fra teksten taler for og imod suverænitetsafgivelse.
2. Inddrag yderligere argumenter der kan underbygge både for og imod-opfattelsen.
3. Lav en samlet konklusion om gruppens holdning til argumenterne, evt. med påpegning af uenigheder.

Efter fremlæggelserne bliver der mulighed for at kommentere andre gruppers fremlæggelse. Evt. er der på forhånd aftalt en opdeling således at hver gruppe skal kommentere en bestemt anden gruppes præsentation. Afslut med en plenumdiskussion af i hvor høj grad der er enighed i klassen i spørgsmålet om suverænitetsafgivelse. Opgaven kan evt. kædes sammen med pkt.4 nedenfor om den mellemstatslige og overstatslige integration.

Forskellen mellem stat og nation: Figur 2.8, s. 44

1. Forklar forskellen mellem stat og nation ud fra de fire former der er vist i figuren.
2. Begrund ud fra figurteksten Danmarks placering under de fire former. Hvilke ændringer er der ud fra et langt historisk perspektiv sket i Danmarks placering?
3. Er det staten eller nationen - eller evt. begge dele - der berøres ved suverænitetsafgivelse? Inddrag herunder pkt.5, s.43 og teksten s.78-79. Overvej om EU's slogan 'Enhed i mangfoldighed' (s.79) er velvalgt.

Integrationsformer: Figur 2.9, s. 45

1. Tag hver af de fem kolonner i figuren for sig og overvej for hver af dem hvor integrationen inden for EU skal placeres mellem de to former - og/eller om den hører hjemme begge steder.
2. For de fire sidste kolonners vedkommende er forholdet mellem de to former omtalt i figurteksten. Forklar med egne ord i hvor høj grad de to former, regional og global, supplerer hinanden eller er i modstrid med hinanden, herunder om man kan svare entydigt på spørgsmålet.
3. Besvar samme spørgsmål i forbindelse med sondringen mellem negativ og positiv integration, nævnt til sidst i figurteksten. Anvend spill-over begrebet ved besvarelsen.

Mellemstatslig og overstatslig integration: Figur 2.10, s. 46

1. Forklar forskellen mellem de to dele af figuren, herunder forskellen mellem beslutninger med vetoret/med flertal, bindende/ikke-bindende beslutninger, direkte/indirekte retskraft.
2. Luk bogen og forklar hvad det vil sige at en stat har afgivet suverænitet (= overstatslig integration).
3. Diskutér om overstatsligt samarbejde på miljøområdet er en god eller dårlig idé for et land som Danmark. Inddrag boksen s.147-48.
4. I teksten fra Tænketanken Europa (se materiale) udbygges argumentationen for værdien af det overstatslige samarbejde. Lav ud fra de 6 punkter i teksten dine egne mere kortfattede punkter og sammenhold med indholdet i boksen s.147-48. Brug derefter konklusionen der fremgår af tekstens overskrift, til at illustrere pointen i figur 2.6. Overvej til sidst modargumenter mod én eller nogle af de 6 punkter.

Integrationsudviklingen inden for EU: Figur 2.11, s. 47

1. Der skelnes i figuren mellem 7 faser i integrationsudviklingen. Forklar i hvilke faser der er tale om negativ og i hvilke om positiv integration.
2. Forklar hvorfor negativ integration godt kan have en overstatslig karakter.
3. I 2. spalte over figuren hedder det: ”Gennem denne udvikling er det overstatslige element blevet stadig mere fremherskende”. Underbyg denne sætning.

1. Rom-traktaten 1957, artikel 1-3

Artikel 1

Ved denne Traktat opretter De høje kontraherende Parter indbyrdes et EUROPÆISK ØKONOMISK FÆLLESSKAB.

Artikel 2

Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fællesmarked og gennem gradvis tilnærmelse af Medlemsstaternes økonomiske politik at fremme en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed i Fællesskabet som helhed, en varig og afbalanceret ekspansion, en øget stabilitet, en hurtigere højnelse af levestandarden og snævrere forbindelser mellem de Stater, som det forener.

Artikel 3

Med de i foranstående artikel nævnte mål for øje skal Fællesskabets virke under de betingelser og i det tempo, som er foreskrevet i denne Traktat, indebære:

• a) ophævelse, Medlemsstaterne imellem, af told og kvantitative restriktioner ved varers ind- og udførsel, såvel som af alle andre foranstaltninger med tilsvarende virkning,
• b) indførelse af en fælles toldtarif og af en fælles handelspolitik over for tredjeland,
• c) fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital mellem Medlemsstaterne,
• d) indførelse af en fælles politik på landbrugsområdet,
• e) indførelse af en fælles politik på transportområdet,
• f) gennemførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke fordrejes,
• g) anvendelse af fremgangsmåder, der muliggør en samordning af Medlemsstaternes økonomiske politik, og som gør det muligt at modvirke uligevægt på deres betalingsbalancer,
• h) indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger i det omfang, dette er nødvendigt for fællesmarkedets funktion,
• i) oprettelse af en europæisk Socialfond med henblik på at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og bidrage til en højnelse af deres levestandard,
• j) oprettelse af en europæisk Investeringsbank, der har til formål at lette Fællesskabets økonomiske ekspansion gennem skabelsen af nye ressourcer,
• k) associering af de oversøiske lande og territorier med henblik på at forøge samhandelen og på i fællesskab at fremme den økonomiske og sociale udvikling.

3. Video om suverænitet:

www.europaundervisning.dk

4. Derfor gør EU’s miljølovgivning Danmark mere suveræn:

• Danmark får reelt større indflydelse på miljøet i Danmark, når vi er med i EU. Gennem EU kan vi påvirke de andre medlemslande, og EU-Domstolen kan håndhæve de regler, som vedtages i fællesskab.
• Langt den største del af forureningen i luften og i de danske farvande kommer fra andre lande end Danmark. Selv hvis vi vedtager de højest tænkelige miljøstandarder i Danmark, er vi afhængige af, at landene omkring os har tilsvarende høje miljøstandarder.
• EU’s indre marked og en halv milliard forbrugere udgør en økonomisk vægt, som kan presse tredjelande til at hæve miljøstandarderne – f.eks. i forbindelse med handelsaftaler.
• EU-regulering har ført til, at en række medlemslande har løftet deres miljøstandarder op på dansk niveau. EU kan ikke vedtage lovgivning, som fører til forringelser af miljøet.
• Danske virksomheder har nydt godt af denne udvikling, fordi virksomhederne i andre EU-lande nu skal konkurrere på samme høje miljøstandarder, som i Danmark.
• Stod Danmark uden for EU, skulle vi alligevel leve op til miljøstandarderne, for at få adgang til EU’s indre marked. Dermed ville være tvunget til at acceptere regler, som vi ikke havde haft indflydelse på. Det ville gøre Danmark til et mindre suverænt land.
  
  Kilde: Tænketanken Europa, notat 14.8.2018.