Opgaver
Figur 7.1, s.137 + figur 7.2, s.138
- Udled mindst to konklusioner om danskernes holdning til EU ud fra fig. 7.1.
- Hvordan vil du karakterisere holdningen til EU i Danmark sammenlignet med holdningen i andre medlemsstater? Se fig. 7.2 og inddrag fig. 3.2, s.51.
- Opdater opinionstallene for Danmark og andre medlemsstater ved hjælp af den seneste undersøgelse fra Eurobarometer (ec.europa.eu/public_opinion, vælg: Standard EB).
Afsnit 1, s.136-43
- Der omtales fem årsager til den traditionelle danske EU-skepsis. Forklar hvad de går ud på og hvorfor deres betydning er blevet mindsket. Prøv at prioritere den betydning du mener de har i dag.
- Hvad kan udledes af tab. 7.1, s.140? Og hvordan kan tallene bruges til at forklare den traditionelle danske EU-skepsis? Inddrag boksen s.139.
- Fig. 7.3, s.141: Forklar opdelingen mellem argumenterne i den øverste og i den nederste kasse. Er opdelingen i typer af argumenter holdbar? Og er det rigtigt at hævde at de to typer argumenter har forskellig betydning i forskellige situationer?
Boks s.142
- Forklar ud fra teksten hvordan EUs sundhedsdirektiv skal ses i sammenhæng med tilblivelsen af det indre marked.
- Gør rede for de modsatte holdninger til forslaget om et sundhedsdirektiv, herunder hvilke ideologiske skillelinjer der gør sig gældende.
Afsnit 2, s.143-45
Repetér argumenterne vedrørende EU og demokratiet fra kap.2 og inddrag afsnittet om det demokratiske underskud fra kap.4. Lav herefter et tospaltet skema hvor argumenter hhv. for at EU undergraver og fremmer demokratiet er stillet op over for hinanden.
Figur 7.4, s.144
- Forklar de tre ideologiske skillelinjer der er markeret med teksten ud for de tre pile.
- Overvej andre ideologiske skillelinjer der kunne passe ind i figuren.
Figur 7.5, s.146
- Hvori består de fire danske forbehold? Forklar det præcise indhold ud fra første kolonne i skemaet.
- Læs hele afsnit 3 og vend tilbage til skemaets argumenter for og imod afskaffelse af forbeholdene. Hvilke argumenter vil du afvise eller understrege efter gennemlæsningen?
Tegning s.147 og boks s.148
- Forklar baggrunden for EU-tilhængernes argumentation for fordelen ved at sidde med ved bordet. Brug boksen og inddrag sondringen mellem formel og reel suverænitet (se hertil fig. 1.6, s.19 og boksen s.20).
- Hvilken opfattelse af tilhængerargumentationen udtrykkes gennem tegningen? Er du enig i tegningens budskab?
Figur 7.6, s.150
- Hvad kan udledes om danskernes holdning til de fire forbehold ud fra figuren?
- Prøv at forklare forskellene i holdning til de fire forbehold.
- Opdater holdningerne ved hjælp af de seneste Galluptal (www.gallup.dk/meningsmålinger). Forklar ændringerne.
Figur 7.7, s.151 og afsnittet s.152-53
- På hvilke punkter afviger den danske udlændingepolitik især fra andre EU-landes?
- Hvorfor er forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender i stigende grad blevet et problem for Danmark? Inddrag fig.5.13, s.111 og teksten s.110-11.
- Overvej om et udlændingeforbehold er en rimelig og mulig løsning på de danske problemer.
Afsnit 4, s.153-57
- Bemærk forskellen mellem den beslutningsproces der finder sted i København vedrørende indholdet i den danske EU-politik, og den beslutningsproces der hovedsageligt finder sted i Bruxelles vedrørende indholdet i hele EUs politik. Afsnittet handler om den første proces. Den sidste er omtalt i kap.4. Repetér fig. 4.7, s.74 og fig. 4.9, s 77 der viser i hvilke sammenhænge det er relevant at formulere en dansk EU-politik.
- Forklar ud fra fig. 7.8, s.154 samspillet mellem det nationale og det internationale niveau ved tilblivelsen af en EU-beslutning. Overvej herunder hvor den danske EU-repræsentation i Bruxelles (der ikke er indtegnet) skal placeres i figuren, og hvilke pile der skal udgå fra den.
- Undersøg Europaudvalgets opgaver og arbejdsform ved at følge nogle af udvalgets møder på nettet: www.direkte.ft.dk. Opfølgning af møder i Det Europæiske Råd sker umiddelbart efter mødernes afholdelse, se f.eks. Europaudvalgsmøde 17.12.2008 hvor et topmøde om klimaproblemer og finanskrise blev behandlet.
- Overvej i hvor høj grad svaghederne i den parlamentariske kontrol med den danske EU-politik er indbygget i selve EU-systemet eller i det danske politiske system. Vurdér herefter om det er muligt eller ikke muligt at løse problemerne.
- Når en ny EU-traktat skal ratificeres i Danmark, sker det ikke nødvendigvis gennem en folkeafstemning. Angiv to årsager til at det ikke behøver at være tilfældet, jf. boksen s.157.