Det politiske Europa

Opgaver

Afsnit 1, s.92-94

1. Forklar hvad nærhedsprincippet går ud på.
2. Overvej i hvor høj grad man kan aflæse nærhedsprincippet af opstillingen i fig. 5.1, og hvorfor det kan være svært at gennemføre princippet i praksis.

Afsnit 2, s.94-99

1. Hvad er en toldunion, og hvordan adskiller en toldunion sig fra et frihandelsområde? Inddrag fig. 2.7, s.36.
2. Forklar hvorfor skabelsen af en toldunion ikke er det samme som skabelsen af et frit, indre marked. Inddrag fig.5.3 og boksen s.97.
3. Forklar hvorfor gennemførelsen af det indre marked har været med til at forstærke EUs rolle som kampplads mellem højre og venstre. Tag udgangspunkt i fig. 5.4 og inddrag boksen s.43 og boksen s.98.

Afsnit 3, s.99-102

1. ØMUen hviler på to ben et økonomisk (Ø) og et monetært (M). Forklar forskellen og hvorfor det er svært at holde de to dele adskilt. Inddrag fig. 5.6.
2. Hvordan kan man hævde at det snarere var politiske end økonomiske motiver der lå bag skabelsen af ØMUen? Brug fig. 5.5.
3. Lav en tidsakse fra 1993 til 2011 med tilblivelsen af EUs økonomiske politik, herunder beskæftigelsespolitikken.
4. Overvej om finanskrisen i 2008 har været med til at forstærke eller svække EUs fælles økonomiske politik. I hvor høj grad er krisen søgt afværget gennem fælles eller gennem nationale virkemidler?

Figur 5.10, s.105

1. Hvilke konklusioner kan udledes om udviklingen i EUs landbrugsstøtte?
2. I hvor høj grad imødekommer udviklingen den kritik der er blevet rejst af EUs landbrugsordninger?
3. Forklar hvorfor det er så svært at reducere landbrugsstøtten i EU.

Tabel 5.1, s.107 og figur 3.6, s.57

1. Forklar forskellen og sammenhængen mellem de tre slags målsætninger og de tre slags fonde der er nævnt i tabellens hoved. Hvorfor kan kun regionalfonden optræde under alle tre målsætninger?
2. Sammenhold udbetalingerne fra regionalfonden under konvergensmålsætningen med regionskortet s.57. Hvilke lande får især støtte fra regionalfonden, og hvilke områder af landet tilfalder støtten?
3. Er det i økonomisk henseende muligt at opdele EU-området i et center og i en periferi?
4. Diskutér regionalpolitikkens rolle i forbindelse med opnåelse af konvergens. Hvorfor spiller andre forhold muligvis en større rolle?

Afsnit 6, s.108-11

1. Forklar sammenhængen mellem gennemførelsen af det indre marked og behovet for en fælles asyl- og indvandrerpolitik.
2. Undersøg i forbindelse med denne sammenhæng betydningen af EF-domstolens Metock-dom fra juni 2008 (se henvisninger på Google under Metock dom).
3. Opregn de konkrete punkter hvor EU har gennemført en fælles asyl- og indvandrerpolitik.

Afsnit 7, s.111-15

1. Gør rede for EUs klimapolitiske målsætninger som de fremgår af boksen s.112.
2. Overvej hvilke modstridende interesser der gør sig gældende mellem EU-landene, og hvorfor EU har haft svært ved at leve op til sine proklamerede målsætninger.
3. Sammenlign EUs målsætninger med Obama-regeringens i USA (brug Infomedia). Er EU stadig et foregangsområde i kampen mod klimatruslen?
4. Fig. 5.14: Diskutér hvilket niveau / hvilke niveauer der er vigtigst, og hvilken sammenhæng der er mellem niveauerne.
5. Diskutér om en overstatslig EU-regulering på miljø- og klimaområdet er en fordel eller en ulempe. Nuancér diskussionen med inddragelse af boksen s.114 og figuren s.115.

Afsnittet s.115-19

1. Undersøg EUs magtposition i verden ved hjælp af fig. 5.16, fig. 5.17 og boksen s.119. Hvad bygger EU hovedsageligt sin styrke på, og hvori består EUs væsentligste svagheder?
2. Diskutér hvor langt EU bør gå i retning af fælles militært samarbejde. Er EU allerede gået for langt, er niveauet passende nu, eller bør man gå videre? Inddrag herunder bestemmelserne i Lissabon-traktaten (se s.91).
3. Forklar forskellen mellem fælles strategi, fælles holdning og fælles aktion, jf. boks s.118.