Det politiske Europa, 1. udg.

Opgaver

Figur 2.1

1. Der skelnes mellem tre grundholdninger: modstandere, skeptiske tilhængere, stærke tilhængere. Forklar inden for hver af de tre kategorier forskellen mellem de to typer holdninger. Overvej i den forbindelse hvordan de forskellige holdninger konkret kan komme til udtryk (f.eks.: gal retning: EU opbygger eget militær og er på vej til at blive en ny superstat)
2. Hvor vil du placere dig selv inden for de i alt 6 kategorier? Argumentér for placeringen.

Figur 2.2

Når du har læst hele afsnit 2.2. vend så tilbage til figuren og forklar for hver af de fem integrationsformer hvor EU-integrationen hører hjemme; sammenlign med fig. 2.5.

Afsnittet s.29-30

Der er s.30. 1.sp. nævnt tre grunde til at regional og global integration kan være i modstrid med hinanden. Overvej tilfælde hvor der er harmoni mellem de to former, og som kan bruges til at imødegå argumenterne i teksten, f.eks. på miljøområdet.

Figur 2.3 og afsnittet s. 30-31

1. Forklar forskellen mellem de to dele af figuren, herunder forskellen mellem beslutninger med vetoret / med flertal, bindende / ikke-bindende beslutninger, direkte / indirekte retskraft.
2. Luk bogen og forklar hvad det vil sige at en stat har afgivet suverænitet (= overstatslig integration).
3. Opregn ved hjælp af teksten s.31 hvilke ulemper der er ved overstatslig integration. Hvordan kan det være at stater, som f.eks. EU-landene, alligevel frivilligt vælger denne form for integration? Inddrag argumenterne s.46, herunder fig. 2.13. Se evt. også omtalen af liberal intergovernmentalisme s.50, 1.sp. n.
4. Tag selv stilling til om du synes overstatslig integration er en god ting.

Afsnittet s. 31-32

1. Forklar forskellen mellem bredde- og dybdeintegration ved hjælp af fig. 2.4, s.32.
2. Anfør argumenter for og imod at de to former for integration er i modstrid med hinanden.

Figur 2.6, s.34

1. Spørgsmål til figurens udseende: 1) Hvorfor er de to stater tegnet som trekanter?, 2) Hvorfor er pil 1 tegnet uden for trekanterne og pil 2 delvist inden for? Hvorfor går de hvide pile inden for trekanterne begge veje?
2. Forklar hvordan pilene kan bruges til at illustrere virkningerne af et bestemt integrationsskridt, f.eks. afskaffelse af told, indførelse af fri bevægelighed for arbejdskraft.

Boks s.35 og fig. 2.7, s.36

1. Hvad er iflg. figuren forskellen mellem et frihandelsområde og en toldunion?
2. Angiv hvilke faser i integrationsudviklingen (fig. 2.7) som de forskellige punkter i artikel 3 (boksen) hører til.

Afsnit 2.3, s. 36-38

1. Prøv at forklare hvad forskellen er mellem en organisation og en stat. Inddrag hertil om statsbegrebet s. 17.
2. Hvorfor er EU placeret mellem organisationer og stater i fig. 2.8, s.37.
3. Hvordan argumenteres der i teksten for at EU aldrig vil blive en europæisk kopi af USA? Inddrag s.47-49. Er du enig i argumentationen?

Afsnit 2.4, s. 38-41

1. Kan alle europæiske stater blive medlem af EU? Udled svaret af teksten s.39 og inddrag boksen s.17.
2. Overvej om du tror EU med tiden vil komme til at omfatte alle europæiske stater.
3. Bag EUs udvidelse mod øst siden årtusindskiftet har der ligget forskellige motiver i de gamle og i de nye medlemslande. Forklar forskellen ud fra fig. 2.9, s.39. Angiv nogle mulige sammenhænge mellem motiverne.
4. Bør Tyrkiet optages i EU? Diskutér med udgangspunkt i argumenterne opregnet i fig. 2.10, s.41.

Afsnit 2.5, s. 41-45

1. Hvordan har de ideologiske skillelinjer i holdningen til EU udviklet sig? Forklar hvordan skillelinjerne oprindeligt så ud, hvilke forhold der har skabt opbrud i skillelinjerne, og hvorfor det i dag er svært at svare på spørgsmålet i afsnittets overskrift?
2. Steen Gade kalder i boksen s.43 EU for en politisk kampplads. Hvordan skal det forstås? Og hvordan afspejler hans argumentation en typisk venstreorienteret EU-tilhængers?

Figur 2.11, s.44

1. Forklar sammenhængen mellem ideologi og de tolv eksempler på virkelighedsbillede.
2. Udvid kasserne under virkelighedsbilledet med andre punkter.
3. Lav en tilsvarende opstilling med konservatismen som ideologisk udgangspunkt.

Figur 2.13, s.46

1. Spørgsmål til figurens udseende: 1) Hvordan skal sammenhængen mellem cirkler og firkanter forstås? Hvad er forskellen mellem de tre slags cirkler? Forklar med eksempler.
2. Brug eksemplet i boksen s.20 til at illustrere hvad figuren skal vise.
3. Hvorfor er figuren relevant når man vil diskutere om demokratiet svækkes eller styrkes gennem EU-integrationen?