Opgaver
Figur 4.1, s.65 + tekst s.65-67
- Figurens opbygning: Forklar forskellen mellem input og output og hvordan de er forbundet gennem feedback.
- Tegn en tilsvarende figur hvor det danske politiske system er illustreret. Påpeg forskellene mellem de to figurer. Inddrag de fire punkter s.65-67.
Afsnittet s.67-68
- Forklar med egne ord hvad der karakteriserer Kommissionen som organ i EU.
- Overvej argumenter for og imod at antallet af kommissærer skal følge antallet af medlemslande (jf. Irlands aktuelle ønske om at bevare en permanent plads i Kommissionen). Inddrag evt. debatten mellem Erik Boel og Poul Nielson i Berlingske Tidende, dec. 2008 (brug Infomedia).
Afsnittene s.68-72
- Forklar samspillet mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet i beslutningsprocessen, jf. også fig. 4.7, s.74.
- Diskutér Ministerrådets magtstilling i EU-systemet. Hvilken udvikling har der været over tid? Og er det rigtigt at hævde at Ministerrådet er EUs mest magtfulde organ.
Figur 4.7, s.74 og figur 4.9, s.77
Sammenhold de to figurer: Hvilke af de indflydelseskanaler der er opregnet i fig. 4.9, er aftegnet med pile i fig. 4.7? Angiv hvilke pile der skal tegnes for at alle kanalerne fremgår af fig. 4.7 (om kabinettet se nederst s.76).
Figur 4.8, s.76
- Prøv at give en generel karakteristik af den baggrund kommissærerne møder op med før udnævnelsen (inddrag evt. s.81, 2.sp.) I hvor høj grad harmonerer deres baggrund med den rolle kommissærernes har i EU-systemet?
- Find ud af om der er sket ændringer i Kommissionens sammensætning (se ec.europa.eu).
Afsnittet s.78-79
- Der er i afsnittet skelnet mellem tre måder at anskue den private kapitals indflydelse på. Forklar hvilken ideologisk grundopfattelse de tre måder udspringer af.
- Undersøg tilblivelsen af et bestemt direktiv, f.eks. kemikaliedirektivet REACH (se s.114) eller servicedirektivet (se s.98), og vurdér hvilken af de tre måder der bedst svarer til virkeligheden.
Afsnittet s.79-80
Afsnit 5 handler hovedsageligt om EUs problemer med demokratiet. Men i indledningen betones det at EU som udgangspunkt søger at sikre og udbrede demokratiet i Europa. Forklar hvordan det sker og inddrag hertil kap.1, afsnit 3 (s.14-17).
Afsnittet s.81-82 + figur 4.11, s.80
- Problemerne med demokratiet vedrører iflg. afsnittet tre forhold: den lovgivende magts stilling, den udøvende magts stilling og offentlighedens stilling. Forklar for hver af de tre forhold hvordan situationen i EU afviger fra situationen i de enkelte medlemsstater.
- Prøv at sammenholde de tre forhold med de fire dimensioner i figuren. Er der nogle af de fire dimensioner der ikke er belyst i afsnittet?
Afsnittet s.82-85
- Opregn de forslag der er omtalt i teksten, og som sigter på en føderal (eller tilnærmet føderal) løsning på EUs demokratiske underskud.
- Anfør argumenter for at forslagene vil fremme demokratiet inden for EU og opstil evt. modargumenter.
- Undersøg opbakningen bag føderale løsninger ved hjælp af opinionsundersøgelser gengivet i Eurobarometer (www.ec.europa.eu/ public_opinion/ Standard EB).
Figur 4.13, s.87
- Hvad er forskellen mellem indgåelse og ratifikation?
- Slå op på s.146, figurteksten for at forstå hvad der menes med forstærket samarbejde.
- Lav en tidsakse med de seks traktatbetegnelser. Udvælg ud fra de tre første spalter i skemaet hvad du mener er det vigtigste indhold i de enkelte traktater og anfør det på tidsaksen.
- Overvej for hver af traktatændringerne om der er tale om integration i bredden og/eller i dybden (se afsnittet s.31-32).
Afsnit 6, s.86-91
- Læs afsnittet og repetér herefter indholdet ved hjælp af fig. 4.14, s.89: Uddyb så godt du kan hver af de tolv konkrete ændringer.
- Diskutér om flere flertalsbeslutninger i Ministerrådet er godt eller dårligt. Inddrag her forskellen mellem formel og reel suverænitet (se kap.1, s.17 og boks s.20).
- Diskutér om det er godt eller dårligt at styrke EUs rolle udadtil. Inddrag aktuelle begivenheder som finanskrise, klimaforhandlinger, magtskiftet i USA.
- Undersøg udsigten til at Lissabon-traktaten kommer til at træde i kraft, herunder især Irlands holdning og planerne for en ny folkeafstemning i landet.
