Global politik

MAGT STYRER VERDEN - MEN HVORDAN?

Det internationale samfund og verdensordensmodeller: s. 16-18

1. Tegn en akse med orden og anarki i hver sin ende. Placér nationale samfund (evt. forskellige samfund) og det internationale samfund (evt. opdelt mellem globalt og europæisk) på aksen, og begrund placeringen (tag udgangspunkt i fig. 2.1). Overvej tendenser der peger i retning af at placeringerne er på vej til at ændre sig.
2. Fig. 2.2: Forklar forskellen mellem de tre mulige verdensordener. Underbyg pilen mellem hegemoni og magtbalance ved hjælp af fig. 2.7, s. 27. Diskuter fordele og ulemper ved de tre verdensordener, herunder USA's rolle som hegemon.

Den fysiske magts begrænsninger: s. 19-23

1. På hvilken måde illustrerer billedet s.19 den fysiske magts begrænsninger?
2. S. 20, 2. sp. konkluderes at ressourcemagt og magt som relation er to forskellige ting. (1) Forklar hvad man forstår ved de to magtbegreber - inddrag fig. 2.4; (2) På hvilket grundlag er konklusionen udledt? Forklar ud fra krigene i Irak og Afghanistan; (3) Hvordan illustreres forskellen mellem begreberne i fig. 2.3? Forklar udtrykket 'mellemkommende variable' (i figuren er 'fysiske ressourcer' og 'konflikters udfald' henholdsvis uafhængige og afhængige variable).
3. Fig. 2.4: (1) Brug Danmark som eksempel til at illustrere opdelingen på magtbegreber - hvor har Danmark en styrkeposition, og hvor ikke? Diskuter herunder for-delene ved internationale organisationer for et land som Danmark; (2) Inddrag s. 112-13 for at belyse USA's strukturelle magt. I hvor høj grad kan USA bevare sin nuværende førerposition ved hjælp af den strukturelle magt?

Hård og blød magt: s. 23-25

1. Forklar ud fra figuren, der ses efter opgaverne til dette afsnit, forskellen mellem de to magtformer.
2. Erstat stater med personer i figuren, og angiv et eksempel fra hverdagslivet på forskellen mellem de to magtressourcer.
3. Overvej i hvor høj grad USA's bløde magt kan omsættes i udenrigspolitisk indflydelse.
4. Forklar ud fra boksen s. 24 betydningen af henholdsvis hård og blød magt i Ukrainekrisen. Vurdér hvilken betydning de to magtformer vil få for den fremtidige ud-vikling i krisen.
5. Fig. 2.5, s. 25: Forklar hvorfor Den Kolde Krigs afslutning omkring 1990 øgede den bløde magts betydning. Og angiv eksempler på at udviklingen igen kan synes at vende. Brug herunder henvisningen til fig. 6.10, s. 164.

Det økonomiske magtforhold mellem stormagterne: Fig. 2.6 og 2.7, s. 26-27

1. Hvilke konklusioner kan drages ud fra de to figurer? Angiv herunder hvilke lighedspunkter der er mellem verden i år 2050 og tidligere perioder i verdenshistorien.
2. Hvad er forskellen mellem de vækstprojektioner der er vist i fig. 2.7 og egentlige  vækstprognoser? Inddrag evt. s. 123-27 om Kina.
3. Lav ud fra tallene i Samfundsstatistik 2015, tab. 17.2 en graf der viser udviklingen i den økonomiske vækst i vigtige stormagter (herunder euro-området) de seneste 10 år. Hvilke konklusioner kan udledes? Understøtter tallene den udvikling der kan aflæses i fig. 2.7?
4. Hvilke forbehold må tages over for pålideligheden af fig. 2.6?

USA som centrum for verdensordenen: Fig. 2.9, s. 28

1. Forklar figurens opbygning, herunder de forskellige streger og buer, og giv eksempler på stater der hører til i de små cirkler.
2. Diskutér om figuren afspejler den eksisterende verdensorden, og hvilke ændringer der kan forudses. Inddrag besvarelsen af det foregående spørgsmål, teksten s. 110-11 samt de to bokse s. 113 og 116.

Staternes rolle som eneaktører undergraves: Fig. 2.10, s. 30

1. Forklar figurens skelnen mellem regerings- og samfundsniveau. Hvorfor er denne opdeling vigtig når man vil forstå magtspredningen i det internationale system?
2. Giv konkrete eksempler på alle seks slags pile i figuren. Inddrag herunder boksen s. 31. Forklar forskellen mellem pil 1 og 3.
3. Diskutér statssystemets fremtid i det internationale system med inddragelse af s. 185-88 (forskellen mellem globalister og skeptikere er forklaret s. 91, 1. sp. og i fig. 4.7, s. 92).

Magtstrukturens scener og de ikke-statslige aktører: Fig. 2.11 og 2.12, s. 32-33

1. Hvorfor skelnes der i fig. 2.11 mellem tre slags scener?
2. Der er i bogen anført argumenter for at magten i stigende grad flyttes fra scene 1 til scene 2 og videre til scene 3. Gengiv argumenterne og overvej om de holder.
3. Inddrag eksempler fra skemaet s. 33 til illustration af scene 3.
4. Uddyb 3. kolonne i skemaet om den konkrete indflydelse, undersøg herunder hvad nogle af de 16 punkter hentyder til.

Teori og ideologi: Boks s. 35

1. Forklar hvorfor de to ellipser i figuren - teori og ideologi - overlapper hinanden. Brug eksemplet med Ruslands annektering af Krim-halvøen.
2. Overvej hvordan opstilling af målsætninger afhænger af det ideologiske udgangspunkt.
3. Hvorfor er det rimeligt at skelne mellem teori og ideologi? 

Realisme og idealisme: s. 37-41

1. Forklar indholdet og betydningen af centrale begreber i de to teorier: selvhjælpssystem, sikkerhedsdilemma, magtbalance, bi-/unipolaritet, simpelt/modent anarki, interdependens, sikkerhedsfællesskab. I forbindelse med forklaringerne belyses hvordan de enkelte begreber hænger sammen med henholdsvis realismen og idealismen.
2. De senere års udvikling i verden, herunder også Europa, synes at underbygge en realistisk forståelse af den internationale politik. Forklar og inddrag fig. 2.13, s. 38.
3. Med hvilke argumenter kan man ud fra en idealistisk grundopfattelse imødegå den realistiske forståelse. Inddrag fig. 6.10 og tab. 6.2, s. 164 samt det midterste tekstafsnit på siden.
4. Uddyb demokratiudviklingen i verden ved hjælp af oplysninger fra freedomhouse.org. Læs de to første sider i rapporten om udviklingen i 2014 og se på figuren for demokratiets udbredelse i de forskellige verdensdele. I hvor høj grad understøttes henholdsvis den realistiske og den idealistiske grundopfattelse?
5. Repetér forskelle mellem de to hovedretninger ved hjælp af skemaet s. 41. Dæk med et stykke papir over enten kolonnen med realisme eller idealisme og prøv at gengive indholdet i den skjulte tekst.