Global politik

EN FARLIG OG TRUENDE VERDEN

Antal væbnede konflikter: Fig. 3.1, s. 44

1. Forklar forskellen mellem de fire slags væbnede konflikter der skelnes mellem i figuren.
2. Hvilke konklusioner kan udledes af figuren? Angiv mindst tre uden at kigge i bogens tekst s. 45-46. Sammenlign herefter med teksten.
3. Hvordan understøttes udviklingen i fig. 3.1 af den udvikling der kan aflæses af den midterste figur s. 12?
4. I hvor høj grad kan fig. 3.1 besvare spørgsmålet om verden er blevet mere fredelig? Inddrag det lange historiske perspektiv ved hjælp af indholdet i boksen s. 45. Og vend tilbage til spørgsmålet efter at have set på de to figurer s. 48 (jf. spørgsmålene nedenfor).
5. Genlæs de to første afsnit om realismen s. 34. Hvad er realismens forklaring på at krige opstår? Understøttes forklaringen af fig. 3.1?

Graden af fred og konflikt i verden i dag: Fig. 3.3 og 3.4, s. 48

1. Forklar forskellen mellem de metoder der ligger til grund for figurerne.
2. Overvej hvilken af de to figurer der giver det bedste billede af hvor fredelig eller konfliktfyldt verden er i dag. Angiv herunder nogle hovedkonklusioner.
3. Find på nettet opdaterede versioner af figurerne. Hvordan kan man karakterisere den seneste udvikling?

Fredsudviklingen i fremtiden: Fig. 3.5, s. 49

1. Overvej hvilken af de to kolonner du er mest enig i, herunder hvilke(n) af argumenterne du tillægger størst vægt.
2. På hvilket punkt har den anden kolonne det bedste modargument?
3. Forklar hvorfor optimister og pessimister afspejler henholdsvis en idealistisk og en realistisk grundopfattelse.

Hovedtrusler mod Europa: Fig. 3.6, s. 51

1. Beskriv den udvikling der er vist i figuren, med egne ord.
2. Hvilket af de tre årstal - 1945, 1989 og 2014 - vil du tillægge størst betydning for trusselsudviklingen i Europa? Hvorfor?

Gamle og nye krige: Fig. 3.7

1. Opsummér indholdet i figuren, idet du fremhæver de vigtigste forskelle.
2. Påvis hvordan nogle af felterne i hver af de to kolonner hænger sammen med hinanden.
3. Forklar hvorfor udviklingen fra gamle til nye krige har været med til at ændre grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse. Inddrag evt. teksten s. 242-45. 

Skrøbelige stater som sikkerhedstrussel: Fig. 3.8, s. 53

1. Forklar figurens opbygning, herunder forskellen mellem de tykke og de tynde pile, og hvordan de sidste skal forstås.
2. Skrøbelige stater benævnes også svage stater. Forklar forskellen mellem svage stater og svage magter ved hjælp af fig. 7.3, s.188 og undersøg ud fra fig. 7.4, s. 190 udbredelsen af svage stater.
3. Danmark har i efteråret 2015 besluttet at sende en styrke på ca. 100 mand til Mali, en af Afrikas mange skrøbelige stater. Undersøg baggrunden for den danske udsendelse ved hjælp af artikler i Infomedia.
4. Uddyb forståelsen af konfliktsituationen i Mali ved brug af henvisningen s. 48 n.: www.hiik.de/en/. Download 'Conflict Barometer' og find beskrivelsen af Mali. Forklar hvilke træk der gør Mali til en skrøbelig stat.

Den ændrede terrortrussel: s. 54-55

1. Forklar hvori det nye i 'den nye terrortrussel' består, jf. billedet s.55. Karakterisér herefter de terrorangreb som Frankrig i henholdsvis januar og november 2015 har været udsat for. Indhent evt. oplysninger gennem Infomedia.
2. Diskutér i hvor høj grad der er en sammenhæng mellem den hjemmegroede terrorisme og konflikterne i Mellemøsten og Afrika. Inddrag opdelingen i terroristtyper i boksen s. 54 n.

Identitetstrusler: s.55-56

1. Identitetstrusler er trusler mod 'nationen' og ikke mod 'staten', jf. s.182, 2. sp. om forskellen mellem de to begreber. Forklar herefter hovedpointen i boksen s. 56.
2. Uddyb besvarelsen af spørgsmål 1 ved at se på fig. 3.11, s. 63 og den tilhørende figurtekst.
3. Inddrag fig. 7.1, s. 184 for at uddybe hvori identitetstruslen består.
4. Diskutér om flygtningestrømme både kan være en trussel mod nationen og mod staten.
5. I hvor høj grad kan du tilslutte dig Mogens Camres argumentation i boksen?

Sikkerhedspolitikkens dimensioner: Fig. 3.9

1. De to vigtigste sondringer vedrørende sikkerhedspolitik gælder opdelingen hård/blød og snæver/bred. Forklar de to sondringer ud fra skemaet og med anvendelse af de anførte eksempler. Tilføj evt. andre eksempler.
2. Hvilken sammenhæng er der mellem de to slags sondringer?
3. Under pkt. 1 i skemaet er der opdelt mellem fem objekter. Hvilke forhold/begivenheder i den aktuelle udvikling påvirker den betydning hver af objekterne har. Inddrag andre eksempler end de anførte.

Militære trusler - før og i dag: s. 59-61

1. Betydningen af militære midler og militære trusler har undergået en forandring efter ophøret af Den Kolde Krig. Forklar hvordan, idet du både hæfter dig ved forskelle og ligheder.
2. Læs boksen s. 137. På hvilken måde uddyber denne tekst besvarelsen af spørgsmål 1?
3. Nedenfor er gengivet et skema om forskellen mellem den gamle og den nye kolde krig (jf. "Kloden Rundt", Columbus 2014, s. 94). Brug skemaet til at forklare hvorfor vore dages Rusland repræsenterer en anden type trussel end den tidligere Sovjetunion gjorde? Inddrag sektoropdelingen i i fig. 3.9.
4. Fig. 3.10: Brug henvisningen til Wikipedia for at forklare klokkens stilling på de fem sidst angivne årstal. Overvej om klokken er på vej til at blive stillet tættere på 12 eller længere væk.  

Politiske sikkerhedstrusler: s.61 + 63

1. Opregn i punktform hvori de politiske sikkerhedstrusler består.
2. Uddyb nogle af punkterne ved hjælp af indsigt fra sociologi, økonomi og/eller poli-tik. Læs herunder også boksen s.142.
3. Prøv at rangordne punkterne ud fra deres betydning som sikkerhedstrussel.

Sikkerhedsliggørelse: Boks s.62

1. Forsøg med egne ord ud fra figuren at forklare teorien om sikkerhedsliggørelse.
2. Brug et andet eksempel end klimaforandringer for at illustrere den proces der er vist i figuren, f.eks. terrorisme eller flygtningestrømme.
3. Uddyb din forståelse af konstruktivismen som teoriretning ved at læse boksen s.225 og ved at gå ind på samfundsfag.dk.

Afhængigheden af russisk gasimport: Fig. 3.12

1. Beskriv forskellene mellem EU-landenes afhængighed af den russiske gas, og prøv at forklare baggrunden for forskellene.
2. Find notat af 25.6.2014 fra Tænketanken Europa: "Energiunion bør blive EU's næste store projekt - mindre afhængighed a Rusland" (www.thinkeuropa.dk). Hvor stor er den økonomiske sikkerhedstrussel på energiområdet, og hvad gør EU-landene for at imødegå den? Inddrag nyere materiale (evt. gennem Infomedia el-ler fra EU-Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu) for at belyse fremskridtene mod skabelsen af en energiunion.

Magtbalance og kollektiv sikkerhed: s.66-70

1. Forklar med egne ord ud fra fig. 3.13 forskellen mellem magtbalance og kollektiv sikkerhed. Uddyb forskellen ved at inddrage fig. 2.13, s.38.
2. Sammenfat de fire kritikpunkter af henholdsvis magtbalanceordningen og den kollektive sikkerhed i overskrifter og/eller sammenhænge illustreret med pile (f.eks.: fare for at balancen tipper → våbenkapløb).
3. Hvordan fremgår det af kapitel 7 i FN-pagten (s.68) at FN er et kollektivt sikker-hedssystem og ikke en alliance?
4. Læs s.176-80 i kapitel 6 og redegør for i hvor høj grad FN's kollektive sikkerheds-system fungerer i praksis.

Regionale sikkerhedskomplekser: Boks s.71

1. Forklar tankegangen bag teorien om regionale sikkerhedskomplekser, herunder hvornår dynamikkerne i et sikkerhedskompleks er normale og unormale.
2. Overvej hvilke(t) sikkerhedskompleks(er) Danmark er en del af. Brug evt. historiske eksempler.
3. Læs s.150-53 i kapitel 6 og prøv at karakterisere Mellemøsten som et sikkerheds-kompleks.

NATO som sikkerhedsorganisation: s.71-75

1. Forklar forskellen mellem den formelle og den reelle sikkerhedsgaranti en stat op-når gennem medlemskab af NATO. Inddrag formuleringerne i boksen s.72.
2. Opregn ud fra teksten de interesser der er knyttet til NATO's fortsatte oprettelse, og hvilke opgaver NATO har haft siden Den Kolde Krig.
3. Diskutér NATO's rolle i forbindelse med den nye spænding mellem Øst og Vest i Europa Inddrag boksen s.74 og s.137. Hent Politikens kronik 1.8.2015 (Poul Villaume: "Luk Rusland ind i sikkerhedspolitikken") for at få en kritisk vinkel på NATO's rolle.

EU's sikkerhedsfunktioner: s.75-78.

1. Konkretisér og forklar med egne ord de tre sikkerhedsfunktioner nævnt i fig. 3.15.
2. Hvorfor er de alle udtryk for blød sikkerhedspolitik? (jf. fig.3.9, s.58).
3. Hvorfor kan ønsket om Tyrkiets optagelse i EU betragtes som sikkerhedspolitik? Og hører det ind under en af de tre funktioner?