Global politik

EN VERDEN I KONFLIKT

Freds- og konfliktudviklingen i 2010'erne: s. 144

1. Vend tilbage til fig. 3.1 (s. 44), 3.3 (s. 48), 3.4 (s. 48) og svar på om vi i dag lever i en fredeligere verden end tidligere. Brug teksten s. 144 til at uddybe besvarelsen.
2. Vurdér ud fra dit kendskab til den aktuelle udvikling i hvilken retning verden vil bevæge sig i sidste del af 2010'erne. Tag evt. udgangspunkt i artiklen "Farvel til annus horribiles 2015 - hvad venter der i 2016?", Kristeligt Dagblad, 31.12.2015.

Ukraine-konflikten: s. 144-49

1. Fig. 6.1, s. 146: Redegør med egne ord ud fra brødteksten og figurteksten for den udvikling der er gengivet på tidsaksen. Prøv ved hjælp af opdaterede oplysninger på nettet at videreføre aksen.
2. Diskutér med udgangspunkt i kortet i fig. 6.2 og med brug af oplysninger i teksten rimeligheden af den russiske politik i Ukraine-krisen.
3. Tab. 6.1, s. 148: Angiv nogle konklusioner der kan udledes af tabellen. Find på den angivne hjemmeside opdaterede og andre tal til belysning af russernes syn på Ukraine-konflikten.
4. Fig. 6.3, s. 148: Uddyb med egne ord de 10 punkter i skemaet. Overvej for hver enkelt af skemaets fem linjer om Vesten har lige meget - eller lige lidt - ret i sit syn.

Israel-Palæstina konflikten: s. 149-50

1. Uddyb ved hjælp af din historiebog baggrunden for konflikten og opregn de krige, der har været udkæmpet mellem Israel og dets arabiske naboer.
2. Udfaldet af Seksdageskrigen i 1967 har haft afgørende betydning for udviklingen i området. Forklar udfaldet ud fra kort og figurtekst s. 150.
3. Redegør for den aktuelle situation i de af Israel i 1967 erobrede områder ved inddragelse af supplerende materiale, herunder sikkerhedsrådsresolution nr. 242 fra nov. 1967 (se www.un.org/en/sc/documents/resolutions - udvælg centrale passager).
4. Belys nogle af de vigtigste seneste begivenheder i konflikten, herunder f.eks. den amerikanske udenrigsminister John Kerrys fredsforhandlinger med parterne 2013-14, Gaza-krigen i juli 2014, udviklingen i forholdet mellem Fatah og Hamas (brug Wikipedia).
5. Diskutér hvad der skal til for at overvinde konflikten.

Magtbalancen mellem shia- og sunni-stater: Kort s. 151

1. Undersøg for de på kortet nævnte stater befolkningens religiøse tilknytning, især fordelingen mellem shia- og sunni-muslimer (brug CIA factbook, Wikipedia og/eller find kortet i Politiken, 5.1.2016 - artiklen: "Den sekteriske strid, der flår Mellemøsten itu"). Hvor stor er den religiøse splittelse i de enkelte stater?
2. Redegør for hvilke mellemøstlige stater, der er involveret på de kamppladser, der er vist på kortet. Inddrag teksten s. 152 og fig. 6.6, s. 153. Uddyb om Tyrkiets rolle ud fra figurteksten s. 151.
3. Hent artiklen "Kynisk identitetspolitik spiller shiaer og sunnier ud mod hinanden" (Jyllands-Posten, 27.6.2014). Diskutér med udgangspunkt i artiklen og besvarelsen af pkt. 2 ovenfor hvor vigtig de religiøse modsætningsforhold er for konflikterne i området. Supplér evt. med oplysninger om baggrunden for den optrappede spænding mellem Saudi-Arabien og Iran i begyndelsen af 2016 (se f.eks. Politiken, 5.1.2016, jf. pkt. 1 ovenfor).

Det Arabiske Forår og kampen om styreformen: s. 153-55

1. Næsten alle arabiske lande blev berørt af Det Arabiske Forår der startede i Tunis i januar 2011. Oprørets konsekvenser i de enkelte lande - med opdateringer frem til 2016 - er gengivet i det britiske dagblad "The Guardians" interaktive tidslinje, se www.theguardian.com/world/interactive/2011/mar/22/middle-east-protest-interactive-timeline. Vælg bestemte lande ud og angiv de væsentligste begivenheder.
2. Formulér en overordnet konklusion om betydningen af Det Arabiske Forår med udgangspunkt i den aktuelle situation i nogle af de vigtigste lande.
3. Fig. 6.7, s. 154: (a) Forklar figurens opbygning, herunder først og fremmest uafhængige/afhængige variable og universelle/specifikke forklaringer; (b) undersøg om der i Mellemøsten og andre steder i verden findes demokratiske, muslimske stater; diskutér hvad der skal til for at skabe mere demokrati i Mellemøsten.

Udenlandsk indblanding i Mellemøsten: s. 155-57

1. På s. 155 opregnes syv årsager der ligger bag omverdenens interventioner i Mellemøsten. Læs dem igennem, luk bogen, forsøg at huske dem. Hvilke af årsagerne er vigtigst til forklaring af aktuelle vestlige interventioner?
2. Forklar USA's interesse for Mellemøsten før og efter Den Kolde Krig og hvilke faser interessen har gennemgået siden århundredskiftet.
3. Undersøg i hvilket omfang vestlige stater (især USA) i dag er militært involveret i Mellemøsten. Brug hjemmesider for staternes forsvars- og/eller udenrigsministerier.
4. Diskutér om den militære involvering burde være større eller mindre, især hvad angår borgerkrigen i Syrien. Hent inspiration på siden www.debate.org/opinions/should-the-western-world-intervene-in-the-middle-east; og sæt synspunkter fra følgende to sider over for hinanden: (a) blogs.bt.dk/verdenifoelgekhader/2015/04/03/obama-har-tabt-mellemosten/ og (b) www.diis.dk/publikationer/dansk-udenrigspolitik-post-amerikanske-mellemoesten.
5. Billede s. 156: Undersøg ved hjælp af Infomedia (f.eks. artiklen: "Irans atomaftale er et historisk nyt kapitel", Information 15.7.2015) hvilke punkter aftalen indeholder (gengivet i 2.oplag s. 157) samt dens aktuelle status og konsekvenser. Hvilke argumenter har været fremført imod den?

(Errata til 1.oplag: Rusland er ikke nævnt i billedteksten som medvirkende stormagt) Idealisme og realisme: s. 158-70 Tværgående spørgsmål til hele afsnittet:

1. Hvorfor kan idealismen siges at være præget af optimisme og realisme af pessimisme?
2. Forklar hvilke perioder af det 20. århundredes verdenshistorie, der især har kunnet understøtte idealismen, og hvilke der især har kunnet understøtte realismen.
3. Hvilken af teorierne understøttes bedst af den periode vi gennemlever i øjeblikket? Gengiv først den realistiske tolkning og herefter idealisternes modsvar. Inddrag tabel 6.2, s. 164.
4. Fig. 6.10 og fig. 6.11: Forklar med egne ord hvad de to figurer skal vise, herunder hvorfor de illustrerer nogle hovedtanker i hhv. idealismen og realismen. Inddrag fig. 2.13, s. 38 + figurteksten.
5. Opsummér indholdet i fig. 6.12, s. 169 om udviklingen i forholdet mellem USA og Kina. Hvori består hovedforskellen mellem de to retningers tolkning? Og på hvilken måde nuanceres hovedforskellen? For den avancerede: Hent artiklen "The Gathering Storm: China's Challenge to US Power in Asia" (2010) af John Mearsheimer (http://mearsheimer.uchicago.edu). Opstil modargumenter til artiklen, der er skrevet af den mest fremtrædende nulevende repræsentant for neo-realismen (s. 167).
6. Repetér afsnittet ud fra de fem nøgleord i skemaet i kap. 2, s. 41: fremskridt, enheder, magtstruktur, adfærd, fred. Undlad at kigge i bogen.

Den demokratiske fredstese: s. 161-62

1. Gengiv de tre elementer i fredstesen med egne ord.
2. Forklar hvorledes fig. 6.9, s. 162 illustrerer de tre elementer og udbygger fredstesen.
3. Overvej argumenter der kan bruges imod tesen. Hvad vil en realist sige?

Hvornår slutter historien?: Boks s. 163

1. Hvad er det for en historisk udvikling Fukuyama påberåber sig når han taler om 'historiens afslutning'? Underbyg i den forbindelse hans placering som tilhørende den idealistiske retning.
2. Forklar forskellen mellem den historiske og den post-historiske verden. Hvordan stemmer denne sondring overens med hans tese om historiens afslutning?
3. Opregn ud fra sidste del af boksen nogle argumenter imod Fukuyamas tese. Forsøg at uddybe nogle af argumenterne.
4. I artiklen "Hvis du kan blive ligesom Danmark, er det dejligt for dig", Politiken 9.6.2014, kommenterer Fukuyama sin tese 25 år efter dens første publicering. Hent artiklen og vurdér i hvor høj grad han holder fast i tesen om historiens afslutning.

Neo-realisme: Boks s. 167

1. Forklar centrale begreber/elementer i neo-realismen: systemets struktur (se også boksen s. 37), strukturens lag, anarki (se også s. 16-17), kapabiliteter, polariteter, relative fordele.
2. Illustrér neo-realismen med en pyramidefigur (model) bestående af de tre lag. Giv lagene navne og forklar med få ord ud for hvert lag hvad navnet dækker over. Indtegn pile og forklar deres betydning.
3. Neo-realismens grundlægger, Kenneth Waltz, har argumenteret for at Vesten bør tillade Iran at få atomvåben. Hent artiklen "Derfor skal Iran have bomben", Berlingske 11.7.2012, gengiv Waltz' argumenter og hvorfor den afspejler den neo-realistiske opfattelse.
4. Waltz er eksponent for den såkaldte defensive neo-realisme, hvorefter staters primære mål er opnåelse af sikkerhed. Heroverfor står de offensive neo-realister, der mener, at det primære mål er magt og maksimering af magt. Hovedeksponent for denne opfattelse er John Mearsheimer (se de tværgående spørgsmål ovenfor, pkt. 5). Overvej forskelle i de to tilgange i spørgsmålet om Irans atomvåben og i spørgsmålet om forholdet mellem USA og Kina.

Den engelske skole - orden og retfærdighed: Boks s. 172-73

1. Forklar forskellen mellem begreberne internationalt system og internationalt samfund. Om 'system' se s. 37. Hvordan illustrerer eksemplerne om Kosovo og Syrien (s. 172) 'internationalt samfund'?
2. Prøv ud fra teksten at placere den engelske skole på en akse mellem realisme og idealisme. Begrund placeringen og inddrag fig. 2.13, s. 38 og fig. 6.15, s. 174.
3. Forklar, hvorfor orden og retfærdighed kan stå i modsætning til hinanden, og hvorfor orden og retfærdighed er afhængige af hinanden. Brug skemaet i fig. 6.14.
4. Diskutér om orden eller retfærdighed er vigtigst i international politik. Forklar herunder forskellen mellem pluralister og solidarister inden for den engelske skole.
5. Undersøg hvordan FN-pagten (findes på www.um.dk) vægter hhv. orden og retfærdighed. Se især pagtens kap. 1: Formål og grundsætninger og inddrag punktet i bogen s. 179-80 om modsætningen mellem suverænitet og menneskerettigheder.

FN's formål og opbygning: s.171 + s. 174-76

1. Vend tilbage til kap.3, afsnit 5 og forklar, hvad det vil sige, at FN er en kollektiv sikkerhedsorganisation. Lav i den forbindelse overskrifter til artiklerne i FN-pagtens kap.VII (s. 68) og udpeg de vigtigste artikler.
2. Læs FN-pagtens kap. VI og forklar forskellen mellem kap. VI og kap. VII. Hvorfor har man opfundet kap. VI ½?
3. Forklar forskellen mellem de direkte og indirekte måder til opfyldelse af FN's hovedformål.
4. Lav ud fra teksten og ud fra fig. 6.13 et skema hvor Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet sammenlignes mht. (1) afstemningsregler, (2) medlemskab, (3) opgaver, (4) kompetence, (5) underorganer.
5. Diskutér om vetoretten i Sikkerhedsrådet bør bibeholdes. Inddrag punktet s. 69, 1. sp., 2. punkt og s. 178, 2. sp., 1. punkt.

FN og det 21. århundredes konflikter: s. 176-180

1. Gennemgå FN's rolle i forbindelse med vigtige begivenheder efter Den Kolde Krig. Der er s. 176-78 omtalt seks. Find evt. andre med brug af kortet s. 177 og resolutioner fra FN's sikkerhedsråd (se www.un.org/en/sc/documents/resolutions). Kan der udledes nogen samlet konklusion?
2. Tjek den opgivne kilde under kortet s. 177 for en evt. revision af kortet. Hvordan fordeler FN's fredsbevarende operationer sig i geografisk henseende? Angiv årsager.
3. Uddyb diskussionen om lovligheden af USA's intervention i Irak i 2003. Inddrag sikkerhedsrådsresolution nr. 1441 fra november 2002 og det danske udenrigsministeriums notat af 18.3.2003 (se bogens 2. udgave s. 209). Andre relevante kilder er www.faktalink.dk/Irak-krigen og artiklen "Danske jurister: Irak-krigen var ulovlig", Information 29.1.2010.
4. Undersøg hvilke sikkerhedsrådsresolutioner der siden 2011 er vedtaget om borgerkrigen i Syrien. Hvad kan der udledes om FN's muligheder i konflikten? Supplér evt. med www.faktalink.dk/borgerkrigen-i-Syrien.
5. Fig. 6.17: (a) Forklar kurvens forløb; (b) uddyb om R2P ved hjælp af Wikipedia; (c) diskutér R2P-princippets berettigelse. Vend herunder tilbage til den engelske skole.
6. Hvori består Sikkerhedsrådets manglende legitimitet (s. 180)? Undersøg hvilke bestræbelser der er gjort og fortsat gøres for at øge legitimiteten. Brug artiklen "Kan FN fungere i den nye multipolære verdensorden?", Ræson 30.12.2015 (gratis tilgængelig på www.raeson.dk, se sidste del af artiklen) og opslag i Wikipedia: 'G4 nations'.