Global politik

NYE PERSPEKTIVER FOR VERDENSORDENEN

Introduktion: s. 110-11

1. Repetér forskellen mellem globalister og skeptikere (s. 91-93), herunder hvorfor man skelner mellem to slags globalister.
2. Forklar hvorfor opfattelsen hos globalisterne (i begge afskygninger) og hos skeptikerne kan siges at udspringe af henholdsvis den idealistiske og den realistiske teoriretning. Læg vægt på staternes stilling og muligheder som aktører (brug evt. skemaet s. 41).

Stat og nation: s. 182-85

1. Forklar forskellen mellem begreberne stat og nation. Brug hertil figuren nedenunder og giv eksempler på de fire modeller (figuren med uddybende tekst findes også i "Det politiske Europa", Columbus 2012, s. 48).

      2. Gengiv med egne ord den historiske udvikling der beskrives i boksen s. 183,
          herunder den rolle som nationsbegrebet har spillet.
      3. Udvid figuren nederst s. 183 med en fjerde hvid kasse og brug fig. 7.1, s. 184 med
          tilhørende tekst til at karakterisere kassen.
      4. Overvej hvorfor nationalstatsidéen har haft og stadig har så stærk en
          tiltrækningskraft - og om globalister eller skeptikere har ret i deres vurdering
          af udviklingen.

Statssystemets fremtid: Fig. 7.2, s. 187

1. Forklar hvordan figuren er opbygget: 2 niveauer (før og efter globaliseringen), 3 modeller, de lyseblå cirklers placering og størrelse, de stiplede firkanter.
2. Inddrag boksen s. 186 og s. 142 til belysning af modellen til venstre.
3. Inddrag fig. 8.3, s. 229 til udbygning af modellen til højre. Forklar herunder forskellen mellem formel og reel suverænitet. Overvej modargumenter mod den integrationistiske opfattelse.
4. Diskutér hvilken af figurens tre fremtidsscenarier der er mest sandsynlig. Hvorfor er det i den forbindelse svært at skelne mellem globalister og integrationister? (jf. den stiplede linje).
5. Udvid diskussionen (a) ved brug af den tredeling af stater der er omtalt i boksen s. 96; (b) ved inddragelse af artiklen "The future of nation-states" fra www.sparknotes.com/us-government-and-politics/political-science/nation-and-states/section5/.

Svage og stærke stater: s. 188-92

1. Forklar forskellen mellem de to slags stater ud fra fig. 7.3, s. 188.
2. Inddrag fig. 1.22, s. 57 i bogens 2. udgave (se hjemmesiden) for at uddybe hvad der forstås ved en svag stat (Forklaring af de fire akser - 1: statsmagtens kontrol med militær og politi; 2: myndighedsudøvelse i hele territoriet; 3: evne til at gennemføre lovgivning i praksis; 4: opfattelsen af om besiddelsen af magtudøvelse er retfærdiggjort). Anfør argumenter for at Danmark ikke på alle fire akser burde placeres alleryderst.
3. Tidsskriftet "Udenrigs" (skaffes fra bibliotek) havde i 2010 et særnummer om fejlslagne stater (det samme som svage stater). Uddyb forståelsen af fænomenet ved at læse introduktionsartiklen: "Hvad er egentlig en fejlslagen stat?" (s. 6-18).
4. Angiv årsager til at kolonifortiden har været årsag til fremkomsten af svage stater i Afrika. Undersøg forholdene i én af staterne (f.eks. Somalia, Mali, Nigeria eller Congo) og diskutér i hvor høj grad kolonifortiden kan stå alene som forklaring. Inddrag globaliseringens betydning og særlige geografiske og kulturelle forudsætninger i Afrika. Se f.eks. sidste del af artiklen "At forstå Afrika", Politiken 6.7.2005.
5. Fig. 7.4, s. 190: (a) Hvordan kan man ud fra kortet overordnet beskrive fordelingen af svage og stærke stater på verdens kontinenter? (b) Gå ind på den angivne hjemmeside og udvælg tre stater. Forklar forskellen i samlet score ud fra staternes points inden for de forskellige indikatorer. (c) Overvej om beregningsmetoden for indplacering af staterne er holdbar (se evt. kritikken i den artikel der er nævnt i pkt. 3 ovenfor, s. 9-10) og sammenlign med den figur der blev brugt under pkt. 2 ovenfor.
6. Forklar hvorfor svage/skrøbelige stater kan være årsag til sikkerhedstrusler ud fra fig. 3.8, s. 53. Inddrag Robert Kaplans forestillinger om "The Coming Anarchy".

Den globale dagsorden: Introduktion s. 193

1. Afsnit 2 belyser den globale dagsorden ved at gennemgå tre store udfordringer verden står overfor. Inden du læser videre, overvej hvordan de tre valgte emner truer nationalstaterne som politiske enheder.
2. Overvej om der er andre udfordringer på den globale dagsorden der har en lignende betydning. Inddrag evt. "Global Risk Report 2016" fra hjemmesiden weforum.org. Se oversigten over de vigtigste risici (deres 'likelihood' og deres 'impact'). Om WEF se senere i kapitlet s. 201.

Klimaproblemer som eksempel på globalisering: s. 193-95

1. Brug definition nr. 1 s. 80 til at karakterisere eksemplerne s. 193, 2. sp. som udtryk for globalisering.
2. Angiv andre eksempler, brug herunder boksen s. 194 og fig. 7.5, s. 195.
3. Underbyg udsagnet i boksen om at klimaforandringer skal ses på linje med de største sikkerhedstrusler. Karakterisér i den forbindelse klimatruslen ud fra skemaet i fig. 3.9, s. 58 og udbyg med brug af boksen s. 62 om sikkerhedsliggørelse.

Løsning af klimaproblemerne: s. 195-99

1. Gengiv argumentet s. 195-96 om forskellen mellem at løse klimaproblemet og at løse atomkrigstruslen under Den Kolde Krig. Nuancér argumentationen ved hjælp af artiklen "Ny klimaforbrødring mellem USA og Kina gør forskellen i Paris" (Kristelig Dagblad, 12.12.2015 (Infomedia eller Google-søgning: 'klimaforbrødring').   
2. Lav overskrift til de fem punkter s. 196-97. Brug fig. 7.6 til at uddybe og problematisere det første punkt.
3. Undersøg EU's politik på klimaområdet. Brug lærebøger om EU, f.eks. "Det politiske Europa" (Columbus 2012), s. 121-25 og/eller Folketingets EU-oplysning (www.eu.dk/da/fakta-om-eu/politikker/klimapolitik). Diskutér EU's muligheder som aktør på området ud fra artiklen: "Klimapolitik: EU har bolden i kampen om klimaet" (Politiken 12.2.2008).
4. FN og klimatopmøderne: (a) Forklar forkortelserne COP og IPCC og hvad Kyotoprotokollen gik ud på; (b) COP-15 i København blev betragtet som en fiasko. Find ud af hvorfor, f.eks. ved hjælp af Wikipedia: 'Copenhagen Accord' (læs evt. selve slutdokumentet på hjemmesiden: unfccc.int). (c) Sammenlign 'Copenhagen Accord' med resultatet af COP-21 i Paris i december 2015 (brug Infomedia). Hvori består fremskridtene og hvor store er de? Brug artiklen "Er optimismen for stor efter COP-21?", Politiken 24.12.2015; (d) Hvad kan der udledes af fig. 7.7?
5. På hvilke(t) niveau(er) kan klimatruslen mest effektivt bekæmpes - det globale, det regionale, det nationale, det lokale eller det individuelle? Tag udgangspunkt i fig. 5.13, s. 122 i "Det politiske Europa" (se bogens hjemmeside). Diskutér fordele og ulemper ved de fem niveauer og hvilken sammenhæng der er mellem dem. Uddyb om det lokale niveau med brug af artiklen "Metropoler i frontlinjen", Information 20.11.2015 og besøg evt. hjemmesiden: c40.org.
6. Find materiale om klimaproblemer og deres årsager på den mest besøgt danske debatside herom: www.klimadebat.dk og deltag i debatten om deres løsning.

Globaliseringen og de verdensøkonomiske kriser: s. 199-200

1. Vend tilbage til fig. 4.5, s. 86 og forklar hvordan den seneste økonomiske verdenskrise har været et eksempel på globalisering.
2. Påpeg forskelle og ligheder mellem krisen i 1930'erne og den seneste krise. Belys herunder sammenhænge mellem økonomi og politik.

Vigtige fora for det verdensøkonomiske samarbejde: fig. 7.8, s. 201

1. Forklar hvilke opgaver og formål de fem institutioner på figuren har, herunder hvilke forskelle der er mellem dem.
2. Uddyb forståelsen af én eller to af dem ved hjælp af Wikipedia eller institutionens egen hjemmeside.
3. Gå ind på WEF's hjemmeside (se også ovenfor 'Den globale dagsorden', pkt. 2) og sammenlign de senere års "Global Risk Report" med henblik på at belyse de økonomiske problemers rolle i risikovurderingen.
4. Forklar med udgangspunkt i figuren påstanden om at den politiske globalisering halter efter den økonomiske, jf. s. 89-90.

Verdensbanken, IMF og WTO, s. 200-205

1. Lav en lille oversigt over de tre organisationer opdelt i historie, formål, kompetence og resultater. Inddrag evt. lærebogen i økonomi og Wikipedia.
2. Forklar begreberne 'global governance' (s. 201) og 'good governance' (s. 202), herunder forskellen mellem 'governance' og 'government'.
3. Forklar hvordan man kan hævde at WTO repræsenterer en ny form for kolonialisme.

Transatlantisk frihandelsaftale (TTIP): s. 204-05

1. Redegør for de konkrete mål og midler forbundet med den påtænkte aftale. Forklar herunder indholdet i ISDS-mekanismen.
2. Undersøg hvor langt man aktuelt er nået med forhandlingerne. Brug Infomedia.
3. Forklar hvorfor TTIP kan ses som en trussel mod demokratiet og mod eksisterende fødevare- og miljøstandarder. Inddrag 'Stop TTIP-kampagnen (https://stop-ttip.org: What is the problem? ), "Frihandelsaftale ligner et attentat på demokratiet", Politiken 5.3.2014 og/eller artiklen "Transatlantisk frihandelsaftale er et attentat på demokratiet", Information 9.11.2013. Undersøg hvordan kritikken er blevet imødegået, se evt. Mogens Jensen: "Frihandelsaftale vil gavne den danske lønmodtager", www.um.dk/da/om-os/ministrene/tidligere-ministres-taler-og-artikler     (også i Jyllands Posten 14.7.2014).

Antal asylansøgere i Europa: Tab 7.1, s. 206

1. Angiv nogle konklusioner ud fra tabellens tal. Sammenhold herunder med landenes befolkningstal.
2. Overvej årsager til den forskellige udvikling i de medtagne lande.
3. Find tal der kan opdatere tabellen. Brug Eurostat (ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Asylum_quarterly_report), evt. også: "Migrant crisis: Migration to Europe explained in graphics", www.bbc.co.uk/world-europe-34131911.
4. Forklar ud fra teksten s.207-08 hvorfor tallene har været stigende i de senere år.

Flygtningestrømme som internationalt problem: s. 206-10

1. Prøv at konkretisere de seks punkter opregnet s. 206 - angiv lande, organisationer, mennesker som punkterne vedrører. Uddyb det sidste punkt ved at genlæse s. 55-56.
2. Undersøg flygtningeproblemet uden for Europa, jf. eksemplerne nævnt s.207, 1. sp. Brug www.unhcr.org/statistics.
3. S. 208-10 er omtalt fire strukturelle årsager til de stigende flygtningeproblemer. Uddyb én eller to af dem ved hjælp af andre sider i bogen og/eller ved at inddrage supplerende materiale (se f.eks. Uffe Ellemann-Jensen: "Presset mod Europas bløde fede bug", Berlingske, 25.9.2015).

Hvem er flygtninge?: Boks s. 208

1. Forklar forskellen mellem de fire slags flygtninge.
2. Undersøg den historiske baggrund for FN's flygtningekonvention af 1951.
3. Hvad er forskellen mellem flygtninge og migranter? Er det rimeligt at udviske forskellen ved at tale om fattigdomsflygtninge og klimaflygtninge? Tag evt. udgangspunkt i artiklen: "Klummen: Mediernes reflekterer politikernes sprogbrug", Information 20.1.2016.

EU's asyl- og flygtningepolitik: s. 210-11

1. Lav en kort historisk fremstilling af udviklingen i EU's fælles asyl- og flygtningepolitik fra 1990 og frem til 2015. Brug lærebøger om EU (f.eks. "Det politiske Europa", s. 117-21), Folketingets EU-oplysning (www.eu.dk/da/fakta-om-eu/politikker/retlige-og-indre-anliggender/asylpolitik) og Wikipedia.  Se også artiklen "Europæisk asyl- og indvandrerpolitik" på flg. adresse: www.gf.dk/poloek/EU_asyl_ria.html. Den kan også bruges til pkt. 2 og 3 nedenfor.  
2. Undersøg indholdet i EU-Kommissionens udspil på området siden begyndelsen af 2015. Brug Kommissionens danske hjemmeside: ec.europa.eu/danmark/eu-politik - vælg 'Juridiske spørgsmål, retlige og indre anliggender, menneskerettigheder og migration'. Hent oplysninger i den medfølgende kronologi på datoerne (alle 2015): 13.5., 9.9., 23.9., 14.10. og 15.12. Supplér evt. med konklusioner fra Det Europæiske Råds møder (se www.consilium.europa.eu/da/european-council/).  
3. Hvilke interessemodsætninger gør sig gældende mellem EU-landene? Find frem til nogle hovedproblemer ved hjælp af artikler fra Infomedia. Inddrag boksen s.211.
4. Diskutér om flygtningekrisen kan føre til EU's opløsning. Tag udgangspunkt i flg. to artikler: (a) "For første gang nogensinde er det muligt at forestille sig at EU smuldrer", Politiken 5.12.2015 og (b) "2016 bliver et skæbneår for Europa", Berlingske 2.1.2016.

 Hovedpunkter i Huntingtons teori: s. 212-17

1. Lav en tidsakse og indplacér de faser i den historiske udvikling som Huntington lægger vægt på. Overvej om hans teori er tættest på realismen eller idealismen. Inddrag figuren nedenfor (se også "Det politiske Europa", 2. udg., fig. 1.4, s. 17) og nuancér besvarelsen.