- 1.1: Verden i det 21.århundrede: Fra orden og overskuelighed til stigende kaos
- 1.2: Magtforskydningen fra Vest til Øst − ledende magters andel af verdens BNP 2016-2050 (PPP)
- 1.3: De gennemhullede stater
- 1.4: Troen på fremskridt i fem perioder
- 1.5: Globaliseringen − positive og negative konsekvenser
- 1.6: Dommedagsuret − tættere på midnat
- 1.7: Opbruddet i international politik: hovedelementer
- 1.8: Verdensorden i snæver og bred forstand
- 1.9: Elementerne i den liberale, multilaterale verdensorden (LMVO)
- 1.10: Fordeling af verdens militærudgifter 2018
- 1.11: Den kritiske tolkning: To sider af den liberale, multilaterale verdensorden
- 1.12: Kinas fangarme foldes ud
- 1.13: Højrenationalistiske partiers stemmeandele ved valg i Europa 1980-2018
- 1.15: Forholdet mellem fagene Historie og International Politik
- 1.16: Sammenhængen mellem bogen nøglebegreber
- 2.1: Nationale og internationale samfund
- 2.2: Glidende overgang mellem det internationale og nationale samfund
- 2.3: Fysisk magt og konflikters udfald – mellemkommende variable
- 2.4: Magtens mange former
- 2.5: Fra hård til blød magt
- 2.6: Hovedmagters andel af verdens BNP siden år 1700
- 2.7: Fire lag i det statslige magthierarki
- 2.8: Former for polaritet efter Den Kolde Krig
- 2.10: Magtstrukturens tre scener
- 2.11: Realisme og idealisme: Kan anarkiet overvindes?
- 3.1: Antallet af væbnede konflikter i verden 1946-2018 fordelt på konflikttyper
- 3.2: Former for vold
- 3.3: Fredsudviklingen i de 25 mest og de 25 mindst fredelige lande, 2008-18
- 3.5: Hovedtrusler mod sikkerheden i Europa i de sidste 100 år
- 3.7: Skrøbelige stater som årsag til sikkerhedstrusler
- 3.9: Fremtidens stormagtskrige – mellem hvem og om hvad?
- 3.10: Sikkerhedspolitiske trusler
- 3.11: Kollektiv sikkerhed og magtbalance
- 3.12: Europæiske medlemslande af NATO siden 1949
- 3.13: EU’s tre sikkerhedsfunktioner
- 3.14: Regionale sikkerhedsorganisationer i Europa
- 4.1: Antal internetbrugere i verden 1990-2016
- 4.2: Hvordan påvirker globaliseringen den internationale politik?
- 4.3: Globaliseringsprocessen i international politik
- 4.4: Globaliseringsindeks 2017 – hele verden
- 4.5: Samlet global eksport og antal frihandelsaftaler på verdensplan
- 4.6: Antal IGO’ere og NGO’ere 1950-2012
- 4.7: Globaliseringens dimensioner og deres sammenhæng
- 4.11: Global fattigdomsreduktion 1981-2015
- 4.12: Uligheden som et champagneglas
- 4.13: Verdens 10 rigeste ejer tilsammen mere end de fleste staters BNP, 2018
- 4.14: Forklaringer på global ulighed
- 4.16: Walt Rostows faseteori med landeeksempler
- 5.1: De største amerikanske tech-giganters markedsværdi, 2006-2017
- 5.2: Amerikanske partier og de udenrigspolitiske traditioner
- 5.3: USA’ s verdensomspændende net af militærbaser
- 5.4: Balancering og bandwagoning
- 5.5: Magtfordelingen i verden: Tre historiske skift
- 5.6: Kina – BNP og eksport i faste priser 1992-2017. Indekstal, 1992=100
- 5.7: Bestemmende faktorer bag Kinas udenrigspolitik
- 5.8: Kina og dets naboer
- 5.9: Udviklingen i Kinas og USA’s militærudgifter 2007-18
- 5.11: Størrelsen af russiske mindretal i tidligere sovjetrepublikker
- 5.12: USA’ s rolle i det asiatiske stormagtsspil
- 6.1: Vigtige konflikter i verden 2019
- 6.2: Opdelingen af Ukraine i etniske zoner
- 6.4: Israel og dets naboer
- 6.5: Tre slags styreformer
- 6.6: Magtbalancen mellem shia- og sunni-stater i Mellemøsten
- 6.7: Irans nukleare anlæg
- 6.8: Hvor langt kan Nordkorea nå med sine atomvåben?
- 6.9: De seks oprindelige EU-lande – indfører det overstatslige samarbejde
- 6.10: Den Kantiske trekant
- 6.11: Historiens op- og nedture – den idealistiske tolkning
- 6.12: Antal demokratiske og ikke-demokratiske lande i verden 1988-2018
- 6.13: Verdenshistoriens lange cykliske bevægelser
- 6.15: FN’s opbygning og kompetence
- 6.16: FN som arena og som aktør
- 6.18: FN’s fredsbevarende operationer 2019
- 6.19: Normdannelse vedrørende humanitære interventioner efter 1945
- 7.1: Multinationalisering og multiidentifikation
- 7.2: Nationalstatens fire udfordringer
- 7.3: Tre syn på globaliseringens betydning for statssystemets fremtid
- 7.4: Stærke og svage stater/magter
- 7.5: Verdens stater efter graden af svaghed, 2019
- 7.6: Den globale opvarmning og dens afledte effekter
- 7.7: Udviklingen i CO2-udledning fra verdens største udledere, 1970-2017
- 7.8: Vigtige fora for det verdensøkonomiske samarbejde
- 7.9: USA’ s økonomiske verdensorden?
- 7.10: USA’ s voksende handelsunderskud over for Kina
- 7.11: Befolkningstallet i Europa og Afrika 1950-2100. FN-prognose
- 7.12: Forbindelser mellem 8 civilisationer
- 8.1: Fragmenteret og integreret Europa
- 8.3: EU og Danmarks handlemuligheder
- 8.6: Staters udenrigspolitiske muligheder
- 8.7: Model over udenrigspolitiske adfærdsformer
- 8.8: Model af en sikkerhedspolitisk beslutningsproces
- 8.10: Dualismen som udenrigspolitisk tradition i Danmark
- 8.11: Aktivismebegrebet – hovedindhold og midler
- 8.12: Danske partiers placering mellem hård og blød aktivisme
- 8.13: Rige landes statslige udviklingsbistand 2018
