Global politik

MAGT STYRER VERDEN - MEN HVORDAN?

Nationale og internationale samfund: Fig.2.1 og 2.2, s.41

1. Når man sammenligner de to slags samfund, spiller magt en større rolle i det internationale end i det nationale. Gengiv de eksempler herpå der nævnes s.40. Find andre, gerne historiske, eksempler.
2. Overvej hvilke muligheder Danmark ville have hvis USA stillede krav om overtagelse af Grønland (jf. billedtekst s.243). Hvor afgørende er magtforholdet mellem Danmark og USA?
3. Vurdér hvor gode de to figurer øverst s.41 er til at vise forskellen mellem de to slags samfund. Vis evt. forskellen på en anden måde.
4. Lav din egen akse med anarki og orden i hver sin ende, jf. figur 2.2. Angiv flere eksempler på staters placering på aksen, og placér også internationale organisationer som EU og FN. Begrund placeringen ud fra den viden du har.
5. Læs s.194, 1.del af boksen om den engelske skole. Forklar forskellen mellem det internationale system og det internationale samfund. Overvej hvor verden er på vej hen på en akse med internationalt system og internationalt samfund i hver sin ende. Inddrag evt. din læsning af kapitel 1,3.   

Magtens begrænsninger og mange former: s.42-47

1. På hvilken måde illustrerer billedet s.43 den fysiske magts begrænsninger?
2. S.44, 1.-2.sp. konkluderes at ressourcemagt og magt som relation er to forskellige ting. (1) Forklar hvad man forstår ved de to magtbegreber - inddrag fig. 2.4; (2) På hvilket grundlag er konklusionen udledt? Forklar ud fra krigene i Irak og Afghanistan; (3) Hvordan illustreres forskellen mellem begreberne i fig. 2.3? Forklar udtrykket 'mellemkommende variable' (i figuren er 'fysiske ressourcer' og 'konflikters udfald' henholdsvis uafhængige og afhængige variable).
3. Fig. 2.4: (1) Brug Danmark som eksempel til at illustrere opdelingen på magtbegreber - hvor har Danmark en styrkeposition, og hvor ikke? Diskutér herunder fordelene ved internationale organisationer for et land som Danmark. Læs hertil om Danmark som småstat s.242 (2.spalte, 2.afsnit) – s.243 (nederst). (2) Sæt egne ord på begrebet 'symbolsk strukturel magt', se figurteksten med henvisning til s.49 øv. Overvej om Donald Trumps 'America first'-retorik er egnet til at styrke eller svække USA's symbolske strukturelle magt.

Hård og blød magt: s.47-49

1. Forklar ud fra figuren nedenfor forskellen mellem de to magtformer.
2. Erstat stater med personer i figuren, og angiv et eksempel fra hverdagslivet på forskellen mellem de to magtressourcer.
3. Besvar spørgsmålet om Danmark og USA i boksen s.47. Følg henvisningen til s.243.
4. Opregn elementerne i USA's bløde magt. Hvilke elementer vil du lægge mest vægt på? Diskutér USA's muligheder for at konkurrere med Kina på det bløde område. Inddrag pkt.4 i boksen s.132-33.
5. Forklar med egne ord den udvikling der er søgt illustreret i figur 2.5. Diskutér − som figurteksten lægger op til − om denne udvikling er udtryk for en langsigtet, historisk tendens.

Det økonomiske magtforhold mellem stormagterne: Fig. 2.6, s.50

1. Hvilke overordnede tendenser kan udledes af figuren? Prøv herunder at opdele udviklingen i tre perioder.
2. Inddrag figur 1.2, s.14 i kapitel 1 og angiv hvilke lighedspunkter der er mellem de forventede magtforhold i 2050 og tidligere perioder i verdenshistorien (jf. fig.2.6).
3. Lav ud fra tallene i Samfundsstatistik 2019, tabel 14.3 en graf der viser udviklingen i den økonomiske vækst i vigtige stormagter de seneste 10 år. Tal for hele EU se https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/statistik/vaekst-i-bnp. Hvilke konklusioner kan udledes? Understøtter tallene den udvikling der kan aflæses i figur 1.2?
4. Hvilke forbehold må tages over for pålideligheden af den fremskrivning af Kinas vækst der fremgår af fig. 1.2? Inddrag boksen s.132-33, pkt.1 om økonomi og afsnittet s.142-45.

Danmark og magthierarkiet: Fig.2.7, s.51

1. Forklar hvilke kriterier der ligger til grund for lagdelingen i figuren, og hvorfor Danmark er placeret i det nederste lag.
2. Læs s.242-45 og diskutér om det er korrekt at betragte Danmark som en småstat.

Former for polaritet: Fig.2.8, s.52

1. Forklar forskellen mellem de tre slags polaritet der er vist i figuren. Hvilke historiske fortilfælde for de tre former kan anføres. Se figur 1.1., s.12 og brug din grundbog i historie.
2. Læs boksen s.58. Polariteten tillægges ikke lige stor betydning inden for IP's to teoretiske hovedretninger. Forklar.
3. Hvorfor er der grund til at antage at unipolariteten har været under nedbrydning inden for det sidste årti? Læs om USA i kapitel 5, s.128-30 og inddrag figur 1.2, s.14.
4. Overvej hvilken af de to nederste polaritetsformer der er at foretrække − eller om en fortsat unipolaritet vil være det bedste, evt. med Kina som unipol. Overvejelserne kan f.eks. tage udgangspunkt i verdensfreden, klimatruslen, uligheden i verden og/eller demokratiet.

Magtstrukturens scener og de ikke-statslige aktører: Fig. 2.9 og 2.10, s.53 og s.55

1. Hvorfor skelnes der i figur 2.10 mellem tre slags scener?
2. Der er i bogen anført argumenter for at magten i stigende grad flyttes fra scene 1 til scene 2 og videre til scene 3. Gengiv argumenterne og overvej om de holder.
3. Inddrag eksempler fra skemaet i figur 2.9 til illustration af scene 3.
4. Uddyb 3. kolonne i skemaet om den konkrete indflydelse, undersøg herunder hvad nogle af de 16 punkter hentyder til.

Teori og ideologi: Boks s.56

1. Forklar hvorfor de to ellipser i figuren - teori og ideologi - overlapper hinanden. Brug eksemplet med Ruslands annektering af Krim-halvøen.
2. Giv en illustration af at ideologiske udgangspunkter fører til forskellige syn på internationale spørgsmål. Brug f.eks. forskellen på et liberalt og et socialistisk syn på ulighed i verden eller på bekæmpelse af klimatruslen. Forklar herefter hvordan opstilling af målsætninger afhænger af det ideologiske udgangspunkt.
3. Hvorfor er det relevant at skelne mellem teori og ideologi?

Realisme og idealisme: s.55-62

1. Forklar indholdet og betydningen af centrale begreber i de to teorier: selvhjælpssystem, sikkerhedsdilemma, magtbalance, bi-/unipolaritet, simpelt/modent anarki, interdependens, sikkerhedsfællesskab. I forbindelse med forklaringerne belyses hvordan de enkelte begreber hænger sammen med henholdsvis realismen og idealismen.
2. De senere års udvikling i verden, herunder også Europa, synes at underbygge en realistisk forståelse af den internationale politik. Forklar og inddrag fig. 2.11, s.60.
3. Med hvilke argumenter kan man ud fra en idealistisk grundopfattelse imødegå den realistiske forståelse. Inddrag figur 6.11, s.182 og figur 6.12 s.184 samt de to sidste underafsnit s.184-85 inden overskriften s.185 om realismen.
4. Uddyb demokratiudviklingen i verden ved hjælp af oplysninger fra freedomhouse.org. Find rapporten 'Freedom in the World 2019' og læs introduktionen frem til 'Regional Trends'. Gengiv hovedpunkterne. Download den forkortede (abridged) rapport og opregn hovedkonklusionerne. I hvor høj grad understøttes henholdsvis den realistiske og den idealistiske grundopfattelse?
5. Repetér forskelle mellem de to hovedretninger ved hjælp af skemaet s.62. Dæk med et stykke papir over enten kolonnen med realisme eller idealisme og prøv at gengive indholdet i den skjulte tekst.