Global politik

DANSK UDENRIGSPOLITIK I EN NY VERDEN

Er Danmark stadig en småstat?: s.242-45

1. Tre træk anses for at være karakteristiske for småstater. Iflg. teksten er Danmarks præg af småstat blevet mindre udtalt mht. alle tre træk inden for de senere år. Forklar hvad der ligger til grund for denne udvikling. 
2. Overvej om den fortolkning der anlægges i afsnittet afspejler en idealistisk eller en realistisk opfattelse af international politik, og om det er rigtigt at hævde at forskellen mellem stormagter og småstater har en tendens til at blive mindre tydelig.  
3. Hvordan opfatter Per Stig Møller iflg. boksteksten s.244 Danmarks rolle som småstat? Sammenhold  hans opfattelse med ændringerne i de tre småstatstræk.
4. Sammenlign Per Stig Møllers opfattelse med Erik Scavenius' (se tekst nedenfor). Overvej om forskellen alene kan forklares med en ændret historisk situation.

Erik Scavenius: Danmark og stormagterne
Det er en udbredt Opfattelse her i Landet at Danmarks Udenrigspolitik bestemmes af den danske Regering og Rigsdag. Dette er dog kun forsaavidt rigtigt, som de formelle Beslutninger, hvorigennem denne Politik giver sig Udtryk, fremtræder som Beslutninger af disse Organer. I Realiteten bestemmes Danmarks Udenrigspolitik ved Faktorer, på hvilke den danske Regering og Rigsdag kun kan øve ringe Indflydelse. Dansk Udenrigspolitiks Hovedopgave bliver derfor at holde sig orienteret om disse Faktorer og deres Samspil og i Forbindelse hermed skønne over det rette Øjeblik til at sætte ind for at udnytte den til enhver Tid foreliggende Situation til fremme af Danmarks Interesser. Den afgørende blandt de Faktorer, hvis Samspil er bestemmende for dansk Udenrigspolitik, er de reale Magtforhold i den os omgivende Verden, derunder først og fremmest Magtbalancen mellem de os nærmest beliggende Stormagter. Bestemmende for dansk Udenrigspolitik maa derfor, uanset vore Ønsker og Forhaabninger, nødvendigvis til ethvert Tidspunkt blive Danmarks Stilling mellem Stormagterne.
Kilde: Tidligere udenrigsminister Erik Scavenius i erindringsbogen "Forhandlingspolitikken under Besættelsen" (1948), s.9.

Danmark og USA: Billede og tekst s.243

1. Overvej hvilke interesser hver af de to statsledere på billedet kan have i det håndtryk de giver hinanden.
2. I forlængelse af citatet fra Anders Fogh Rasmussen i billedteksten stilles tre spørgsmål. Hvilke svar vil du give på spørgsmålene?
3. Undersøg ved søgning på nettet de nærmere omstændigheder ved aflysningen af Donald Trumps besøg i København i september 2019, herunder danske reaktioner på aflysningen. Hvilke konklusioner om Danmarks stilling som småstat kan drages ud fra hændelsesforløbet?

Europamodeller: Fig. 8.1, s.246

1. Forklar forskellen mellem det fragmenterede og det integrerede Europa.
2. Overvej i hvilken af de to modeller småstaternes stilling er bedst. Inddrag argumenterne fra første afsnit i kapitlet (s.242-45).
3. Nogle (især EU-modstandere) vil hævde at de to modeller repræsenterer et falsk alternativ. Prøv at forklare denne kritik.
4. Efter nogles mening er vi i dag på vej tilbage til det fragmenterede Europa. Overvej hvilke tegn der er herpå. Inddrag figur 1.13, s.34.

Danske holdninger til EU/europæisk samarbejde: s.246-49

1. Prøv ud fra de 8 punkter s.247, 1.sp. at udlede nogle overordnede konklusioner om den danske tilgang til europæisk samarbejde.
2. Gengiv med egne ord de anførte grunde til den danske EU-skepsis, herunder også de ideologiske argumenter. Overvej om disse grunde/argumenter stadig har eller bør have samme betydning som tidligere.
3. Inddrag boksen s.248 og forklar hvordan konstruktivismen udbygger årsagerne til den danske EU-skepsis. Redegør herunder for hvordan alle de seks lodrette pile i figuren skal forstås.
4. Forklar hvad 'Tænketanken Europa' kom frem til vedrørende danskernes holdning til suverænitetsafgivelse. Hvorfor kan man her tale om et paradoks? Udbyg besvarelsen ved at se interviewet med hovedforfatteren til tænketankens rapport i videoen 'EU og suveræniteten', se www.europaundervisning.dk og find interviewet med Catharina Sørensen til sidst i videoen.
5. Hvilke konklusioner kan drages ud fra tabel 8.2, s.249? Forklar herunder hvorfor tallene i de to nederste rækker er højere end i de to øverste. Hvilke forklaringer gives i teksten på den udvikling tallene afspejler?

De danske EU-forbehold: s.249-50

1. Præcisér hvori forbeholdene består over for (1) ØMUen (økonomisk monetær union), (2) forsvarssamarbejdet, (3) retlige og indre anliggender. Anfør hver gang hvor meget Danmark er med i inden for det pågældende samarbejdsområde. Brug teksten og skemaet i 'Det politiske Europa', s.180 (3.udgave), se evt bogens hjemmeside: www.forlagetcolumbus.dk.
2. Gennemgå ud fra figuren nævnt i spørgsmål nr.1 for argumenter for og imod forbeholdenes afskaffelse. Overvej hvilke argumenter der tæller tungest.
3. Uddyb diskussionen om forsvarsforbeholdet. Undersøg herunder danske holdninger til europæisk forsvarssamarbejde ud fra gennemgangen i notatet: "Stærkt europæisk forsvarssamarbejde er populært i Danmark" (9 s.). Se thinkeurope.dk (Tænketanken Europa) og brug søgefeltet. Påpeg modsigelser i de danske holdninger ud fra hovedkonklusionerne og figur 3 og 5 (fig.5 er gengivet nedenfor).

Øger eller mindsker EU suveræniteten?: Fig. 8.3, s.251 og fig. 8.4, s.252

1. Forklar betydningen af pilene i figur 8.3. Illustrér de to tolkninger af handlemulighederne med konkrete politikområder, f.eks. arbejdsløshedsbekæmpelse, fødevaresikkerhed, klimapolitik.
2. Brug herefter figuren nedenfor til at illustrere de to tolkninger i spørgsmålet om fastsættelse af selskabsskattens størrelse. Inddrag den indsatte tekst under figuren.
3. Gå ind på hjemmesiden www.europaundervisning.dk og vælg videoen 'EU og suveræniteten'. Undersøg ud fra interviewene med danske EU-parlamentarikere hvilke af argumenterne i figur 8.4 der forekommer i deres udtalelser.
4. Der bruges i videoen udtrykkene 'pooled suverænitet' (Margrete Auken) og 'europæisk suverænitet' (Emmanuel Macron). Forklar hvordan disse udtryk skal forstås.

Der har været en eget tydelig tendens til lavere selskabsskatter. En væsentlig drivkraft bag denne udvikling har været en konkurrence mellem lande om at have en lidt lavere skat end ens konkurrent-lande i håb om at tiltrække virksomheder og jobs. Det klassiske argument for nedsættelserne har været, at man kan gavne produktion og beskæftigelse ved at have en selskabsskattesats, der er lidt lavere end ens konkurrenter. Men når alle lande handler ud fra denne præmis, bliver resultatet en proces med løbende skattenedsættelser, men da alle har sat skatterne ned, får det ikke nogen væsentlig effekt på virksomhedernes lokalisering, og det eneste sikre resultat er et lavere skatteprovenu.
Kilde: Torben M. Andersen, (professor i økonomi, tidligere overvismand), i analyse i Politiken, 18.1.2017 (figuren ovenfor er opdateret).  

Mål og muligheder – forskelle mellem inden- og udenrigspolitik: s.253-55

1. Forklar de forskelle der er opregnet i teksten, og hvorfor de er blevet mindre.
2. Giv din tolkning af tegningen s.254. Hvorfor kan illustrationen bruges til at vise forskellen mellem de to slags politik?
3. Overvej aktuelle eller fremtidige scenarier hvor en lignende − men mindre krigerisk situation end den på tegningen − kunne opstå. Diskutér herefter hvor meget mindre forskellen mellem de to slags politik er blevet.

Udenrigspolitiske målsætninger: s.255-256

1. Forklar forskellen mellem de tre typer målsætninger med brug af de tre nøgleord: overlevelse, velfærd, værdier. Inddrag skemaet s.233 for at uddybe forklaringen.
2. Som det er påpeget i figurteksten s.256 er der overlapninger mellem målsætningerne. Gengiv hvad der står om overlapningerne ud fra bistandspolitikken, og vis selv hvilke overlapninger der kan være ud fra de to andre politikområder.
3. Prøv selv at finde eksempler på uenigheder der passer med de tre typer der er opstillet s. 255-56. Og overvej din egen holdning til uenighederne. Brug evt. politiske partiers hjemmesider.

Udenrigspolitisk indflydelse: Fig. 8.6, s.257

1. Determinanter. Beliggenheden bliver i teksten fremhævet som en vigtig determinant. Prøv med historiske eksempler at vise hvorledes Danmarks beliggenhed (f.eks. strædepositionen) både har givet Danmark muligheder og indflydelse i international politik, men også har medført begrænsninger.
2. Kapabiliteter. Forklar forskellen mellem hårde og bløde kapabiliteter og hvordan forholdet mellem dem har udviklet sig for Danmarks vedkommende, jf. s.242-45 og fig. 3.8, s.76. Se senere i kapitlet s.267-71 og tilhørende opgaver for en diskussion af udviklingen.
3. Instrumenter. Vis hvordan nogle af de instrumenter der står til rådighed for Danmark, kan udledes af determinanter og kapabiliteter (pilen til venstre i modellen).
4. Diskutér om og i givet fald hvordan det er muligt for Danmark som småstat at fremme en liberal verdensorden (se studentereksamensopgave 2018, delopgave B, nr.3).

Arktis og udenrigspolitikken: Kort og boks s.258-59

1. Udbyg baggrunden for at Arktis er blevet et nyt fokuspunkt for udenrigspolitikken. Brug Udenrigsministeriets portal: um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/arktisk-portal og "Kloden rundt" (Columbus 2014), kap.5.
2. Belys - i forlængelse af pkt.1 og med de samme kilder - baggrunden for de danske territorielle krav i Arktis, jf. kortet s.258.
3. Undersøg i hvor høj grad den aktuelle udvikling understøtter ønsket om fredelige relationer mellem de arktiske stater. Tag udgangspunkt i boksteksten og uddyb med afsnittet om Arktis i 'Efterretningsmæssig risikovurdering 2019' (s.11-17) fra Forsvarets Efterretningstjeneste: fe-ddis.dk.

Udenrigspolitiske adfærdsformer: Model og tekst s.262

1. Forstå først modellens opbygning, dvs. de to akser og de fire felter med politik-former. Brug tekstens eksempel med Rusland til at forklare at der ikke altid er overensstemmelse mellem den placering stater har målt ud fra akserne og den udenrigspolitik de fører. Prøv at finde andre eksempler herpå, og forklar hvorfor uoverensstemmelsen antages at være kortvarig. Holder denne antagelse?
2. I forlængelse af det foregående spørgsmål: Modellen bygger på elementer fra både realisme og idealisme. Forklar.
3. Forklar med brug af begge akser USA's og Danmarks placering i modellen og den bevægelse der er markeret med pilene. Overvej om pilen fra USA skal justeres efter præsidentskiftet i 2017. Og overvej om der er mulighed for at Danmark igen havner i feltet med tilpasningspolitik. Inddrag fig. 8.1, s.246.
4. Hvilke stater ville man kunne placere i feltet med passiv politik?

Den sikkerhedspolitiske beslutningsproces: Model og tekst s.263

1. Gengiv med egne ord modellens opbygning, herunder især forskellen mellem de objektive vilkår og den subjektive opfattelse (den stiplede kasse). Hvorfor er de subjektive faktorer vigtigere end de objektive?
2. Overvej hvilke objektive og hvilke subjektive faktorer der gjorde sig gældende i forbindelse med USA's beslutning om at invadere Irak i 2003. Se hertil tidligere i bogen om Irak-krigen s.43-44 og s.198-99 og om neo-konservatismen s.134. Uddyb med f.eks. www.faktalink.dk (Irak-krigen) og www.leksikon.org (neo-konservatismen).
3. Forklar den danske beslutning 19.3.2011 om at deltage i et militært angreb på Libyen ved hjælp af modellen. Brug ordførertaler og betænkning fra Folketingets hjemmeside (www.ft.dk, søg: Folketingsbeslutníng B 89), evt. suppleret med avisartikler fra Infomedia og afsnittet om Libyen-krigen i bogen 'I krig igen' (Columbus 2011), s.48-54. Redegør for evt. forskelle i sikkerhedspolitisk grundopfattelse og opfattelse af situationen mellem partierne.

Dansk krigsdeltagelse efter Den Kolde Krig: s.263-67

1. Fig. 8.9, s.264: (a) Skab overblik ved at give en generel karakteristik af indholdet i de fire kolonner og påpege evt. undtagelser fra mønsteret; (b) Udvælg én af krigene og uddyb indholdet i de fire kolonner og undersøg opbakningen til beslutningen om deltagelse. Brug din grundbog i historie, bogen "I krig igen" (Columbus 2011) og faktalink.dk ('Danmarks aktive krigsdeltagelse siden 2001').
2. Lav overskrifter til de fire ydre forklaringer (s.265-66) på dansk militær aktivisme efter Den Kolde Krig - og prøv at prioritere forklaringerne.
3. Gengiv med egne ord de indre forklaringer på aktivismen. Inddrag fig. 8.10 og boksen s.244.
4. Diskutér ud fra boksteksten s.266 hvilke svar du vil give på boksens overskrift.
5. Vurdér ud fra besvarelsen af de foregående spørgsmål i hvor høj grad den militære aktivisme i dansk udenrigspolitik er udtryk for kontinuitet eller forandring.
6. Forklar de enkelte led i fig. 8.10, s.267 og hvorfor alle seks delelementer kan siges at være med til at fremme småstatens interesser.

Blød og hård aktivisme: s.267-71

1. Forklar ud fra fig. 8.11, s.268 hvorfor en aktivistisk udenrigspolitik ikke nødvendigvis indebærer krigsdeltagelse.
2. Brug de fire punkter s.269 + 271 til at illustrere hovedindholdet i aktivismebegrebet (den øvre mørkeblå kasse i fig. 8.11).
3. I pkt.2 (s.271, 1.sp. midt) er der tale om militære midler. Forklar ud fra figurteksten s.76 hvorfor eksemplet alligevel hører under blød aktivisme.
4. Redegør i store træk for hvordan vægtningen mellem bløde og hårde midler har været i dansk udenrigspolitik siden starten af det 20. århundrede. Brug de foregående sider i kap.8 (herunder s.258 + 260), bogen "I krig igen" (Columbus 2011) kap.2 og andre historiebøger.
5. Redegør ud fra boksen s.270 for årsager til at grundlaget for aktivismen er truet. Overvej og undersøg om de anførte årsager stadig er aktuelle.
6. Diskutér om Danmark bør føre aktivistisk udenrigspolitik, og hvilken form den bør have.

De politiske partier og aktivismen: Fig. 8.12, s.269

1. Prøv at finde kilder der kan underbygge eller sætte spørgsmålstegn ved partiernes placering på aksen i fig. 8.12. - f.eks. i partiprogrammer eller i partirepræsentanters stillingtagen i aktuelle spørgsmål.
2. Opregn nogle metodiske problemer forbundet med at lave fig. 8.12. Tag udgangspunkt i figurteksten og inddrag relevante opinionsundersøgelser (se evt. 'Global politik', 3.udg., tabel s.248).

Dansk FN-politik: s.272-74

1. Underbyg ud fra s.272-73 at Danmark har ført en aktiv FN-politik.
2. Diskutér i hvor høj grad den aktive linje er drevet af en idépolitisk eller en sikkerhedspolitisk målsætning. Inddrag småstatens vilkår i international politik.
3. Hvad taler for at Danmark i de senere år har lagt mindre vægt på FN - og hvad taler imod?
4. Repetér FN's verdensmål, se figur og tekst s.118. Find video på Youtube hvor Mogens Lykketoft som dansk deltager i tilblivelsen af verdensmålene fortæller om dem. Se tale 11.5.2018 i Sønderborg og giv et referat af hovedpunkter.

Dansk ulandspolitik: Fig. 8.13, s.274 + tekst og boks s.274-77

1. Karakterisér Danmarks placering i forhold til andre rige lande som den fremgår af fig. 8.13.
2. Undersøg hvordan bistandsprocenten har udviklet sig i de senere årtier − og sammenlign med andre OECD-lande (f.eks. de nordiske). Brug www.oecd.org → dac → Official Development Assistance (ODA) → Compare your country.
3. Hvordan kan man forklare Danmarks fortsat høje bistandsprocent? Inddrag de tre udenrigspolitiske målsætninger (se s.255-56).
4. Angiv med konkrete eksempler hvordan målsætningerne i bistandspolitikken kan komme i konflikt med hinanden.
5. Forklar med brug af formuleringerne i boksen s.277 hvilken udvikling der er sket i den danske ulandspolitik.
6. Enhedslisten var det eneste parti i Folketinget der stemte imod den nye langsigtede strategi 'Verden 2030'. Undersøg partiets argumentation. Se f.eks. "Ordfører: Udviklingspolitik bør ikke handle om at sætte Danmark først", Kristeligt Dagblad 21.4.2017 (søg via Google). Opregn indvendingerne i punkter.