Global politik

EN FARLIG OG TRUENDE VERDEN

Antal væbnede konflikter: Fig.3.1, s.64

1. Forklar forskellen mellem de fire slags væbnede konflikter der skelnes mellem i figuren.
2. Hvilke konklusioner kan udledes af figuren? Angiv mindst tre uden at kigge i bogens tekst s.65-66. Sammenlign herefter med teksten.
3. Brug de to IP-teorier realisme og idealisme (se kapitel 2) til at forklare nogle af de konklusioner der kan udledes om udviklingen. Inddrag hertil boksen s.65.
4. Vurdér hvilken af de to teorier der bedst forklarer udviklingen.

Er vold og krig gået af mode? Boks s.65

1. Gengiv med egne ord hovedpointen i boksen. I hvor høj gad kan figur 3.1 bruges til at understøtte pointen?
2. Forklar på hvilke punkter teksten tager udgangspunkt i den idealistiske teori.
3. Inddrag boksen om stormagtskrige s.78-79 og besvar de to første spørgsmål knyttet til boksen (se nedenfor). Hvilke forskelle og ligheder er der på den argumentation der bruges i boksen s.65 og i boksen s.78-79?

Voldsbegrebet og international politik: Fig. 3.2, s.66

1. Forklar ud fra figuren og figurteksten forskellen mellem fysisk og ikke-fysisk vold.
2. I international politik interesserer man sig ikke for alle former for vold. Forklar ud fra figuren og figurteksten afgrænsningen, og hvordan den ændrer sig med tiden. Læs hertil s.117, 1.sp. og figur 4.10, s.118. Hvilken form for vold handler s.117-18 om?
3. Hvilket voldsbegreb ligger til grund for kurverne i figur 3.1? Angiv svaret ud fra oversigten i figur 3.2.

Fredsudviklingen og 'Global Peace Index': Tekst og figur s.67-68

1. På s.68, 1.sp. gengives den opfattelse at verden i stadig højere grad er opdelt i freds- og konfliktzoner. Underbyg opfattelsen ved hjælp af figur.3 og kortet s.163. Hvorfor kan Europa ikke 100% kaldes en fredszone?
2. Find yderligere oplysninger om forskellen i fredsudviklingen i verden i 'Global Peace Index' (2019-udgave, søg via Google). Se oversigten s.8-9 og figur 1.3, s.13 i indekset.
3. Forklar hvilken metode der er brugt for at komme frem til tallene i indekset. Se bogen s.67, 2.sp. og oversigten over indikatorer i indekset s.87. Vurdér hvilke svagheder der er knyttet til denne metode.
4. Er der grund til at være optimist eller pessimist vedrørende fredsudviklingen i verden? Svar ved at vægte argumenterne i figur 3.4 − og ud fra din viden om udviklingen i verden.
5. Forklar hvorfor synet hos optimister og pessimister afspejler henholdsvis en idealistisk og en realistisk grundopfattelse.

Hovedtrusler mod Europa: Fig. 3.6, s.70

1. Beskriv den udvikling der er vist i figuren, med egne ord.
2. Hvilket af de tre årstal - 1945, 1989 og 2014 - vil du tillægge størst betydning for trusselsudviklingen i Europa? Hvorfor?
3. Uddyb angivelserne på aksen efter 1989: 'Mindre regionale krige' (se s.69, 2.sp.), 'Ny øst-vest spænding' (se s.162-65).
4. Med en klamme er angivet tre hovedtrusler på tværs af skellet i 2014. Overvej hvilken af de tre der udgør den største trussel. Underbyg dit svar ved at inddrage figuren om terrortruslen nedenfor, afsnittene om identitetstruslen s.73-74 og om klimatruslen s.215-21.

Gamle og nye krige: Fig. 3.6, s.71

1. Opsummér indholdet i figuren, idet du fremhæver de vigtigste forskelle.
2. Påvis hvordan nogle af felterne i hver af de to kolonner hænger sammen med hinanden.
3. Danmark er siden Den Kolde Krigs afslutning blevet en aktiv krigsførende stat. Se oversigt over vores krigsdeltagelse i figur 8.9, s.264 og undersøg i hvor høj grad der er tale om 'nye krige'. Om krigene se evt. www.faktalink.dk: 'Danmarks aktive krigsdeltagelse siden 2001'.

Skrøbelige stater som sikkerhedstrussel: Fig. 3.7, s.72

1. Forklar figurens opbygning, herunder forskellen mellem de tykke og de tynde pile, og hvordan de sidste skal forstås.
2. Skrøbelige stater benævnes også svage stater. Forklar forskellen mellem svage stater og svage magter ved hjælp af fig. 7.4, s.211 og undersøg ud fra fig. 7.5, s.213 udbredelsen af svage stater.
3. Danmark har siden 2014 været militært engageret i Mali, en af Afrikas mange skrøbelige stater. I oktober 2019 har Folketinget besluttet at bidrage yderligere til FN's mission i landet (MINUSMA). Undersøg baggrunden for den danske beslutning. Brug evt Infomedia. Se også www.fmn.dk: operationer/FN/indsatsen i Sahel-regionen. Følg linket til 'beslutningsforslag B6' og læs pkt.1 i 'Bemærkninger til forslaget'. Forklar hvilke træk der gør Mali til en skrøbelig stat.

Den ændrede terrortrussel: s.72-73

1. Hvad er forskellen mellem den 'nye' hjemmegroede og den tidligere terrorisme, som angrebet 11.9.2001 er et eksempel på?
2. Find informationer om angrebet i København i februar 2015 i 'Krudttønden' og ved den jødiske synagoge. Brug evt. Infomedia eller Wikipedia. Hvordan vil du karakterisere gerningsmanden ud fra opdelingen i boksen s.73?
3. Brug opdelingen i boksen til at diskutere om der er en sammenhæng mellem den hjemmegroede terrorisme og konflikterne i skrøbelige stater.
4. I boksen er omtalt terrorangrebene i Frankrig i 2015. Find oplysninger på nettet om senere terrorangreb i Europa. Hvem har stået bag, hvilke metoder er brugt, og hvilke lande har været hårdest ramt?
5. Giv en overordnet redegørelse for hvordan terrorismen i Europa og i verden har udviklet sig i de seneste år. Tag udgangspunkt i figuren ovenfor (opgaven om hovedtrusler s.70) og i dagbladet Informations lederartikel 16.3.2019: "Islamisk terrorisme er på retur, mens en højreradikal hvis terrorisme viser sig" (brug Infomedia).
6. Diskutér i forbindelse med opgave nr.5 om den figur der henvises til kan bruges til at vise at terrortruslen har ændret sig.

Identitetstrusler: s.73-74

1. Identitetstrusler er trusler mod 'nationen' og ikke mod 'staten', jf. s.204, 2.sp. om forskellen mellem de to begreber. Hvordan egner tegningen s.74 sig til at illustrere hvori identitetstrusler består?
2. Inddrag fig. 7.1, s.206 for at uddybe hvori identitetstruslen består.
3. I hvor høj grad vil identitetstrusler vokse fremover? Inddrag figur 7.11, s.232.
4. Diskutér om det er rimeligt og/eller nødvendigt at gribe til modforanstaltninger over for identitetstrusler − og i givet fald hvilke?

Sikkerhedspolitikkens dimensioner: s.75 + fig. 3.8, s.76

1. Forklar ud fra teksten s.75 forskellen mellem den måde sikkerhedsbegrebet bruges i daglig tale og i IP.
2. Kurt Westergaard (se fig.38, eksempler) var en af de tegnere der var med til at udløse Muhammed-krisen i 2005-06 (se s.260). Hvordan stemmer det med dit svar i spørgsmål 1 ovenfor at han er opført i skemaet under objekter?
3. Forklar hvorfor militære midler både kan være udtryk for hård og blød sikkerhedspolitik. Brug figurteksten. Undersøg herefter om den danske militære indsats i kampen mod ISIL i Irak er udtryk for hård eller blød sikkerhedspolitik. Tag udgangspunkt i Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk), vælg udenrigspolitik/sikkerhedspolitik/internationale missioner og operationer/det danske bidrag til kampen mod ISIL. Læs endvidere artiklen "En ny krig uden klare svar", dagbladet Informations leder 21.1.2017 (brug Infomedia).
4. Brug opdelingen under pkt.1 i figur 3.8 og de anførte eksempler til at illustrere forskellen mellem aktørtrusler og strukturtrusler. Belys også forskellen med brug af figur 3.10, s.85.

Militære trusler - før og i dag: s.77 + s.80, 1.sp.

1. Betydningen af militære midler og militære trusler har undergået en forandring efter ophøret af Den Kolde Krig. Forklar hvordan, idet du både hæfter dig ved forskelle og ligheder.
2. Læs boksen s.156. På hvilken måde uddyber denne tekst besvarelsen af spørgsmål 1?
3. Nedenfor er gengivet et skema om forskellen mellem den gamle og den nye kolde krig (jf. "Kloden Rundt", Columbus 2014, s.94). Brug skemaet til at forklare hvorfor vore dages Rusland repræsenterer en anden type trussel end den tidligere Sovjetunion gjorde? Inddrag sektoropdelingen i i fig. 3.8 og nuancér besvarelsen ved at inddrage boksen s.156.
4. Gå ind på hjemmesiden for Forsvarets Efterretningstjeneste, http://fe-ddis.dk, og find 'Efterretningsmæssig Risikovurdering 2019'. Brug enten oversigten under 'Nyheder' eller download hele rapporten. Hvilke trusler mod Danmark opereres der med? Og hvilke typer kan de opdeles imellem?

Stormagtskrige: Boks s.78-79

1. Lav en oversigt over stormagtskrige i verden siden 1870. Brug lærebogen i historie og internettet. Anfør kun de vigtigste aktører. Kan man ud fra oversigten pege på en linje i udviklingen?
2. Gengiv med egne ord de fire forhold der understøtter opfattelsen af at stormagtsrige hører fortiden til. Hvilke af dem vil du lægge mest vægt på og hvilke mindst?
3. Diskutér på baggrund af de fire forhold de synspunkter der kommer til udtryk i artiklen "Professor: Risiko for stormagtskrig er den største siden den kolde krig", Kristeligt Dagblad, 4.1.2017 (søg direkte på Google eller find artiklen gennem Infomedia).
4. Udvid diskussionen i opgave 3 ved at inddrage begrebet 'Thukydides trap' (eng.). Søg information om begrebet på nettet, f.eks. 'Overview Thukydides trap' (Belfer Center) med omtale af bogen "Destined for War" inkl. video.
5. Figur 3.9: Underbyg nogle af de stridsspørgsmål mellem de tre stormagter der er opregnet i underpunkter ud for de tre dobbeltpile. Find oplysninger herom andre steder i bogen.

Samfundsmæssige sikkerhedstrusler: s.80-81

1. Forklar hvad der forstås ved samfundsmæssige sikkerhedstrusler. Repetér afsnittet s.73-74 (herunder tegningen) og se eksempler i skemaet s.76.
2. Udvælg et af de nævnte eksempler på eksistensen af samfundsmæssige sikkerhedstrusler fra Danmark (Færøerne, Grønland) eller resten af Europa (Storbritannien, Spanien). Gør rede for truslens baggrund og hvordan den har manifesteret sig.
3. Hvordan kan man hævde at EU udgør en samfundsmæssig sikkerhedstrussel? Følg herunder henvisningen til s.204 og læs også boksen s.248.

Politiske sikkerhedstrusler: s.61 + 63

1. Opregn i punktform hvori de politiske sikkerhedstrusler består.
2. Prøv at rangordne punkterne ud fra deres betydning som sikkerhedstrussel.
3. Uddyb nogle af punkterne ved hjælp af indsigt fra sociologi, økonomi og/eller politik. Om demokrati se s.20-21 og læs evt "Politik-bogen" (Columbus 2017), s. 305-08 om demokratiets fem udfordringer.

Økonomiske sikkerhedstrusler: s.82 + s.84

1. På hvilke måder udgør multinationale selskaber (MNS) en økonomisk sikkerhedstrussel? Inddrag billede og billedtekst s.84; figur 5.1, s.131; og tabellen nedenfor.
2. Diskutér hvad man kan gøre for at mindske truslen fra MNS. Inddrag artiklen: "OECD vil de multinationale selskabers skattespekulation til livs: Hele verden skal have nye skatteregler", Berlingske 10.10.2019 (brug Infomedia).
3. Undersøg EU-landenes afhængighed af russisk gas. Se f.eks. www.statista.com/Infographics: 'Europe is Highly Dependent on Russian Gas' eller "Det politiske Europa" (Columbus 2017), 3.udg., s.122. Hvilke sikkerhedspolitiske konsekvenser kan denne afhængighed få? Inddrag artiklen "EU i internt slagsmål om russisk gas i Østersøen", Information 10.3.2018 (brug Infomedia).
4. Læs "Det politiske Europa", s.120-25 om EU's energiunion. Hvilke formål tjener energiunionen? Undersøg på internettet hvor fremskredne planerne er.

Sikkerhedsliggørelse: Boks s.83

1. Forsøg med egne ord ud fra figuren at forklare teorien om sikkerhedsliggørelse.
2. Brug et andet eksempel end klimaforandringer for at illustrere den proces der er vist i figuren, f.eks. terrorisme eller flygtningestrømme.
3. Uddyb din forståelse af konstruktivismen som teoriretning ved at læse boksen s.248 og ved at gå ind på www.samfundsfag.dk: Begreber.

Magtbalance og kollektiv sikkerhed: s.85-89

1. Forklar med egne ord ud fra fig. 3.11 forskellen mellem magtbalance og kollektiv sikkerhed. Uddyb forskellen ved at inddrage fig. 2.11, s.60.
2. Sammenfat de fire kritikpunkter af henholdsvis magtbalanceordningen og den kollektive sikkerhed i overskrifter og/eller sammenhænge illustreret med pile (f.eks.: fare for at balancen tipper → våbenkapløb).
3. Hvordan fremgår det af kapitel 7 i FN-pagten (s.88) at FN er et kollektivt sikkerhedssystem og ikke en alliance?
4. Læs s.197-202 i kapitel 6 og redegør for i hvor høj grad FN's kollektive sikkerhedssystem fungerer i praksis.

Regionale sikkerhedskomplekser: Boks s.91-92

1. Forklar tankegangen bag teorien om regionale sikkerhedskomplekser, herunder hvornår de normale dynamikker kan blive sat ud af spillet.
2. Overvej hvilke(t) sikkerhedskompleks(er) Danmark er en del af. Brug evt. historiske eksempler.
3. Angiv nogle vigtige forskelle mellem de sikkerhedskomplekser der er nævnt i boksen. Underbyg om Mellemøsten ved at læse boksen s.167 og brødteksten s.169-72.

NATO som sikkerhedsorganisation: s.71-75

1. Forklar forskellen mellem den formelle og den reelle sikkerhedsgaranti en stat opnår gennem medlemskab af NATO. Inddrag formuleringerne i boksen s.94.
2. Opregn ud fra teksten de interesser der er knyttet til NATO's fortsatte oprettelse, og hvilke opgaver NATO har haft siden Den Kolde Krig.
3. NATO-samarbejdets fremtid er i 2020 mere uvis end længe. Undersøg hvori de aktuelle problemer består. Inddrag herunder: USA's præsident Donald Trumps holdning til samarbejdet; den franske præsident Emmanuel Macrons udtalelser til det britiske ugemagasin "The Economist" i november 2019 (søg: 'Macron NATO hjernedød') og artikler og udtalelser i forbindelse med NATO-topmødet i London i december 2019.
4. Udvid undersøgelsen i opgave 3 ved at lytte til "Verden ifølge Gram", DR P1, 3.12.2019 (findes som podcast). Uddrag markante udtalelser om NATO's fremtid og om forholdet mellem USA og Europa.

EU's sikkerhedsfunktioner: Figur 3.13, s.97

1. Konkretisér og forklar med egne ord de tre sikkerhedsfunktioner nævnt i fig. 3.15.
2. Hvorfor er de alle udtryk for blød sikkerhedspolitik? (jf. fig.3.8, s.76).
3. Følg henvisningen til s.152 og læs afsnittet 1.sp. nederst og 2.sp. øverst. Uddyb EU's planer for udvidet forsvarssamarbejde (læs om PESCO, se også om EI2: European Intervention Initiative).
4. Diskutér om der er behov for at EU i højere grad bør påtage sig hårde militære sikkerhedsopgaver. Inddrag artiklen: "Vi skal have en fælles europæisk hær nu", Politiken 25.10.2019 (brug Infomedia).