ETIK OG VELFÆRD
Lektion 8: Karl Marx’ religionskritik. Er verden affortryllet eller genfortryllet? (s. 219-220)
Spørgsmål til bogen:
- Hvornår levede Karl Marx? Hvorfor var han kritisk over for det kapitalistiske system?
- Gør kort rede for Marx’ ideologi: Hvad er hhv. ’basis’ og ’overbygning’?
- Hvad var målet for hans ideologi?
- Hvorfor var Marx kritisk over for religion?
- Hvilke andre samfundstendenser var undervejs på Marx’ tid?
- Lever danskerne i dag i en affortryllet eller genfortryllet verden, ifølge Phil Zuckerman (s. 220)?
- Hvordan argumenterer han for sin konklusion?
- Hvilke ligheder og forskelle fremhæver han i sammenligningen af religion i Danmark, Sverige og USA?
Forslag til øvelser:
Diskutér på baggrund af den amerikanske sociolog Phil Zuckerman:
- Er det danske velfærdssamfund et paradis på jorden – for alle?
- Sammenlign med Kirkens Korshærs eller Frelsens hærs hjælpearbejde for det stigende antal mennesker, der beder om julehjælp m.m.
- Prøv at finde opgørelser på nettet, der kan give rygdækning for jeres argumenter.
Sammenlign Phil Zuckerman’s udsagn med Morten Thomsen Højsgaards udsagn om, at google-buddhismen er den tredje reformation på det religiøse område i Danmark (s. 53). Hvilke argumenter mener I er bedst underbyggede?
Sammenlign Karl Marx’ og Friedrich Nietzsches religionskritik (se Supplerende materiale under lektion 7: Moralnihilisme og moralnihilisme. Hvordan argumenterer de hver især for deres kritik af religion?
Læs artiklen Niclas Luhmann’s systemteori (Supplerende materiale). Besvar følgende:
- Hvilke ’delsystemer’ nævner Luhmann?
- Hvordan kan religionen bruges som meningsskabende faktor i det komplekse senmoderne samfund, ifølge citatet af Lars Quortrup?
Overvej, hvad I ville svare på følgende problem i et (opdigtet) brevkassespørgsmål:
Kære Anette!
Jeg er 19 år og mega forvirret og rodløs! Mit liv går med arbejde, fester og facebook. Det er hyggeligt nok, men det er, som om jeg savner en mening med det hele! Jeg kan finde på at fyre hele min månedsløn af på dyrt modetøj. Det får jeg det straks bedre af, men følelsen varer ikke ret længe. Min mormor døde for to år siden, og jeg savner hende frygteligt. En af mine veninder har lige fået konstateret meningitis. Tænk hvis hun også dør? Mine forældre er skilt, og jeg ser sjældent min far og min storebror. Jeg går rundt med en frygtelig skyldfølelse over skilsmissen. Jeg får nogle gange angstanfald og er begyndt at gå til psykolog. Men det hjælper ikke rigtigt. Jeg savner også en kæreste og føler mig tit ensom, selv om jeg bor hos min mor og har mange ’tætte’ veninder. Nogle gange beder jeg til Gud om hjælp, men jeg ved ikke engang, om jeg tror på ham! Hvad skal jeg gøre?
Supplerende materiale:
Niklas Luhmann’s systemteori
Ikke alle sociologer er enige i, at religion må bukke under for sekulariseringen. Som gennemgangen af religionens rolle i det senmoderne samfund (kapitel 1) viste, så er der tendenser, der viser det modsatte. Det senmoderne samfund er uhyre komplekst, og individet kan have svært ved at navigere rundt i denne komplekse virkelighed. Mange oplever en mangel på mening – det vi i kapitel 1 kaldte anomi - og behovet for det spirituelle ses blandt andet i en voksende interesse for indiske religioner. Afhængig af øjnene, der ser, kan det senmoderne samfund anses for at være genfortryllet.
Den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-1998) udtænkte en såkaldt systemteori for samfundet, hvor religionen tildeles en betydningsfuld rolle. Hans teori går ud på, at det moderne samfund er opsplittet i en række selvstændige, sociale delsystemer. Du skal forestille dig et kinesisk æskesystem, hvor der ikke er noget centrum, men derimod mange centrer. For eksempel er der én ’æske’ for det økonomiske system, og andre ’æsker’ for henholdsvis retsvæsenet, det politiske system, det økonomiske system, videnskaben - og religionen. Disse systemer har hver deres logik og måde at kommunikere på. Inden for videnskaben tænker man i sandt eller falsk. Inden for religion forholder man sig til tilværelsens paradokser, og hvordan man kan finde mening i tilværelsen i svære spørgsmål om lidelse, skyld, døden, Guds eksistens osv.
Lars Quortrup (f. 1950), der er professor ved Center for Medievidenskab på Syddansk Universitet, er fortaler for Luhmanns systemteori. Han peger på, at for kristne er Jesus Kristus den religiøse figur, der kan formidle mening mellem den verdslige og den religiøse verden:
”På hvilke måder artikulerer kristendommen religionen som meningsform for det paradoksale? Med skabelsen, der samler forholdet mellem aeternitas og tempus, mellem den evige og den jordiske tid, i én form. Med syndefaldet, der samler forholdet mellem himmel og helvede i én hændelse. Med Jesus Kristus, der samler den ikke-iagttagelige forening af det jordiske og det transcendente i én skikkelse. Og med påskeberetningens paradoksale forening af ofring og opstandelse.”
(Lars Quortrup: Paradoksgud. In: N. Grønkjær m. fl: Interesse for Gud. Anis 2002).
Det er altså ifølge Luhmann og Quortrup selve det senmoderne samfunds uoverskuelige struktur, der åbner for en religiøs livsfortolkning. Når systemerne begynder at kommunikere med hinanden i stedet for at være opsplittede, kan individet måske igen se nogle helheder, der binder nogle af delene sammen.
I det senmoderne samfund ser man efterhånden ikke længere vandtætte skodder mellem det etablerede sundhedssystem og alternativ behandling. Det skyldes især den stigende efterspørgsel blandt patienter. Sundhedsstyrelsen oprettede i 1999 således Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB), der bl.a. til opgave at udarbejde beskrivelser af alternative behandlingsformer. På sygeplejerskeuddannelsen i bl.a. Aalborg tilbydes der også valgfags-undervisning i komplementære (supplerende), alternative behandlingsformer.
Lad os vende tilbage til Alfreds søster, der går og frygter for at få brystkræft, som flere kvinder i familien har været ramt af. Hun har overvejet muligheden for at få fjernet brysterne forebyggende, inden kræften eventuelt bryder ud. Men hun har også undersøgt, om der findes relevante behandlinger inden for det alternative. Hun synes, det er godt, at hun kan blive rådgivet af både af en læge, der er uddannet på universitetet, og en sygeplejerske, som har taget kurser i alternativ behandling. For Alfreds søster er der ikke noget modsætningsforhold mellem fx healing og en behandling på sygehuset. Hun har været i kontakt med en healer, der inddrager engle i sin healing. Og hun ser ikke noget problem i, at religion inddrages i sygdomsbehandling, for hun er selv interesseret i buddhismen og ser kroppen og sjælen som en helhed.
Henvisning til Niklas Luhmann: www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/niklas-luhmann-1927-1998
