ETIK OG VELFÆRD
Lektion 6: Pligtetik (s. 215-217)
- Hvornår levede Immanuel Kant, der var én af filosofferne bag pligtetikken?
- Hvad tager pligtetikken udgangspunkt i?
- Hvorfor mente Kant ikke, at der kan opstilles almengyldige etiske love?
- Hvorfor betonede Kant det, der går forud for den etiske handling – altså det gode motiv? Gengiv eksemplet med Alfred øverst s. 216.
- Hvad skal mennesket rette sig efter, hvis der ikke findes almene etiske love?
- Er Kants etik subjektiv eller objektiv?
- Gør rede for de to centrale sætninger i Kants moralfilosofi.
- Hvilket menneskesyn ligger til grund for sætning 2, ”Det kategoriske imperativ”?
- Læs lægeløftet s. 216. Hvad forpligter en læge sig ifølge dette løfte til?
- Hvordan stemmer lægeløftet overens med den økonomiske virkelighed, der i dag kendetegner sundhedsvæsenet?
Forslag til øvelser:
- Foretag en rundspørge i klassen:
- Hvor mange er bloddonorer? Hvor mange har meldt sig som organdonorer?
- Kunne nogen forestille sig at give den ene nyre til en person, der har behov for en ny nyre?
- Ville I give jeres nyre til hvem som helst? Eller skulle det være en person, I kendte og elskede?
- Sammenlign Kants kategoriske imperativ og Jesus’ krav om, at du skal elske din fjende. Hvad har de til fælles?
- Diskutér om det er muligt at føre Kants og Jesus’ etiske krav ud i livet. Argumentér for dit synspunkt!
- Diskutér, om de virksomheder, der skænker penge, gør det ud fra uselviske motiver.
- Er det lykke- eller pligtetikken, der træder tydeligst frem?
- Inddrag dette citat fra Jesus’ bjergprædiken:
”Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.” - I kan også bruge Søren Krarups definition på næstekærlighed (se lektion 3).
