ETIK OG VELFÆRD
Lektion 3: Det nye Testamente (s. 208-210).
Spørgsmål til bogen:
- Hvilket helligt skrift har kristendommen? Hvilke to dele består det af?
- Hvilket helligt skrift har jødedommen?
- Gør rede for begrebet ’kristologi’.
- Hvad betyder Jesus’ tilnavn ’Kristus’? Hvad betyder ’Messias’?
- Gør rede for begrebet ’eskatologi’?
- Gør rede for ’det dobbelte kærlighedsbud’, som Jesus kalder det største bud i Loven. Hvorfor kan det ifølge Jesus ikke adskilles?
- Hvilke velgørende organisationer nævnes i bogen (s. 209)? Vurdér om de bygger på det dobbelte kærlighedsbud eller alene næstekærlighedsbuddet.
- Hvad er ’arvesynden’?
- Hvorfor kalder Jesus de mennesker, der siger, at de ikke synder, for hyklere?
- Hvordan bliver vi frelst, ifølge Det nye Testamente?
- Hvilke af de tre Abrahamsreligioner (jødedom, kristendom, islam) er lovreligioner, og hvilke er ikke?
Forslag til øvelser:
- Tegn en tidslinje over verdens gang og undergang ifølge kristendommen. Start ved skabelsen, og få de vigtigste guddommelige begivenheder ifølge Bibelen indtegnet. Kan man sætte årstal på dem alle? Få hjælp af jeres lærer eller søg oplysninger på internettet.
- Sammenlign eskatologien inden for kristendommen og islam. Find ligheder og forskelle.
- Læs uddraget fra "Den kristne tro. Katekismus for voksne" af Søren Krarup (findes under Supplerende materialer.
- Diskutér Søren Krarups udsagn om, at man ikke kan være næstekærlig uden at tro på Gud. Har vi dermed sat os selv i Guds sted, som Krarup hævder? Og hvilke konsekvenser har det?
- Diskutér også, om næsten skal forstås i ental, og at næsten er ét konkret menneske, du møder på din vej.
- Vurdér om et politisk system, fx det danske velfærdssamfund, kan kaldes næstekærligt i den betydning, Søren Krarup anvender begrebet næstekærlighed.
Supplerende materiale:
Søren Krarups forståelse af næstekærlighed
Søren Krarup (præst og tidligere medlem af dansk Folkeparti) har ofte i debatter forholdt sig til det dobbelte kærlighedsbud. I bogen Den kristne tro. Katekismus for voksne (1995) kalder han ligefrem nutidens adskillelse af det dobbelte kærlighedsbud for en pervertering: Og perverteringen af den (lignelsen om den barmhjertige samaritaner) og af næstekærligheden i dag består i, at kærlighed til næsten er blevet til nødhjælpsarbejde, til program og profession.
Og det skyldes, at det andet bud, kærlighed til næsten, er revet løs fra det første bud, troen på Gud. Kristendom uden Kristus er i bogstavelig forstand fandens værk. For det betyder jo, at mennesket sætter sig i Guds sted og vil gøre Guds gerning. Så får vi humane programmer til frelse af verden. Så får vi politiske ideologier, som vil saliggøre menneskeheden. Klasseløse samfund. Racerene samfund.
Menneskerettigheder og anden idealisme, som bygger på begrebet om et retfærdigt menneske og som følgelig forhærder sig i selvretfærdighed, hvorfor mennesket gøres til en genstand for de selvretfærdiges frelservirksomhed, hvad der igen er ensbetydende med menneskeforagt og menneskeudryddelse. Det modsatte, det stik modsatte af, hvad kristendommen siger om menneskelivet og om, hvad det er at være menneske.
Desuden mener Søren Krarup, at man ud fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner ikke kan være næstekærlig på afstand – altså over for mennesker, der bor i en helt anden del af verden – eller over for flere mennesker ad gangen:
”…vi skal først lægge mærke til, at der hele tiden siges du (i lignelsen om den barmhjertige samaritaner). Det er ikke et program. Det er heller ikke en ideologi. Men det er en fordring (et krav)til dig, den enkelte og som enkelt, og det er det naturligvis, fordi det handler om én enkelt, ham eller hende, du møder på din vej ligesom samaritanen stødte på den overfaldne. Næsten er netop aldrig i flertal. Næsten er altid i ental. Og næsten er din næste, ikke en behandlingsgenstand eller et politisk formål, fordi Guds ord gør ham eller hende til det.”
Et længere uddrag af teksten, der citeres nedenfor, kan findes på: www.sustainconsulting.dk/wp-content/uploads/2010/09/2_Er_min_globale.pdf (tekst 2: Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom).
Fra Søren Krarup: Den kristne tro. Katekismus for voksne (1995).
