ETIK OG VELFÆRD
Lektion 5: Sekulariseret etik - Lykkeetik (s. 213-215)
Spørgsmål til bogen:
- Hvad er Det etiske Råd, og hvad er rådets opgaver?
- Har vi i dag Gud som argument for etikken? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Hvornår levede Jeremy Bentham, der var én af filosofferne bag lykkeetikken? Nævn nogle af de værdier og holdninger, Bentham stod for.
- Hvad bygger lykkeetikken på? Og hvad er dens højeste mål for mennesket?
- Hvilket menneskesyn ligger til grund for lykkeetikken?
- Hvordan skal vi dele ’samfundskagen’ i forhold til antal individer, ifølge Bentham’s filosofi?
- Kan det enkelte individ kræve særbehandling, hvis der så er mindre velfærd til de andre individer i samfundet?
- Gør rede for den problematik, Alfreds søster står i. Kan eller skal vores velfærdssystem hjælpe hende? Og hvad med alle de andre kvinder, der står i samme situation?
- Hvilke valg og prioriteringer må sundhedsvæsenet tage stilling til i det daglige?
Forslag til øvelser:
- Læs artiklen To menneskesyn: Determinisme og indeterminisme (se Supplerende materiale). Gør kort rede for de to menneskesyn.
- Se dokumentaren Min barndom i helvede om Lisbeth Zornig Andersen.
- Diskutér hvorfor Lisbeth blev mønsterbryder, når hun havde så dårlige odds fra sin opvækst.
- Diskutér moderens og stedfaderens reaktioner på Lisbeths forsøg på at konfrontere dem med deres forældreadfærd.
- Inddrag begreberne determinisme og indeterminisme i diskussionen.
- Se tekstboksen med eksempler på udviklinger inden for den moderne teknologi (bogen s. 214)
- Vælg i grupper ét af eksemplerne at arbejde med.
- Lav research på internettet om teknologien; benyt fx Etisk råds hjemmeside. Lav en redegørelse på baggrund af jeres research.
- Opstil et etisk regnestykke efter Bentham’s model, dvs. fordele og ulemper for hhv. det enkelte individ versus mange samfundsindivider (se modellen under Supplerende materiale).
- Hvilket etisk ’facit’ kommer I frem til?
Supplerende materiale:
Min barndom i helvede. Dokumentarfilm om Lisbeth Zornig Andersen. DR 2012.
http://filmcentralen.dk/alle/film/min-barndom-i-helvede
OBS: Adgang til siden kræver Uni-login!
To menneskesyn: Determinisme og indeterminisme
Hvis man hører om en person, der har f.eks. har begået incest, tænker man umiddelbart, at vedkommende skal straffes hårdt, idet forbrydelsen isoleret set er forfærdelig. Men hvis man også erfarer, at personen selv har oplevet incest i sin barndom, vil man måske være tilbøjelig til at dømme mindre hårdt, fordi personen til en vis grad kan undskyldes. Hvordan man dømmer, afhænger af ens menneskesyn.
Har man et deterministisk menneskesyn, mener man ikke, at mennesket har en fri vilje, men derimod at mennesket er bestemt af forskellige faktorer. Det kunne være biologiske faktorer som drifter, gener eller medfødt sygdom, barndom og opvækstvilkår, de miljøer og mennesker man præges af, historiske og kulturelle (herunder religiøse) faktorer, heldige eller uheldige omstændigheder, tilfældet, skæbnen osv. Det indebærer, at mennesket ikke kan stilles 100% til ansvar for sine handlinger, da det ofte kan undskyldes med forskellige påvirkninger. En determinist vil erklære sig enig med udtrykket ”At forstå er at tilgive”.
Har man et indeterministisk menneskesyn, mener man, at mennesket har en fri vilje og dermed ikke er bestemt af ovennævnte faktorer, fordi det er i stand til at gøre sig fri af alle negative påvirkninger. Mennesket er et bevidst, tænkende og åndeligt væsen og kan derfor også stilles 100 % til ansvar for sine handlinger. Det kan ikke undskyldes, men må selv alene tage ejerskab over sin skyld. Og det bekræfter i virkeligheden friheden, siger de mest overbeviste indeterminister, fordi man samtidig nægter at lade andre eller andet stå i vejen for ens frie vilje, og fordi man derved beviser sin åndelige styrke. En indeterminist vil typisk sige Man kan, hvad man vil.
Et godt eksempel kunne være den tidligere formand for Børnerådet, økonom, forfatter og debattør Lisbeth Zornig Andersen (født 1968). Hun er en såkaldt mønsterbryder, idet hun har haft en meget hård opvækst med vold, incest, alkoholiserede forældre samt anbringelser på forskellige børne- og ungdomsinstitutioner. I dag er hun direktør for ”Huset Zornig”, der arbejder på at forbedre socialt udsatte menneskers vilkår.
I dokumentarfilmen Min barndom i helvede (produceret af DR, 2012) møder man også hendes bror Tonny, der er syg af AIDS, har mistet et øje og ikke må se sit barn. Skønt de er vokset op sammen, er deres liv altså faldet meget forskelligt ud. En indeterminist ville sige, at Tonny burde have kunnet bryde med sin arv, ligesom Lisbeth gjorde. Derimod ville en determinist sige, at både Lisbeth og Tonny er determinerede. At Lisbeth klarede sig langt bedre end Tonny, er også en del af hendes arv. Hun har en medfødt råstyrke eller andre determinerede egenskaber, som Tonny ikke har.
