Analysemodel – konkrete problemstillinger
Dette er ikke en egentlig analysemodel, men en række gode råd til den der skal arbejde med ”virkelighedsnære” og ”innovative” projekter i faget.
Religion indgår i mange af de problemstillinger som præger det moderne samfund. Her er nogle eksempler:
- Anerkendelse af trossamfund: Hvad skal kriterierne være? Skal et konkret trossamfund anerkendes?
- Folkekirkens status: Skal folkekirken bevare sin særstatus?
- Etiske problemstillinger:
- Skal aktiv dødshjælp være lovlig?
- Skal homoseksuelle ægteskaber være lovlige?
- Hvordan skal man forholde sig til arrangerede ægteskaber/ tvangsægteskaber?
- Skal offentlige institutioner tage hensyn til religiøse spiseregler?
- Skal offentlige institutioner tage hensyn til religiøse regler for samkvem mellem kønnene, fx adskillelse af mænd og kvinder?
- Skal samfundet beskytte trossamfund mod bespottelse af deres tro?
Dette er kun eksempler. Den måde man anvender religionsfaget på i arbejdet med at finde løsningsforslag på den slags problemstillinger, er helt afhængig af den konkrete problemstilling. Her er nogle grundregler man altid bør holde sig for øje:
- Man skal gøre sig klart hvilke aspekter af problemstillingen der specifikt vedrører religion, og hvad en religionsfaglig undersøgelse derfor kan bidrage med.
- Religion er en integreret del af kultur og samfund. Mange aspekter er ikke religiøse, men fx alment etiske, juridiske eller pædagogiske.
- Man skal gøre sig klart hvem man repræsenterer.
- Tænkes man at repræsentere en bestemt institution eller interessegruppe, som er nødt til at tage bestemte hensyn? Eller er der tale om en mere uforpligtende øvelse i at finde ideelle løsninger?
- Det er nødvendigt at generalisere, men man må ikke danne stereotyper.
- At generalisere er at sige hvad der er typisk eller alment gældende i en bestemt sammenhæng. Dette er et vigtigt element i alt fagligt arbejde; ellers kunne man eksempelvis ikke sige noget om hvad der kendetegner den ene religion frem for den anden.
- At danne stereotyper er at danne faste forestillinger på baggrund af generaliseringer, for eksempel hvis man på forhånd tillægger en person bestemte holdninger fordi vedkommende tilhører en bestemt religion. Stereotyper er fordomme og hører ikke hjemme i religionsfaget.
- Man skal udnytte de redskaber man har i de religionsfaglige begreber, til at foretage en nuanceret analyse.
- Det kan være nødvendigt at skelne mellem en religions officielle fremtræden og den levede religion, mellem religiøse specialister og lægfolk, mellem maksimalister og minimalister osv. I forlængelse heraf:
- Sammenligninger skal foretages på en saglig måde.
- Sammenligning (komparation) er en vigtig metode, men kan være vanskeligere at anvende end man tror, fordi man let kommer til at sammenligne usammenlignelige størrelser. Man begår en fejl hvis man for eksempel sammenligner holdningen hos en voldelig maksimalist fra én religion med den hos en fredselskende minimalist fra en anden religion.
