Analysemodel – nutidige religiøse tekster
1. Det redegørende niveau
- Hvornår er teksten skrevet?
- Hvem er forfatteren, og hvilken status har han eller hun?
- Hvilken status har teksten?
- Tekstens opbygning og indhold (inddeling i afsnit og/eller kort referat)?
2. Det undersøgende niveau: analyse og fortolkning
- Find referencer til den pågældende religions skrifter, dogmer eller ritualer.
- Udpeg religiøse fænomener som kendes fra de syv dimensioner.
- Forklar specielle ord og begreber i teksten.
- Forklar logikken i tekstens handling, argumentation eller appel.
- Forsøg at formulere kort hvad tekstens budskab er.
3. Det diskuterende og perspektiverende niveau
- Find paralleller og ligheder med andre tekster – fra samme eller andre religioner?
- Find modsætninger til andre tekster.
- Udpeg styrker i tekstens retorik eller argumentation.
- Udpeg svagheder i tekstens retorik eller argumentation.
- Sæt tekstens budskab i relation til den pågældende religions historiske rolle.
- Diskuter tekstens relevans i dag.