Forlaget Columbus

Religion på kryds og tværs

Hvordan kommer man godt i gang med et 
innovationsprojekt?

  1. Gå sammen i grupper på tre, og lav en brainstorm over emnet Integration. Skriv ordet integration midt på et stykke papir, og skriv derefter, hvad det får jer til at tænke på. (Man kan også tage hver sit stykke papir, så alle skriver samtidigt).
  2. Diskutér, om noget af det, I har skrevet, peger i retning af forskellige udfordringer, der kan opstå i forbindelse med integration. Skriv alle idéer ned.
  3. Diskutér ud fra jeres brainstorming, hvad I ved om emnet. Er der huller i jeres viden, som I er nødt til at undersøge først?
  4. Undersøg derefter mere detaljeret de grupper, som I mener har udfordringer i forbindelse med integration, og beskriv grundigt deres behov.

Hvordan arbejder man innovativt?

  1. Tegn en matrix som vist på figuren, Matrix-modellen, og indsæt nogle af de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med integration. Brug modellen til at vurdere, hvilken udfordring I gerne vil arbejde videre med. Jo større både relevansen og omfanget af problemet er, jo bedre en udfordring står I med.
  2. Prøv først på skift at komme med forskellige tænkelige løsningsforslag på den udfordring, I har udvalgt. Skriv alle idéerne ned på små lapper papir, og fremlæg på skift jeres idéer i gruppen.
  3. Forestil jer, hvordan forskellige roller eller kendte ville løse jeres udfordring. Det kunne for eksempel være en læge, en mekaniker, en præst, en imam, en frisør, en musiker, Bonderøven, Emil fra Lønneberg, den amerikanske præsident eller andre, som I selv finder på.
  4. Lav herefter en negativ brainstorming, og fremlæg på skift for hinanden et løsningsforslag, der ville kunne forværre den udfordring, I står med. Diskutér herefter, hvad der ville være det værste af de forslag, der blev præsenteret. Prøv herefter med jeres nye viden at formulere det til positive idéer.
  5. Diskutér ud fra de løsningsforslag, I er kommet frem til i 2, 3 og 4, hvad der ville være den bedste løsning på jeres udfordring.
  6. Tegn en firkant, som i fire-akse-modellen, hvor I ud fra de fire kriterier: innovationshøjde, realiserbarhed, relevans og værdiskabelse, vurderer jeres løsningsforslag for at kunne vælge det bedste. Modellen kan også bruges af klassen, når I præsenterer jeres løsning for dem og skal have feedback.
  7. Diskutér i klassen sammen med jeres lærer, på hvilke tidspunkter I i denne øvelse samt den foregående arbejder divergent og konvergent, og diskutér derefter fordele og ulemper ved at arbejde innovativt.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)