Hvilke oplevelser får man gennem rygning af marihuana i en religiøs sammenhæng?
- Hvilke religionsfaglige begreber vil I benytte til at beskrive Jerome Sage Butlers oplevelser ved at ryge marihuana?
- Undersøg, om personer, der har røget marihuana i en ikke-religiøs sammenhæng, beskriver tilsvarende eller helt andre oplevelser.
Hvordan har man undersøgt det mongolske tæppe?
- Find på internettet artiklen ”We drank Soma, We became immortal..” fra det russiske tidsskrift Science First Hand 30.8.2010.
- Diskutér hvilke videnskabelige discipliner og metoder der må have været inddraget i arbejdet med og tolkningen af det gamle tæppe.
- Diskutér, om argumenterne i den refererede artikel kan bære den afsluttende konklusion.
- Læs afsnittet om den videnskabelige basismodel, og forestil jer, at I selv skal arbejde med enteogener og bliver præsenteret for det gamle tæppe. Jeres undersøgelse skal laves med udgangspunkt i spørgsmålene fra den videnskabelige basismodel.
- Hvilket spørgsmål vil I søge at besvare?
- Hvordan vil I gå til besvarelsen af spørgsmålet?
- Overvej, hvorfor I vil gøre det sådan.
- Inden I konkluderer: Overvej, hvad der kan gå galt?
Mulighed for samspil med andre fag: Overvej, hvilke andre fag det kunne være frugtbart at inddrage til belysning af disse spørgsmål
Hvordan benyttes ganja i meditation?
- Inddrag afsnittene om kommunikation mellem verdener og mystik og enteogener i besvarelsen af spørgsmålene.
- Hvilken betydning tillægges ganja i kommunikationen mellem de to verdener?
- Forklar begreberne Det højere selv, Kilden (the Source), rummet-hinsides-tanken, ego samt I&I, og diskutér deres indbyrdes sammenhæng.
- Inddrag en essentialistisk og en socialkonstruktivitisk tilgang i tolkningen af tekstuddraget
Retssag om ayahuasca til religiøst brug
Hvordan forløb retssagen?
- Foretag en argumentationsanalyse af Højesterets dom af 26. juni 2018, s. 117-119. Hvilke pro- og contra-argumenter indgår i Højesterets vurdering af sagen?
- Gennemfør retssagen som et rollespil med følgende deltagere: Nordens Céu Sagrado fremfører en lang række argumenter for tilladelsen til at importere og anvende ayahuasca. Sundheds- og Ældreministeriet argumenterer imod. Begge parter medbringer advokater. Endelig er der en dommer, der afsiger og begrunder den endelige dom.
- Diskutér i holdet/klassen, om brugen af ayahuasca (og andre enteogene stoffer) bør tillades i en religiøs sammenhæng i Danmark.
Innovation:
Hvad ved vi om retssagen?
- Læs afsnittet om innovation, og undersøg, hvad der er skrevet om retssagen på internettet.
- Lav en kampagne, som enten kritiserer eller forsvarer Nordens Céu Sagrado. Overvej kampagnens mål, målgruppe og tekstreferencer (indefra/udefra) m.m.
Globale kompetencer:
Hvad har I lært af at arbejde med ayahuasca?
- Læs afsnittet om globale kompetencer, og inddrag det globale kompetencehjul.
- Har arbejdet med ayahuasca styrket nogle af jeres globale kompetencer?
- Diskutér, om forskellige verdenssyn har betydning for opfattelsen af, hvorvidt ayahuasca bør tillades i religiøse sammenhænge.
Globale kompetencer
Horisont: Skift synsvinkel og se verden med andres øjne
- Sæt jer ind i tankegangen hos den amerikanske ungdom i 1960'erne: Hvad kunne friste en amerikansk collegestudent til at tage LSD og eventuelt deltage i en af Learys dødebogsseancer?
Videnskabsteori
- LSD var legalt, da Leary/Metzner/Alperts beskrev og gennemførte deres LSD-seancer. Siden blev LSD forbudt. Hvis man i dag skulle genoptage seancerne som videnskabelige forsøg, hvilke krav skulle disse forsøg så leve op til for at være etisk acceptable?
- Inddrag forsøgene med LSD på Frederiksberg Hospital i 1960'erne samt konklusionen fra Johns Hopkinsforsøget i 2006 med psilocybin i jeres besvarelse.
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de forskellige enteogener?
- Sammenlign de forskellige enteogener, I har læst om i dette kapitel. Udfyld nedenstående skema:
- På baggrund af sammenligningen skal I selv formulere nogle diskussionstemaer, for eksempel af religionsfaglig, juridisk eller moralsk art.
Enteogen | Stoffernes biokemiske egenskaber | Deres praktiske brug | Effekten af stofferne | Den religiøse/sprituelle ramme for brugen af enteogenet |
---|---|---|---|---|
soma | ||||
ganja | ||||
ayahuasca | ||||
LSD |
Hvordan laver man en god problemformulering?
Videnskabsteori og samspil med andre fag
Forestil jer, at I skal skrive SRP eller SSO i religion og for eksempel kemi, biologi, samfundsfag eller andet.
I skal her øve jer på at udarbejde en god problemformulering inden for området religion og enteogener. Læs eventuelt afsnittet om videnskabsteori med fokus på den videnskabelige basismodel.
- I skal parvis begynde med at finde noget, der undrer jer i forbindelse med dette emne, og på skrift formulere det som et spørgsmål?
- Herefter skal I finde materiale. Det kunne være tekster eller billeder fra kapitlet eller andet materiale. I skal herunder overveje brugen af indefra- og udefra-kilder samt andre teoretiske tilgange
- Herefter skal I overveje, hvorfor det er en fordel at bruge netop dette materiale i forbindelse med jeres besvarelse.
- Afslutningsvis skal I overveje, hvad der kan gå galt i jeres undersøgelse. Er teksterne repræsentative? Ville man kunne få et andet resultat, hvis man brugte andre kilder og teorier?
- Efter alle jeres overvejelser skal I igen til sidst justere på problemformuleringen, så den bliver skarp og præcis.
- Præsentér herefter jeres overvejelser i matrixgrupper.