Forlaget Columbus

Religion på kryds og tværs

Hvad kan ændre den skæve kønsfordeling i Indien?

  1. Find statistikker eller tekster om Indiens skæve kønsfordeling på internettet. Find for eksempel en befolkningspyramide, og sammenlign den med andre landes kønsfordeling. For hvilke årgange er der en skæv kønsfordeling? Kan der spores en forandring over tid, for eksempel om forskellen på antallet af nyfødte drenge og piger er blevet større eller mindre de seneste år. Brug for eksempel Globalis.dk. Søg også på andre hjemmesider. Kunne nogen have interesse i at sprede misvisende information om emnet?
  2. Hvad skal der efter din mening gøres for at få antallet af aborter af piger til at falde og give kvinder bedre vilkår i Indien generelt?

Hvad vil kvinder i Mellemøsten gerne opnå?

  1. Find YouTubeklip og billeder fra Libanon. Skriv for eksempel ”Lebanese Christian and Muslim women unite against violence”.
  2. Søg på internettet og find billeder af aktivisternes flag (søg Lebanon, flag, Christian, Muslim). Hvilke virkemidler bruges i kampen for frihed af såvel mænd som kvinder?
  3. Søg også på Lina Ben Mhenni. Hvem er hun?
  4. Der er meget lidt i de danske medier om disse unge menneskers oprør. Har du en mulig forklaring?

#Dear Sister

  1. Læs afsnittet om digital dannelse om udtrykspraksis.
  2. Gå ind på #DearSister på Twitter, og følg debatten fra 2017.
  3. Gå også ind på en anden side på Twitter, hvor Mona Eltahawy, Sara Omar og andre kvinder argumenterer mod det patriarkalske menneskesyn. I hvor høj grad bruger de religion? Skriv for eksempel ”Twitter + Mona Eltahawy” på Google, eller ”Twitter + Sara Omar”. Deltag sagligt i debatten, hvis du har mod på det.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)