Økonomiens kernestof

Casen

Læs casen i grundbogen.

1. Hvorfor kan byttehandel være besværlig?
2. Hvilken slags penge bruger vi i dag?
3. Hvilke tre egenskaber har penge?

Afsnit 12.1

1. Redegør ud fra figur 12.1 for den finansielle sektors grundlæggende funktioner i det økonomiske kredsløb.
2. Nationalbanken: Hvilke tre opgaver har den?
3. Bankerne:
   • Hvad tjener bankerne penge på?
   • Hvilken forskel er der mellem renter og gebyrer?
4. Hvilken hovedopgave har realkreditinstitutterne?
5. Hvilken hovedopgave har pensionskasserne?
6. Forsikringsselskaberne:
   • Hvad kan man forsikre sig imod?
   • Hvilke indtægter og hvilke omkostninger har forsikringsselskaber?
7. Figur 12.2:
   • Hvilken arbejdsdeling er der mellem de forskellige aktører i den finansielle sektor?
   • Hvad forstår vi ved finansielle supermarkeder?
   • Er der nogle af virksomhederne i figur 12.4’s højre spalte, som indgår i den samme koncern?
   • Hvad betyder opbygningen af de finansielle supermarkeder for konkurrencen i finanssektoren? Og hvilken betydning har det så formodentlig for de priser, forbrugerne skal betale for finansielle produkter?

Afsnit 12.2

1. Forklar ud fra figur 12.3, hvordan bankerne skaber kontopenge.
2. Hvilken betydning har reservebrøkens størrelse for bankernes pengeskabelse?
3. Hvad er klassisk pengepolitik?
4. Hvilke begrænsninger lægger ”Den umulige trekant” (figur 12.4) ned over Nationalbanken?
5. Forklar ud fra figur 12.5, hvorfor Nationalbanken ikke kan føre en selvstændig rentepolitik.
6. Hvad er ERM2-samarbejdet?
7. Figur 12.6 og 12.7:
   • Hvori består henholdsvis ekspansiv og kontraktiv pengepolitik?
   • Hvilken virkning har de to typer pengepolitik på samfundets økonomiske mål?
8. ECB:
   • Hvad er ECB?
   • Hvilken økonomisk målsætning har ECB?
   • Hvilke to midler har banken til at søge at opnå målsætningen?
   • Hvad betyder Bankunionen for de største banker i Eurozonen?

Afsnit 12.3

1. Hvad er henholdsvis inflation og deflation?
2. Hvordan måler man i Danmark inflationens størrelse?
3. Figur 12.8: Hvordan har inflationen udviklet sig i Danmark i de sidste ca. 100 år?
4. Omkostningsinflation (figur 12.9): Hvilke tre hovedårsager kan der være til denne type inflation?
5. Efterspørgselsinflation (figur 12.9):
   • I hvilken konjunkturfase kan denne type inflation indtræffe?
   • Hvad er årsagerne til efterspørgselsinflation?
   • Hvad forstår vi ved inflationær fortrængning?
6. Hvilke tre fordele er der ved en begrænset inflation på fx 2 %?
7. Hvilke ulemper er der ved en inflation på fx 10-15 %?
8. Hvilke ulemper er der ved deflation?
9. Hvordan kan man bekæmpe henholdsvis efterspørgselsinflation og omkostningsinflation?