Økonomiens kernestof

Opgave 2: Hvordan bruger man tabeller til formidling af data?

I denne opgave skal vi lege lidt med tabelopstilling. Vi tager udgangspunkt i en undersøgelse af rygevaner på X-købing Gymnasium, hvor eleverne er blevet stillet følgende spørgsmål: Har du på to eller flere dage i den sidste uge røget en cigaret? (Ja = ryger, Nej = ikke-ryger). I tabel A kan du se nogle af resultaterne af undersøgelsen.

1. Hvor mange og hvilke variable kan du se i tabel A-1?
2. Kan du finde et mønster i tabellen og derpå udlede en konklusion? Nej vel, dertil er tallene lidt for uoverskuelige. Men hvis man omregner til %-tal, bliver det meget lettere at finde et mønster, se tabel A i % (tabel A-2).

1. Hvilket mønster finder du i tabel A-2? Og hvilken konklusion kan du udlede?
2. De oplysninger, du har fået i tabel A-1, kan også formidles på en anden måde. Se tabel A-3.

1. Hvilken forskel er der mellem tabel A-1 og tabel A-3? Hvilket motiv kan der være til at vælge den ene eller den anden af de to opstillinger af de samme oplysninger?
2. Ligesom ovenfor bliver det meget lettere at finde et mønster og udlede en konklusion, hvis tabel A-3 omregnes til procenttal. Prøv at udregne procentandelene lodret i tabel A-3. Hvad kan du ud fra den nye tabel med procenttal udlede?
3. I en del tabeller er der mere end to variable. I rygeundersøgelsen på X-købing Gymnasium spurgte man også til elevernes alder. I tabel B-1 kan du se resultaterne af undersøgelsen fordelt på køn, alder og ryger/ikke-ryger.

1. Her gælder det igen, at det bliver meget lettere at finde mønstre og udlede konklusioner, hvis man omregner tabel B-1 til procentandele. Det har vi hjulpet dig lidt med at gøre i tabel B-2. Du bedes selv udregne procentandelene for pigerne!

1. Hvilke mønstre kan du finde med hensyn til forskelle mellem drenge og piger samt mellem forskellige aldersgrupper med hensyn til rygning? Kan du lave en konklusion?
2. Oplysningerne i tabel B kan opstilles i en række forskellige tabelformer. Hvis du fastholder formen i tabel B med 1 variabel i tabelhovedet og 2 variable i forspalten, så kan du ved at flytte rundt på de tre variable lave i alt 6 forskellige tabeller i absolutte tal. Forklar, hvordan vi når op på de 6 forskellige tabeller.
3. Hvis du så yderligere får at vide, at man kan udforme tabellen, således at alle de tre variable står i tabellens hoved, eller at de alle tre står i tabellens forspalte, eller at der står to variable i tabelhovedet (og én i forspalten), eller at der står to variable i forspalten (og én i hovedet) – som i tabel B – så når vi op på i alt 24 forskellige tabeller med det samme tabelindhold, men hvor tallene selvfølgelig skifter pladser. Prøv at opstille mindst 8 forskellige varianter af tabel B.
4. Lav selv en undersøgelse i klassen. Vælg de variable ud, som I finder mest interessante, og sæt dem ind i en tabel. Derefter kan I regne procenter ud, finde mønstre og udlede konklusioner, omforme tabellen osv.

Opgave 3: Hvordan bruger man kurvediagrammer til formidling af data?

I tabel C kan du se de tal, der har været grundlaget for at udforme figur 1.2 i grundbogen. I tabellen og i figur 1.2 bliver nøjagtigt de samme data formidlet på to forskellige måder.

1. Sammenlign ovenstående tabel C med figur 1.2 i grundbogen. Hvilke fordele mener du, der er ved at omforme tabellen til et kurvediagram?
2. Hvilke fordele er der på den anden side ved at formidle data i tabelform?
3. Som omtalt i grundbogen er det nok lige i overkanten at medtage kurverne for 6 lande i ét diagram. Prøv at opstille et kurvediagram, hvori kun Polen og Danmark er medtaget. Lav enten diagrammet i hånden eller i Excel, hvis du har styr på det program. Brug de samme enheder på y-aksen som i grundbogen, altså en ændring på 2 % pr. centimeter. Hvad kan du udlede af kurverne for de to lande?
4. Nu skal du prøve at lave om på enhederne på y-aksen. Lav først et diagram, hvor der er en ændring på 1 % pr. centimeter på y-aksen. Og lav dernæst et diagram, hvor der er en ændring på 5 % pr. centimeter.
5. Hvilke indtryk af udviklingen i de to landes økonomiske vækst formidler hvert af de tre diagrammer? Du vil sikkert kunne konkludere, at det er muligt at manipulere med læserens/seerens indtryk af udviklingen ved at ændre på enhederne på y-aksen.
6. Nu skal du så prøve på at ændre på x-aksens enheder. Brug gerne de samme to lande: Polen og Danmark, som tidligere i denne opgave. Men indsæt kun hvert andet år fra tabel C ovenfor i diagrammet, altså 2006, 2008, 2010, 2012, 2014, 2016 og 2018. Hvilket indtryk af udviklingen i de to landes økonomiske vækst har du nu formidlet i forhold til den viste udvikling i punkt 3) ovenfor?