Økonomiens kernestof

Casen

Læs casen i grundbogen.

1. Giv eksempler på, hvilke økonomiske mål der kan komme i indbyrdes konflikt.

Afsnit 2.1

1. Hvilke syv målsætninger kan man opstille for en samfundsøkonomi?

Afsnit 2.2

1. Man måler med BNP både værdien af vareproduktion og produktion af service (tjenester). Hvilken forskel er der på varer og tjenester?
2. Hvad er økonomisk vækst?
3. Hvorfor er økonomisk vækst egentlig en samfundsøkonomisk målsætning?
4. Hvordan måler man økonomisk vækst?
5. Hvor stor skal den årlige økonomiske vækst gerne være?
6. Hvilke faktorer er med til at skabe økonomisk vækst?
7. Tabel 1.2 (i kapitel 1): Hvordan har BNP udviklet sig i perioden fra 2006-2019?

Afsnit 2.3

1. Hvilken sammenhæng er der mellem økonomisk vækst og beskæftigelsen i et land?
2. Hvad forstår vi ved arbejdsstyrken?
3. Hvem er de arbejdsløse?
4. Figur 2.1: Hvilken sammenhæng ser der ud til at være mellem udviklingen i henholdsvis arbejdsstyrken og beskæftigelsen?
5. Hvorfor er høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed egentlig et samfundsøkonomisk mål?
6. Redegør for de forskellige typer af arbejdsløshed: konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed.

Afsnit 2.4

1. Hvordan definerer man betalingsbalancen (figur 2.2)?
2. Hvad forstår vi ved henholdsvis betalingsbalancens løbende poster og dens kapitalposter?
3. Hvilken sammenhæng er der mellem de løbende poster og kapitalposterne?
4. Hvilken sammenhæng er der mellem et lands betalingsbalance og dets udlandsgæld/udlandsformue (figur 2.3)?
5. Hvordan har Danmarks udlandsgæld/formue udviklet sig i perioden 1968-2018 (figur 2.3)?
6. Hvilke problemer giver det et land, hvis det har udlandsgæld?

Afsnit 2.5

1. Hvad forstår vi ved henholdsvis inflation og deflation?
2. Figur 2.4: Hvilke to typer af inflation findes der? Forklar forskellene mellem de to typer inflation.
3. Hvorfor er lav inflation en samfundsøkonomisk målsætning? Inddrag et lands investeringer og konkurrenceevne i din argumentation.
4. Hvor lav bør inflationen så være?
5. Hvilke grupper i samfundet har fordele af inflation, og hvilke grupper har ulemper ved inflation? Forklar eksemplet med de to familier A og B i grundbogen.
6. Hvordan kan man argumentere for, at en begrænset inflation er en samfundsøkonomisk fordel?
7. Hvorfor er deflation en samfundsøkonomisk ulempe?

Afsnit 2.6

1. Hvad er budgetbalancen?
2. Sammenlign figur 2.5 med figur 2.2. Forklar, hvilken forskel der er mellem henholdsvis betalingsbalancen og budgetbalancen.
3. Hvilke indtægter og udgifter har staten (det offentlige)?
4. Figur 2.6: Hvordan har udviklingen på den danske stats budgetbalance været i perioden 1995-2018? Kan du give nogle årsager til udsvingene?
5. Hvad er aktiv finanspolitik?
6. Hvilke krav stiller EU til medlemslandenes finanspolitik?
7. På hvilke måder kan staten finansiere et underskud på budgetbalancen? Hvilken metode er den mest anvendte?
8. Hvilken forskel er der på statsgæld og udlandsgæld/formue?

Afsnit 2.7

1. Hvordan ser politikere og økonomer fra venstrefløjen og midten af dansk politik på omfordeling af indkomsterne i samfundet? Hvilke argumenter bruger de?
2. Hvordan ser liberale politikere og økonomer på omfordeling af indkomsterne i samfundet? Hvilke argumenter har de for deres synspunkt?
3. Figur 2.7: Forklar, hvordan indkomstuligheden er i Danmark i forhold til de øvrige lande i figuren.
4. Hvilke to metoder bruger vi i Danmark til at omfordele samfundets indkomster?

Afsnit 2.8

1. Hvad forstår man ved bæredygtig vækst?
2. Hvad har forurening og ressourceforbrug med bæredygtig vækst at gøre?
3. Hvad er grøn vækst?
4. Opstil nogle årsager til klimaforandringerne.
5. Hvad går Paris-aftalen ud på?
6. I figur 2.8 kan du se nogle scenarier for planeten Jorden ved forskellige mængder af CO2-udledning. Giv nogle eksempler på de konsekvenser, den mest pessimistiske vurdering i figuren kan få.