Opgave 1.1 – Hvem bliver skrevet ind i Historien?
Vejledning: Christoffer Columbus er normalt omtalt, som den første europæer, der fandt vejen til Amerika. Der er utallige vidnesbyrd om hans bedrifter, og utallige byer og steder er navngivet efter ham. I de fleste historiebøger står der, at han i 1492 opdagede Amerika.
Der er dog flere beviser på, at han ikke var den første europæer, der kom først til den ny verden. De islandske sagaer beretter, at Leif den Lykkelige og andre vikinger allerede omkring år 1000 nåede succesfuldt til Vinlandet (et område omkring New Foundland og Labrador i Nordamerika). Arkæologiske fund af bosættelser i dette område understøtter teorien om, at vikingerne fandt vej til dele af den nye verden, som de første. Man ved ikke, hvor længe vikingerne boede i vinlandet, og de blev formentlig udryddet af indfødte.
Der er desuden også stærke indicier på, at to tyskere i dansk tjeneste, Hans Pothost og Didrik Pining, nåede til Amerika ca. 20 år før Columbus. Pothorst og Pinings opdagelser er i dag stort set glemt. Datidens historikere stemplede dem som utroværdige pirater og kapere. På grund af deres effektive kapervirksomhed var de upopulære i Holland. Det gjorde sig også gældende i hansastaden Hamborg, hvor de begge stammede fra. Her blev de set som forrædere, fordi de var gået i dansk tjeneste, som var byens naturlige fjende. Det meste man ved om de to tyskeres rejser og opdagelser stammer fra lidt ’farvede’ hollandske kilder eller skildringer fra Hamborg.
- Overvej årsagerne til, at det var Columbus der ”løb” med æren?
- Diskuter desuden, om det ville give mening at omdøbe Amerika til Vinland, og hvilke signaler det ville sende.
- Vurder, hvorfor der fx ikke står i historiebøgerne at: ’Columbus var den første europæer som opdagede Amerika siden vikingen, Leif den Lykkelige’. Eller: ’Columbus var den første europæer som opdagede Amerika siden vikingen, Leif den Lykkelige og de to dansk/tyske opdagelsesrejsende Hans Pothorst og Didrik Pining’?
- Hvilke konsekvenser kunne der være ved at anerkende, at det var Pothorst og Pining, som var de første ”moderne” europæere, der opdagede Amerika? Hvilke beviser ville I tænke var tilstrækkelige til, at man kunne anerkende dem, som Amerikas første opdagere?
- I 1930’erne prøvede det nationalsocialistiske parti i Tyskland at udbrede ideen om, at det var to tyskere som først opdagede Amerika. Hvorfor gjorde de det, og hvorfor tror I ikke, at det havde en reel effekt? Kan den nazistiske kampagne have skadet Pothorst og Pinings eftermæle, og forhindret, at historien om deres opdagelser blev mere udbredt?
Opgave 1.2 – Fyrtårne
Vejledning: Hvis man drager ud i Danmark, kan man ikke undgå at se et fyrtårn. Mange er i brug, og selvom de ikke længere er, bliver de sjældent revet ned. De bliver bevaret, og mange af dem er fredede. En række af dem er blevet til turistattraktioner. På den måde er der langs kysterne utallige synlige beviser på vores maritime arv og kultur. Fyrtårnene blev opført, så skibe kom sikkert forbi skær og rev og derved ikke gik på grund eller forliste. Tilbage i 1600-tallet blev fyr dog af og til saboteret. Andre gange så man, at den lokale kystbefolkning tændte bål på farlige kyststrækninger og derved narrede de søfarende til at forlise. Bjergning af strandgods kunne være en god forretning for den lokale befolkning. Ifølge loven kunne sådanne handlinger straffes med døden. Fyrtårne er igennem tiden blevet konstrueret i mange forskellige former og størrelser. De første simple fyrkonstruktioner, vippefyr, brugte brænde, tran eller stenkul som lyskilde, som man placerede i en kurv, som så blev vippet op. De steder, hvor det var besværligt eller direkte umuligt at bygge et fyr, klarede et fyrskib sagen. Mest kendt er de store majestætiske tårne, som vi støder på i ’sommerlandskabet’. I dag bruges fyrtårnene stadig til at markere positioner, farlige kystlinjer og rev, men moderne teknologi, som fx GPS, har gjort de fleste fyrtårne overflødige.
- Hvad er der særligt ved nedenstående fyrtårne? I kan undersøge turistinformationernes beskrivelser af fyrtårne; fx her:
- Find ud af, hvorvidt der er et fyrtårn i nærheden af jeres lokalområde. Er det stadig i brug som det oprindelig var tænkt? Bliver det brugt som en turistattraktion?
- En del fyrtårne er det muligt at bevæge sig op i. Hvad er det, som er så fascinerende ved at gå op i et fyrtårn? Ville I selv besøge et fyrtårn, hvis I var på ferie, og hvem tror I, det er, som besøger fyrtårne?
- Diskuter hvorfor fyrtårne ikke bliver revet ned?
- Hvad kan der gøres for at inddrage fyrtårne mere i fortællingen om Danmark? Hvordan kan fyrtårne gøres mere ”levende” inden for turismen? Kan man finde anden anvendelse til fyrtårnene?
